Niels Johansen Kjærgaard

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Niels Johansen Kjærgaard var fra Orte, hvor faderen var lærer. Han valgte samme gerning og blev uddannet på Skårup Seminarium.

Fra 1945 til 1958 virkede han som førstelærer i Andebølle, hvorefter han indtil 1980 var skoleinspektør i Gadsbølle, hvortil Andebølle Skole blev flyttet.

Efter at være blevet pensioneret flyttede han til Glamsbjerg. I sin gerning var han overordentligt afholdt af både elever og kolleger, og han formåede at skabe et godt og rart klima på skolen, hvor han værdsatte morgensang og disciplin.

Gennem adskillige år var Niels Johansen Kjærgaard kirkesanger i Vissenbjerg Kirke, medlem af menighedsrådet og medlem af Vissenbjerg Kommunalbestyrelse, valgt af de konservative. I disse perioder var han blandt andet formand for teknisk udvalg. Tillige var han en årrække formand for børneværnet, et arbejde, han omfattede med stor interesse. Til hans mange interesser hørte jagt og syslen i hobbyværkstedet.

Venner