I efteråret 1998 fremlagde Børnerådet i Århus en bemærkelsesværdig lille pjece på 26 sider. Skrevet i en form, der gør, at alle kan læse den. I forordet står der: ''Bedre børneliv' er lavet til de voksne, der bestemmer, hvordan børnene skal have det - men skrevet, så børn også kan læse med. Det er jo deres liv og deres fremtid, det hele handler om'. I en debatperiode havde Børnerådet egen hjemmeside på Nettet, egen e-mail-adresse og telefonbåndoptager og postadresse. Med pjecen og et borgermøde var der lagt op til debat, inden byrådet satte sig for at drøfte, om man kunne udarbejde en samlet børnepolitik.

Grundloven bygger på FN's børnekonvention og er tilpasset, så den udtrykker, hvad børn i Århus harrettil:

- Et barn har ret til at få sine interesser og behov sat i første række, når kommunale myndigheder og kommunale eller private institutioner træffer beslutninger, der vedrører barnet.

- Et barn, der er i stand til at udtrykke sig, har ret til at udtale sig i alle forhold, der vedrører det, og krav på, at kommunen lytter og lægger vægt på barnets synspunkter, når der skal træffes beslutninger.

- Et barn har ret til den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for, at det kan trives, og krav på, at kommunen gør det nødvendige, hvis forældre og andre med ansvar for barnet ikke lever op til dette ansvar.

- Et barn har ret til at at blive beskyttet mod vold, seksuelle overgreb, mishandling, forsømmelse og udnyttelse fra voksnes side og krav på, at kommunen gør noget for at beskytte det.

- Et barn, der tilhører en etnisk minoritetsgruppe, har ret til at udøve sin kultur og sin religion og bruge sit sprog i fællesskab med andre medlemmer af gruppen.

Børnerådets forslag er at sikre, at alle børn tilbydes de bedste opvækstbetingelser i familien, i skoler og institutioner og desuden et udbud af kulturelle aktiviteter, når de har 'fri'. Rådet opfordrer med konkrete forslag kommunen til at forbedre kvaliteten af de tilbud, der allerede er, og at udbygge disse med blandt andet: Faste krav til bedre pladsforhold til børn i skoler, institutioner, fritidshjem, skolefritidsordninger, legestuer og dagpleje og på legepladser, bedre personalenormeringer, tokulturelle medarbejdere, plads til børn i lokalplaner vedrørende boligbyggeri, sikring af børn i trafikken, flere fritidshjem, byggelegepladser og fritidsklubber, et kulturhus, fritids- og kulturbutik, en børnedag, en undersøgelse af, hvordan børn tilbringer deres fritid efter 3. klasse, og fokus på de børn, 'der behøver mere' - børn med fysiske eller psykiske handicap og de mange børn, der er socialt truede.

Børnerådets arbejde er en opfordring til byrådet om at sætte både forbedringer og nyskabelser i værk. For at sikre at det sker, og for at holde alle i ørerne forslås ansat et børneombud.

Et lokalt børneombud kan sikre, at også børnenes stemme bliver hørt, dér hvor beslutningerne træffes. Og at de, der træffer beslutninger, ikke glemmer børnene undervejs!, står der i anbefalingerne.

Århus Kommune bevilgede ikke et børneombud ved efterårets budgetforlig, men et udvalg skulle efter sigende arbejde videre på sagen. Der ledes med lys og lygte efter et børnekulturhus, og byrådet har sat alle magistratsafdelinger på den opgave at finde muligheder for at indfri Børnerådets anbefalinger inden for hver deres område. Vi er mange Århus-borgere, der holder øje med, om det sker. Allermest forventer vi, at nedsættelsen af et børneombud må blive realiseret inden det ny årtusinde.

Anne-Mette Kruse er kønsforsker ved Århus Universitet