Prøvekaniner til elektroniske ordbøger søges

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis du vil være med til at afprøve fremtidige elektroniske ordbøger og komme med idéer til, hvordan de bliver bedre, så har du nu chancen. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab er i gang med projektet ordnet.dk, hvor flere af selskabets ordbøger knyttes sammen på nettet. Målet er at give brugerne bedre muligheder for at slå ord op og for at foretage effektive søgninger i et stort materiale.

Afdelingen for Digitale Ordbøger og Tekstkorpora mangler testbrugere til ordnet.dk, og hvis du er interesseret i den tjans, kan du gå ind på www.ordnet.dk og melde dig som testbruger.