Jeg er virkelig glad for, at Danmarks Lærerforening så markant tager afstand fra BUPL's (Forbundet for Pædagoger og Klubfolk) forsøg på at trænge sig ind på undervisningsområdet i folkeskolen. BUPL's nyligt udsendte debatoplæg med den imponerende titel 'En ny og bedre skolestart' taler sit eget helt tydelige sprog om, at de ikke aner, hvad de taler om. Selvfølgelig gør de ikke det, hvor skulle de vide det fra!

Argumentationen hæmmes imidlertid en smule af, at BUPL jo meget listigt bruger Danmarks Lærerforenings egen megen talen om sammenhæng og helhed i børnenes tilværelse. Sludder og pludder er det, og jeg ved virkelig ikke, hvor man har det fra, men det er i hvert fald ikke fra børnepsykologien. Børn er jo netop spontane, umiddelbare, går ubekymret fra det ene til det andet, søger konstant nye muligheder og optioner, og er disse muligheder ikke til stede, etablerer de dem selv. Sådan er børn, og det ved vi jo godt.

Derfor er det også at gå i den helt forkerte retning, at man af alle kræfter forsøger at gøre overgangen fra børneinstitution til skole så glidende som muligt, ja, for børnene nærmest umærkelig.

Det er synd for børnene, at man fratager dem oplevelsen af et virkeligt signifikant skift, når de går fra institution til skole, for i børnenes (og forældrenes) bevidsthed er skolen noget helt unikt, som helt afgørende adskiller sig fra livet i børneinstitutionerne. Sådan ønsker de det, og sådan forventer de det.

For mig er der ingen som helst tvivl om, at børnene møder med store forventninger, når de begynder i skolen. Nu skal de lære at læse, skrive og regne og en masse andre spændende ting, som de har hørt om fra ældre søskende, forældre og andre. De er kort sagt motiverede - jeg har i hvert fald sjældent mødt andet. Spørgsmålet er så, om vi møder deres forventninger og motivation på en ordentlig måde.

Det mener jeg ikke altid, vi gør, og i jo højere grad vi forsøger at udviske skolernes profil i forhold til institutionerne, i jo højere grad taber skolen autoritet i børnenes og forældrenes bevidsthed.

Vi må ud af den vildfarelse, at det er overgreb at udsætte børn for undervisning - overgrebet består i, at vi vælger pædagogiseringen frem for undervisning.

Vi må kort sagt genfinde den faglige stolthed i, at i skolen er undervisningen den pædagogiske metode - og ikke omvendt.

Jens Colding

Skjern