Kvalifikationskrav, minimumstimetal og tilsynspligt.

Folkeskoleloven rummer mange regler, og politikerne i Vejen Kommune risikerer at bryde med hele fem forskellige af slagsen, hvis de som planlagt indfører en form for lærerløse timer til næste skoleår for at spare.

Det fremgår af referatet fra det møde, som Vejen Kommune og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) holdt i sidste uge, og som Folkeskolen har fået aktindsigt i.

Øverst på dagsordenen stod vejledning i folkeskoleloven.

”Styrelsen ønsker med mødet at vejlede Vejen Kommune om retsgrundlaget i forhold til nogle konkrete problemstillinger, hvor styrelsen finder, at der er en risiko for, at reglerne ikke overholdes”, skriver Stuk i referatet.

Her uddyber styrelsen også, hvilke regler de forudser, at forslagene om lærerløse timer risikerer at karambolere med.

”Styrelsen vurderer, at de planlagte ordninger rejser spørgsmål om overholdelse af folkeskolelovens regler vedr. fjernundervisning, minimumstimetal, undervisningstid, kvalifikationskrav, holddannelse og skolens tilsynspligt samt regler vedrørende kompetencefordelingen mellem kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen og skolelederen”.

Politikerne må ikke bestemme over indholdet

Stuk peger i referatet på væsentlig flere juridiske problemer for de lærerløse timer, end Vejens skolechef, Regin Holm Nielsen, nævnte, da folkeskolen.dk talte med ham efter mødet sidste mandag.

“Det primære vi har kigget på er, hvad skolerne kan beslutte, og hvad kommunalbestyrelsen kan beslutte, og så har der været drøftet lidt om holddeling”, sagde skolechefen.

Flere af styrelsens bekymringer drejer sig dog ganske rigtigt om, at kommunen med sit sparertiltag risikerer at overskride lovens grænse for, hvad en kommunalbestyrelse må beslutte om skolernes undervisning. Det gælder både en ny tilføjelse til folkeskoleloven, der giver skoler muligheden for at erstatte op til tyve procent af undervisningstiden med fjernundervisning og lovens regler om holddannelse.

”Generelt oplyser styrelsen, at holddannelse i folkeskolens fag og obligatoriske emner, kan foretages af praktiske og pædagogiske grunde. Det betyder, at økonomiske hensyn derfor ikke kan være begrundelsen for en given holddannelse”, skriver styrelsen og tilføjer:

”Endeligt er det skolelederen, der træffer de konkrete beslutninger om undervisningens organisering og tilrettelæggelse på skolen, herunder om holddannelse, og lederen gør dette i samarbejde med de ansatte”.

Og så ingen er i tvivl om, hvor grænsen går for politikerne, fastslår Stuk:

”Dette betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan beslutte eller forudsætte, at holddannelse skal anvendes i et bestemt omfang på den enkelte skole”.

Den udmelding ser ud til at kunne skabe begrænsninger for planerne om lærerløse timer. Holddeling var nemlig det bærende princip i begge tiltag har Vejens skolechef fortalt. Formanden for kommunens skoleudvalg har også tidligere udtalt, at fjernundervisning ikke er en forudsætning for at gennemføre de to sparetiltag. De lærerløse timer ville istedet kunne afholdes på skolerne, lød argumentationen.

I sidste uger afslørede skolechefen da også, at Vejen Kommune er indstillet på at genoverveje beslutningen om lærerløse timer.

Gordon Ørskov: Stuk sender et vigtigt signal

Stuks formuleringer om reglerne for holddeling er på langt de fleste områder identiske med de formuleringer, der findes i de nye regler om fjernundervisning.

Pointen er kort fortalt, at kommunalpolitikerne ikke må blande sig i tilrettelæggelsen af undervisningen på den enkelte skole. Og den pointe er formanden for Danmarks Lærerforening godt tilfreds med, at Stuk understreger så tydeligt i sin vejledning af Vejen Kommune.

Vejen-sagen: "Hvis man giver kommunen lov til det her, hvordan tror du så, at det vil se ud til næste år?"

