Netop nu, hvor dette blad dumper ind af brevsprækkerne 14. januar, mødes for første gang officielt kommunernes og amternes forhandlere med borgmester Ole Andersen, Gladsaxe, i spidsen og lønmodtagerne med Poul Winckler fra Foreningen af Offentligt Ansatte, FOA, i spidsen og Anni Herfort som repræsentant for lærerne på Københavns Rådhus.

På tirsdag den 19. januar er det Max Haugaard fra Lærernes Centralorganisation, der tager over og mødes med forhandlingsleder Anders Havkrog fra Kommunernes Landsforening for at diskutere løn og arbejdsvilkår specielt for folkeskolelærerne.

Reelt har parterne kigget hinanden an i nogle måneder. På embedsmandsniveau har man prøvet af og fundet ud af, hvor man hver for sig står. Og som traditionen byder det, har Anni Herfort, Ole Andersen og de andre mødt hinanden over en hyggelig, uformel middag. Men det er nu, i løbet af den næste måned til halvanden, at det bliver afgjort, om det bliver overenskomstforhandlinger, der slutter med, at parterne i enighed og rimelig idyl præsenterer et resultat, som også et flertal af lærerne kan acceptere, eller om det bliver et hedt forår med sammenbrud, forligsinstitution, konfliktvarsler og måske, for første gang nogensinde, landsdækkende konflikt i folkeskolen.

Hjem med et forlig

Det har været hedt før. For eksempel i 1995, da det første massive nej til forliget fik daværende formand Jørn Østergaard til at forlade sin post, og hvor forligsskitsen kun blev til en overenskomst, fordi nej-flertallet ikke var stort nok i henhold til de dengang gældende afstemningsregler. Det ser altid svært ud på forhånd, men det er helt usædvanligt, at det denne gang er både regeringen, finanslovspartierne, Finansministeriet, Kommunernes Landsforening og adskillige udefrakommende iagttagere, der ser lige netop lærernes arbejdstid som et absolut hovedtema ved de kommunale overenskomstforhandlinger.

I 1997 gik Anni Herfort enegang og besluttede at sige nej til det samlede overenskomstresultat, hvis der blev pillet ved forberedelsesfaktoren. Og konflikten blev kun undgået, fordi formanden for de kommunale lønmodtageres forhandlingsorganisation Poul Winckler fik et kompromis igennem. Men de andre kommunale lønmodtagerorganisationer er næppe klar til at sende 640.000 medlemmer i konflikt for F-tidens skyld. Som formanden for HK-Kommunal Kim Simonsen i november skrev i en kommentar: '. . . ligesom vi andre ikke vil være gidsler for arbejsgiverne, vil vi naturligvis heller ikke være gidsler for skolelærerne'.

Anni Herforts opgave er at komme hjem med et forlig, som lærerne kan stemme ja til. Men hvis det skal blive til virkelighed, skal politikerne fra amter og kommuner i Kommunernes Lønningsnævn også sige ja. Men har parterne ikke fælles interesser i øvrigt, så har de det formentlig på ét punkt: at det i hvert fald ikke skal være Folketinget, der skriver lærernes overenskomst i form af et regeringsindgreb.

De forhandler din overenskomst

Det er en ny chefforhandler, Gladsaxes borgmester Ole Andersen, der står i spidsen for den politiske forhandlingsdelegation ved overenskomstforhandlingerne på det kommunale arbejdsmarked. Han rykkede i foråret fra næstformandsposten til formandsposten i KL's løn- og personaleudvalg. Han har dog prøvet at stå i spidsen for lønforhandinger før, nemlig som formand for lønudvalget i Foreningen af Kommuner i Københavns Amt.

Den hyggelige fynske dialekt stammer fra en opvækst i Svendborg, hvor hans far var borgmester, og selv har Ole Andersen vært aktiv i kommmunalpolitik i 26 år. Han blev medlem af byrådet i Gladsaxe i 1973, viceborgmester i 1978 og har været borgmester siden 1983. Kontakten med pressen i forbindelse med overenskomstforhandlinger burde ikke volde Ole Andersen de store problemer - han er nemlig selv journalist, har været ansat på Metals fagblad, Aktuelt, været redaktør af SiD's medlemsblad Fagbladet og i en periode pressesekretær for statsminister Anker Jørgensen. I november var det i tv's sportsudsendelser, man kunne se en meget begejstret Ole Andersen tage første spadestik til at udbygge det lokale stadion.

På arbejdsgiversiden ledsages Ole Andersen af Skanderborgs borgmester Alexander Aagaard, Venstre, amtsborgmester i Roskilde Amt Kristian Ebbensgaard, Venstre, Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, Socialdemokratiet, og Frederiksbergs borgmester John Winther, De Konservative. Fra KL's side ledes den tekniske del af forhandlingerne af løndirektør Herluf Ibsen, som har en ekstra grund til at ønske sig et hurtigt og et smukt resultat. Han går nemlig på pension den 1. april og overlader posten til den nuværende afdelingschef Peter Bramsnæs.

Stædig og skarp

På arbejdstagersiden forestås de generelle forhandlinger for de 640.000 kommunalt ansatte af Poul Winckler, FOA, som formand for forhandlingsfællesskabet KTO, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kim Simonsen, HK/Kommunal, Karin Stausgård, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, KAD, Margit Vognsen, FOA, Jette Søe, Dansk Sygeplejeråd, Bente Sorgenfrey, BUPL, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk, Svend M. Christensen, Akademikernes Centralorganisation, og Anni Herfort, DLF-formand og formand for Lærernes Centralorganisation (LC), der fylder 50 år på dagen, hvor forhandlingerne indledes. (Læs også side 40-41).

I spidsen for de teknikere, Anni Herfort har med sig, står LC's sekretariatschef Max Haugaard Nielsen, der også leder forhandlingsdelegationen ved lærernes specielle forhandlinger. Max Haugaard er en uhyre respekteret forhandler på begge sider af bordet og har da også stået i spidsen for lærernes aftaleforhandlinger siden 1985. Han er læreruddannet fra Blaagaard Statsseminarium og arbejdede på John F. Kennedy Skolen i Gladsaxe Kommune, indtil han i 1970 kom til Danmarks Lærerforening. Så han og Ole Andersen vil sikkert udveksle Gladsaxe-minder i forhandlingspauserne.

Når Max Haugaard forhandler, holder han fast. Han er lynhurtig i hovedet, han er stædig, og han er skarp. Han har masser af humor og er ofte ironisk. Nogle føler sig provokeret, når han som teknikeren bliver for politisk internt i LC og DLF. Men når det kommer til stykket, er han embedsmanden, der knokler for at nå det, politikerne vil.

Jurist og forhandler

På den anden side af forhandlingsbordet ved de specielle forhandlinger sidder for fjerde gang forhandlingsleder i Kommunernes Landsforening Anders Havkrog. Han er uddannet jurist og kommer fra det ministerium, som Lærerforeningen føler blander sig alt for meget i folkeskoleområdet, nemlig Finansministeriet. Han har dog arbejdet i Kommunernes Landsforening siden 1980 og begyndte, længe før det var blevet moderne i foreningen, at arbejde meget på tværs af opdelingerne mellem løn- og overenskomstkontorerne og de faglige kontorer. Senest har KL's strukturændringer betydet, at selvom han faktisk er souschef i Overenskomstkontoret, så sidder han fysisk placeret i Kontoret for børn og kultur sammen med skole-fagfolkene. Han er kendt som en god formidler, der arbejder helhedsorienteret og går efter et resultat. Privat er han blandt andet formand for menighedsrådet hjemme i Køge.