Sælg skolen og lej med risiko
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ni folkeskoler, 35 daginstitutioner og 14 andre bygninger blev i 1998 solgt efter den såkaldte Farum-model: De kommunale bygninger blev solgt og derefter straks udlejet - til kommunen.
På denne måde sikrede otte kommuner sig 1.657 millioner kroner til de slunkne kasser. Alene salget af skoler gav 710 millioner kroner, og daginstitutionerne indbragte 152 millioner. Men to kommuner tabte penge på at spekulere i renteforskellen mellem kort- og langsigtede lån, fortæller fuldmægtig Kenneth Bo Nielsen fra Kommunernes Landsforening.
Kommunerne forsøgte at score nogle hurtige gevinster, og da ejendomsmarkedet i 1998 blev påvirket af pinsepakken, tabte de penge på deres låneforretninger, fortæller Kenneth Bo Nielsen. Han vil ikke oplyse navnene på de uheldige spekulanter.
Kommunernes Landsforening regner med, at yderligere tre kommuner i år vil sælge ud af de kommunale bygninger, men det bliver med en mere begrænset herognu-gevinst. Indenrigsministeriet har nemlig ændret reglerne for sælgoglejtilbage-aftaler, så kommunerne højst kan frigøre fem procent af salgssummen årligt. Og det er ikke risikofrit at sælge de kommunale mursten: I lejeaftalerne binder kommunerne sig til at leje bygningerne for en årrække. Det kan give en række uheldige bindinger, hvis for eksempel behovene for skoler eller institutioner ændrer sig.