Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er en bagudrettet konflikt, der tegner sig i forbindelse med kommende overenskomstforhandlinger. I stedet for at strides om løn- og arbejdsforhold bør parterne omkring folkeskolen debattere og kæmpe om de grundlæggende vilkår for videnssamfundet. Sådan lyder meldingen fra Kompetencerådets vismænd.
Kompetencerådet er nedsat af Ugebrevet Mandag Morgen, og rådets vismænd, med tidligere Oticon-direktør Lars Kolind i spidsen, har netop udsendt deres årlige rapport. Det er her, de løfter pegefingeren over for folkeskolen.
'Folkeskolen har gennem flere år været præget af diskussioner om den praktisk-administrative organisering af lærernes arbejdstid. Meget tyder på, at disse diskussioner ved de kommende overenskomstforhandlinger vil resultere i en regulær konflikt. Der er trukket skarpe linier i sandet mellem kommunerne og lærerne på spørgsmål om eksempelvis, hvor lærerne skal opholde sig, når de forbereder undervisningen, og om, hvilke og hvor fleksible kategorier der kan anvendes, når den enkelte lærers forberedelse, undervisning og mødeaktivitet skal bogføres. Den konflikt, der tegner til at lamme den måske vigtigste danske uddannelsesinstitution i en kortere eller længere periode, drejer sig således om detailreguleringen af administrative systemer. Om den eksisterende folkeskoles form - ikke den fremtidige skoles indhold'. Sådan står der i rapporten, og på et pressemøde i forbindelse med offentliggørelsen kaldte overvismand Lars Kolind det 'for fattigt' at diskutere størrelsen af lærernes forberedelsestid.
Vismændene mener, at læring - folkeskolens kerneydelse - er ved at ændre sig radikalt, fordi der på det teknologiske område sker en række kvantespring. De forudser, at det kan føre til, at den vigtigste del af undervisningen og læringen bliver flyttet ud af skolen og over i hverdags- og fritidslivet.
Det vil føre mange konsekvenser med sig for dannelse og uddannelse i samfundet, og skolen kan risikere at miste sin status som den 'primære garant for befolkningens lige muligheder og samfundets sammenhængskraft'.
Hvis parterne omkring folkeskolen skal tage den udfordring op, som de nye vilkår byder på, skal de sætte en debat i gang om videnssamfundet, og deres konflikter skal dreje sig om, hvordan det, vismændene kalder kompetencedagsordenen, forankres i alle dele af samfundet.
Fremtidens diskussioner og konflikter bør dreje sig om skolens mulighed for at omstille sig vidensmæssigt til nye vilkår for læring og undervisning. Folkeskolens evne til at møde de indholdsmæssige pædagogiske udfordringer afgør de næste generationers udviklingsbetingelser.
Fra industri- til videnssamfund
I rapporten taler vismændene om, at Danmark har fået en uddannelsesadvarsel. Den kan ses i en række internationale undersøgelser, hvis resultater tyder på, at mange danskere ikke får det optimale ud af et relativt dyrt uddannelsessystem. En række tendenser til krise i danske børns liv kan desuden tages som tegn på, at det ikke er børnenes behov og udvikling, der sættes i centrum i skolepolitikken.
Hvis uddannelsesadvarslen skal tages alvorligt, skal alle menneskers kompetencer udvikles og forløses, udviklingen af kompetencer skal omfatte mennesker på alle niveauer i samfundet, og kompetencen skal udvikles gennem hele livet.
Med andre ord: Vi skal tage ved lære af Holland, der for længst har vedtaget et handlingsprogram for kompetencer. Det går ud på at sikre arbejdsstyrkens fortsatte læring og arbejdsduelighed, at der gøres en tidlig læringsindsats over for udsatte børn, og at skolelærerne fortsat udvikler deres faglige viden.
Så præcis i deres anvisninger er vismændene ikke, når det gælder Danmark. Her nøjes de med at anbefale, at vi får et nationalt kompetenceregnskab, og at der oprettes en spydspidsinstitution, der kan gøre Danmark til foregangsland inden for læring og kompetenceudvikling.
Institutionen, der på godt dansk kaldes 'The Learning Lab', skal på en gang være et institut og et laboratorium, og den skal være med til at føre os fra det gammeldags industrisamfund til fremtidens videnssamfund.
Ud over Lars Kolind er der fem vismænd. Det er udviklingsdirektør Niels Christian Nielsen, Dansk Teknologisk Institut, professor Per Schultz Jørgensen, Danmarks Lærerhøjskole, professor Majken Schultz, Handelshøjskolen, rektor Uffe Elbæk, Kaospiloterne, og direktør Ulla Adolf, BST i Varde. Oprindelig havde de seks tænkt sig, at den første rapport skulle fokusere på folkeskolen, men de besluttede at arbejde mere overordnet, netop fordi der er så meget opmærksomhed om folkeskolen i relation til overenskomstforhandlinger netop nu, at det ville komme til at dominere debatten fuldstændig.