”Jeg er rigtig glad for, at ministeriet her understreger, at kommunerne ikke bare kan bruge politisk besluttet holddeling eller fjernundervisning som en kommunal spareøvelse, men at at de her beslutninger skal være pædagogisk begrundet og truffet af skolerne selv”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Flere kommuner har holdt øje med sagen i Vejen, påpeger han, og derfor er det principielt vigtigt, at Stuk nu sender et tydeligt signal. Ikke mindst med henblik på den politiske diskussion om skolernes frihed, som flere af skolens parter gerne ser blive større.

”Signalet er også vigtigt i sammenhæng med, at vi lige nu gør en kæmpe politisk indsats for at flytte beslutningerne om undervisningen ud på de enkelte skoler, og så dur det jo ikke, at kommunalpolitikerne tror, at de kan træffe beslutninger om holddeling og fjernundervisning”, siger han.

Gordon Ørskov Madsen forstår dog godt, at kommunerne kan føle sig tvunget til at være kreative.

”Kommunerne har jo et kæmpe problem, fordi deres økonomi er elendig, men den her slags tiltag er ikke løsningen”, siger formanden. Han mener, at kommunernes forening KL må tage problemet op med regeringen i de kommende økonomiforhandlinger, og understreger, at KL godt kan regne med Lærerforeningens opbakning i sagen.

Vejen skal forcere lovgivningslabyrint på to uger

Hvis Vejen Kommune drømmer om at gennemføre de lærerløse timer efter sommerferien, skal kommunen redegøre for, hvordan det kan ske i overensstemmelse med loven. Redegørelsen skal sendes til Stuk inden 17. marts.

I referatet har styrelsen formuleret 16 spørgsmål, som man anbefaler kommunen at stille sig selv for ”at sikre, at folkeskoleloven overholdes”, som der står.

”Hvordan vil kommunen sikre, at det er den pædagogiske vurdering til gavn for eleven og klassens samlede behov, der ligger til grund for brug af fjernundervisning?”, lyder et af spørgsmålene.

”Kan alle elever få vejledning fra en lærer ved brug af fjernundervisning, ved projektarbejde og ved brug af computerbaseret undervisning? Hvis ja, hvordan?”, lyder et andet.

Få helt styr på striden om udsigten til lærerløse timer i Vejen

Kommunens redegørelse skal samtidig styre uden om de juridiske faldgruber, som forslagene om lærerløse timer risikerer at ryge ned i.

For eksempel folkeskolelovens regler om bindende minimumstimetal.

”At minimumstimetallene er bindende, betyder, at kommunerne ikke må tilbyde eleverne færre undervisningstimer end de fastsatte minimumstimetal, og at undervisningstimerne skal gennemføres. Det er kun timer, i hvilke der foregår undervisning, som tæller med i minimumstimetallet”, fastslår Stuk i referatet.

Referatets næste passage tyder dog på, at Vejens planer om at halvere antallet af lærere per elev kan kollidere med den juridiske definition af undervisning.

”Timer, hvor eleverne arbejder selvstændigt, men med mulighed for vejledning, betragtes også som undervisning. Opgaver såsom opsyn med eleverne kan derimod ikke karakteriseres som undervisning og kan derfor ikke tælle med i minimumstimetallene”, skriver styrelsen i fastlår:

”Dvs. at timer, hvor eleverne arbejder selvstændigt uden mulighed for at få vejledning, ikke tæller med i minimumstimetallet”.

Gordon Ørskov: Mærkværdigt, hvis Vejen står fast

Vejen Kommune skal med andre ord finde vej gennem en juridisk labyrint, hvis de lærerløse timer skal aflaste kommunens økonomi.

Gordon Ørskov Madsen tør ikke gætte på, hvad kommunen beslutter, men han vurderer, at vejledningen fra Stuk peger i retning af et farvel til ideen om lærerløse timer.

”Signalerne fra Stuk er så tydelige, at det ville være mærkværdigt, hvis Vejen holder fast i deres beslutning”, siger formanden.