Han løber. Hver dag. Når han er idrætslærer på Holmegårdsskolen, når han træner drengene i fodbold om eftermiddagen, og når han 15 timer om ugen mandsopdækker et Damp-barn i 3. klasse. Når hverdagen bliver for meget for drengen, stikker han af, og så sætter Mohamad El-Faôur efter.

Mohamad El-Faôur er født i Libanon og kom til Danmark i 1986. Størstedelen af skoletiden gik han på en arabisk friskole. I 9. klasse tog han sin afgangseksamen fra Holmegårdsskolen. Den samme skole, som han i dag selv er lærer på.

Dengang som nu bor den unge lærer i Egedalsvænge. Boligblokke med en høj koncentration af indvandrere. Lige overfor ligger Holmegårdsskolen og Egedalsskolen. For blot tre år siden var kvarteret berygtet for en gruppe hårde ballademagere, der skabte utryghed. Også blandt de daværende lærere på Holmegårdsskolen. I dag er de værste drenge i fængsel. Det betyder, at der er langt mere ro blandt de grå-hvide blokke. Det mener i hvert fald kommunen, lærerne og flere, der bor i kvarteret.

En stor del af Mohamad El-Faôurs familie bor i Egedalsvænge. Selv bor han i en lejlighed med sin kone fra Odense og deres fire måneder gamle søn.

»Jeg kan godt lide, at der ikke er så langt til arbejde. Men det kan godt være lidt svært. Flere af eleverne træner jeg også i fodboldklubben. Jeg kender hele deres familie, storebrødre, onkler og fætre. Men jeg har også en bedre kontakt til hjemmene på den måde«, siger han.

Han bruger mest sine linjefag i dansk som andetsprog og idræt, når han underviser på skolen.

Skrot offerrollen

Når Mohamad El-Faôur løber til skole om morgenen, ser han mange tosprogede børn, som skal med den dobbeltdækkerbus, der hver morgen henter dem for at køre til arabiske friskoler i Helsingør.

»Mange tosprogede fra kvarteret går også på NGG (Nordsjællands Grundskole og Gymnasium - en privatskole). De har venteliste. Vi kæmper med, at vi har nogle svære børn. Vi har nogle børn fra familier, der er ligeglade. Børnene bliver fuldstændigt svigtet derhjemme. De kommer fra en anden kultur, som de ikke vil forlade. Drengene er meget på gaden. Her bliver der ikke stillet krav til dem. De sætter sig selv i en offerrolle«, siger Mohamad El-Faôur.

Han forstår godt drengene. Han kan godt selv huske, at det var svært at have venner med hjem, for så skulle hans mor og storesøster bære tørklæde. Derfor var drengene tit udendørs.

Mohamad El-Faôur vil gøre meget for, at eleverne ikke sætter sig selv i offerrollen.

Han husker en dag, hvor eleverne skulle fremlægge et projekt, som de havde arbejdet med i fire uger. To elevers fremlæggelse bestod af et print fra internettet og to sætninger. Han er selv i familie med den ene af eleverne.

»Det er bare ikke godt nok. Og det siger jeg til dem. Så kalder de mig racist. Det er der, de sætter sig selv i en offerrolle. De har det fra forældrene. Forældrene skal opdrage dem. Faren behøver kun sige én gang, hvad læreren skal sige ti gange. Men det er ikke altid, at faren siger det«, mener Mohamad El-Faôur.

Autoritet

På Holmegårdsskolen er det musisk-kreative fagteam, som Mohamad El-Faôur er med i, ved at udarbejde et projekt, der skal gøre de tosprogede mere aktive i foreningslivet i Kokkedal.

Som ung var han selv med til at stable en ungdomsklub på benene. Klubben hed 2980 efter Kokkedals postnummer. Klubben skulle give de store drenge et sted at være i kvarteret. De fik mange penge af kommunen. Købte sofaer, fjernsyn og poolbord. Og det gik godt, men så blev nogle uvenner, og klubben gik i opløsning.

»Nu er der ingen steder, hvor de kan gå hen. De hænger ud. Vi skal have forældrene med. Det må ikke gå hen og blive sådan, at det er en trussel at gå i centret, når det bliver mørkt. De unge skal væk fra gaden. Vi må give dem nogle tilbud«.

Han gør, hvad han kan som træner og lærer.

»Jeg kender elevernes mentalitet. Jeg ved, hvornår jeg skal skubbe til dem, og hvornår jeg skal lade være. Jeg føler mere, at jeg er mig selv, når jeg træner børnene i fodbold, end når jeg er lærer for dem. Det er lettere at være en autoritet som fodboldtræner. De har selv valgt at spille fodbold, og jeg smider dem bare hjem, hvis de ikke opfører sig ordentligt. Sådan er det ikke som lærer«.

Mohamad El-Faôur bliver nødt til at løbe hurtigt. Ved siden af sin fuldtidsstilling som lærer, sit fodboldtrænerjob og den træneruddannelse, som han er i gang med på Danmarks Pædagogiske Universitet, arbejder han stadig hver anden lørdag i den lokale Irma.

»Det er svært at vælge skole til sit barn. Man ønsker, at det skal have udfordringer og støtte i skolen. Vi ønsker ikke, at vores barn kommer i klasse med mange tosprogede eller særligt utilpassede børn. Derfor overvejer vi privatskole, men ønsker i virkeligheden helst, at folkeskolen skal kunne opfylde vores ønsker« Forældrecitat fra rapporten »om Kokkedal« udarbejdet af KL's Konsulentvirksomhed