Vi drister os til at åbne med et stykke embedsmandsprosa:

'Folkeskolerådet kan tilslutte sig rapportens anbefalinger og ønsker at se dem som en helhed. Det nye læringsbegreb tager udgangspunkt i den lokalt forankrede skole, skolen som lokalt indlæringscenter og den praktisk-musiske dimension i skolens dagligdag og giver anledning til at se undervisningsmidler i et bredere lys end før.'

Bag de snørklede sætninger, der står at læse i et netop afsendt brev fra Folkeskolerådet til undervisningsminister Ole Vig Jensen, gemmer sig en hel og fuld tilslutning til rapporten 'Undervisningsmidlerne og den nye folkeskolelov', der blandt andet anbefaler merinvesteringer i milliardklassen til undervisningsmidler.

Folkeskolerådet, der er et rådgivende organ med repræsentanter fra blandt andre Danmarks Lærerforening, Skole og Samfund og Kommunernes Landsforening, satte for et år siden en arbejdsgruppe med lektor Torben Weinreich fra Danmarks Lærerhøjskole som formand i gang med at undersøge, hvordan det står til med undervisningsmidlerne rundt om på landets skoler set i lyset af de nye pædagogiske krav i folkeskoleloven.

Ti milliarder

Resultatet af undersøgelsen er dramatisk. Bestanden af undervisningsmidler viser sig at være alarmerende nedslidt og forældet og kan på ingen måde leve op til lovens krav om differentiering, projektarbejde og tværfaglighed, for slet ikke at tale om det ændrede læringsbegreb, der gør eleverne medansvarlige for undervisningen, og hvori praktisk-musiske, teknologiske, grønne og andre dimensioner indgår.

Rapporten, der var færdiggjort i august sidste år, konkluderede, at der er behov for merinvesteringer på op mod ti milliarder kroner over de næste ti år alene på undervisningsmiddelområdet, hvis lovens intentioner skal have en chance for at blive til virkelighed. I dag bruges der en halv milliard om året på området.

Hvorpå rapporten rådsnart blev lagt i syltekrukken, indtil finanslovsforhandlingerne var overstået. Eller som Folkeskolerådets formand, Svend E. Pedersen, officielt sagde efter mødet i august:

- Folkeskolerådet vedtog på sit møde sidste torsdag, at rapporten 'Undervisningsmidlerne og den nye folkeskolelov' skal til andenbehandling på et kommende møde, før den videregives til undervisningsministeren med anbefalinger.

Hvilket altså nu er sket: Et enstemmigt råd vedtog på sit møde lige før jul at videresende rapporten til ministeren med fuld tilslutning til samtlige anbefalinger.

En af de centrale anbefalinger lyder således:

'Folkeskolerådet anbefaler, at der tages initiativ til at støtte skoler, kommuner og amter i udarbejdelsen af handlingsplaner, hvor blandt andet det økonomiske aspekt inddrages set i lyset af det samlede behov for undervisningsmidler.'

Voldsomme investeringer

- Skolen er et vækstområde og vil i stigende grad blive det i de kommende år. Derfor må der udarbejdes handlingsplaner for skolernes udvikling på alle politiske planer - kommunalt såvel som amtsligt og statsligt, siger Tom Egholm, der repræsenterer DLF i Folkeskolerådet.

- Bygningerne og undervisningsmidlerne er nedslidte som følge af nedskæringerne de senere år. Samtidig vokser elevtallet, ligesom den nye folkeskolelov stiller krav om blandt andet efteruddannelse af lærerne. Dertil kommer integreringen af edb i undervisningen.

- Det kræver ganske voldsomme investeringer. De må fordeles målrettet over en årrække, tilføjer Tom Egholm, der samtidig påpeger, at den økonomiske analyse af folkeskolens økonomi, som Finansministeriet barslede med i slutningen af sidste år, 'ikke kan bruges til noget, der giver nogen økonomisk virkning i folkeskolen i dag, og det er man udmærket klar over i både Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening.'

Kontorchef i Kommunernes Landsforening, J. Birch Jensen, erkender, at der i en årrække er blevet sparet ganske kraftigt på undervisningsmidlerne og vedligeholdelsen af bygningerne, 'fordi det har været nemmere for kommunalbestyrelserne at skære ned dér end på lønudgiften,' som han siger.

Derfor skal der i de kommende år sættes ind på netop disse områder, mener J. Birch Jensen. Finansieringen skal ske ved omfordeling af midlerne samt ved øgede tilskud fra staten.

- Vi har længe påpeget, at der er behov for omprioritering af pengene, således at undervisningsmidlerne kommer til at udgøre en større procentdel af de samlede udgifter til folkeskolen, understreger J. Birch Jensen.

Han konstaterer, at skolen i disse år er et vækstområde, men påpeger samtidig at kommunerne også har andre opgaver at løse. Han savner klare signaler fra regeringen om, hvordan kommunerne skal prioritere.

- I øjeblikket er det uklart, hvordan kommunerne skal prioritere mellem eksempelvis ældreforsorg, børnepasning og skole. Regeringen må sende klarere signaler, siger J. Birch Jensen.

En stor opgave

Ole Vig Jensen finder Folkeskolerådets anbefalinger seriøse og fornuftige og har til hensigt at følge op på dem.

Han anfører, at han allerede har sat nogle af forslagene i gang i form af for eksempel de igangværende kvalitetsudviklingsarbejder.

Han erklærer videre, at han vil lægge op til forsøgsvirksomhed inden for skolebiblioteksområdet, sådan som rapporten foreslår, og at han ligeledes vil opfordre Danmarks Lærerhøjskole til yderligere at efteruddanne lærerne i brugen af undervisningsmidler.

Rapporten taler om merinvesteringer i milliardklassen?

- Det bliver en stor opgave i de kommende år at sikre tidssvarende undervisningsmidler, men det er først og fremmest en kommunal opgave. Kommunerne har jo netop modtaget analysen af 'Folkeskolens Økonomi', som de kan bruge som et redskab, når de skal se på, hvordan de på en hensigtsmæssig måde kan finansiere de forskellige aktiviteter på skoleområdet.

Vil du som undervisningsminister arbejde i regeringen for flere penge til skoleområdet?

- Det er en afvejning i regeringen om, hvad der er midler til, men jeg er enig i, at folkeskolen vil være et vækstområde i de kommende år. Folkeskolen kan ikke løse sin opgave optimalt i de kommende år, uden at den får tilført flere ressourcer.

Lektor Torben Weinreich taler om 10 milliarder kroner ekstra til undervisningsmidler, hvis man skal tage intentionerne i folkeskoleloven alvorligt?

- Det er et skøn, som vi må se på, når vi går i gang med nogle af Folkeskolerådets anbefalinger, siger Ole Vig Jensen.