Det er folkeskolens skyld, at hele 15 procent af en årgang ikke får en ungdomsuddannelse, siger mange. Men det er en urimelig påstand, mener Marianne Jelved, der er uddannelsesordfører for Det Radikale Venstre.

»Undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser den ene gang efter den anden, at mere end 15 procent af de unge hænger i kanten af samfundet. Det er udsatte unge, der ofte har en meget udadreagerende adfærd. De er svære at tilpasse, og det er klart, at de udfordringer kan folkeskolen ikke løse uafhængigt af resten af samfundet«, siger Marianne Jelved.

Et tværfagligt samarbejde mellem lærere, socialrådgivere, sundhedsplejersker og psykologer »er nødvendigt for at løse de her problemer, som oftest har rod i barnets familie«, mener Marianne Jelved.

Skolelovens formålsparagraf er blevet ændret, så folkeskolen nu skal pege direkte frem mod ungdomsuddannelserne.

»Det er et meget centralt brud, og jeg er imod det. Det, der har været helt særegent og vigtigt for folkeskolen, er netop, at den har en værdi i sig selv. Og når det er vigtigt, så er det, fordi den er for alle børn. Det handler om at give hvert barn muligheder for at udvikle sine potentialer. Og børnene skal også have muligheder for at gøre de første vigtige erfaringer med demokratiske processer«, siger Marianne Jelved.

»Skolen bør derfor ikke være for erhvervslivet eller for samfundet i den snævre forstand, at eleverne skal kunne tage en ungdomsuddannelse. Selvfølgelig skal eleverne lære at lære i skolen, men at eleverne i folkeskolen skal målrettes mod en ungdomsuddannelse, er et skred, som flytter fokus fra det, der er umåleligt, til det, der er målbart. Det bliver snævert, og det bliver legalt at sortere børn efter, hvad de skal kunne. Den gamle folkeskole skulle skabe eliter på alle niveauer. Den nye folkeskole skal skabe eliten«.

»Alle børn har et eller andet talent; et eller andet, de mestrer. Og det er med til at skabe deres selvværd og en forståelse af, at de - som Gummi-Tarzan - kan blive verdensmester på nogle områder. Men hvis de hele tiden bliver målt på nationale test, så indsnævrer du deres succeskriterier«.

Før havde eleven en værdi i sig selv uanset hvad, siger Marianne Jelved.

»Men nu sorterer vi mennesker ud fra en nyttebetragtning. Det ser man også med det pointsystem, der nu laves: Om man må få lov til at blive familiesammenført med sin ægtefælle, afhænger af, om samfundet kan få nytte af ægtefællen. Det er jo et grotesk eksempel på den tankegang«.

Folkeskolens opgave er nu at skabe arbejdsomme mennesker. Sådan læser professor Ove K. Pedersen den nye formålsparagraf.

»Jeg er enig i den fortolkning. Vi har taget nogle gevaldige skridt over i det, han så kalder konkurrencestaten. Det viser sig også i statsministerens prioritering: Det mest ambitiøse, han kan forestille sig, er, at vi skal komme i top fem i Pisa i 2020. Det er en meget snæver ambitonsbeskrivelse«, siger Marianne Jelved.

»Den retning, som folkeskoleloven og folkeskolen har taget, gør, at man får et meget mere snævert succeskriterium. Formålet bliver for snævert for en skole, som skal have med børn at gøre i den alder, hvor de udvikler sig så markant, og hvor der bliver sat spor for resten af deres liv. Både de boglige og ikke-boglige sider skal vægtes i skolen efter min mening«.

Både skole og samfund risikerer at dehumanisere, mener Marianne Jelved.

»Har vi råd til at have et humant samfund, spørger mange. Jeg mener ikke, at vi har råd til andet. Hvis vi skal klare os, så må vi se på, hvad det er, der har gjort, at Danmark faktisk har klaret sig så godt. Hvad er det, vi har kunnet? Vi har kunnet skabe andelsbevægelsen og folkehøjskolerne. Det er to eksempler på, at vi har kunnet skabe frivillige, forpligtende fællesskaber på kryds og tværs af alle mulige skel og grænser. Ligegyldig hvem du var, kunne du være med i andelsbevægelsen. Bare du har en ko, så har du samme stemme som ham, der har 700 køer. Det er jo et særligt forpligtende fællesskab og en åbenhed for, at man kan være med på tværs af det, man har med hjemmefra, som også gælder folkeskolen«.

»Men nu er folkeskolen ved at blive gjort til en serviceydelse. Derfor skal du ikke føle dig forpligtet som forælder. Hvis du ikke er tilfreds med den serviceydelse, du får, kan du bare vælge et andet sted at hente den. Det taber vi på. Vi vil altid tabe på, at vi ikke selv går ind og tager del i fællesskabet. Det bliver et ekstremt individualiseret samfund«.

At de 85 procent ikke er blevet til 95 procent, men til 82 procent, ser Marianne Jelved som et tegn på, at strategien med at styrke bogligheden i folkeskolen er slået fejl. Og værre endnu:

»Når man hele tiden ser på, hvordan barnet hurtigst muligt kan lære bogstaver, i stedet for at se større og flere muligheder, så mister man også det, man i gamle dage kaldte medmenneskelighed, også i samfundet. Vi er i færd med et paradigmeskifte fra det, man kunne kalde den relationelle skole - skolen, der bygger på forhold mellem mennesker - til en skole, man kunne kalde en instrumentel skole, hvor det handler om at score højt i multiple-choice-test«, siger Marianne Jelved. |

Politikeren

Marianne Jelved er uddannelsesordfører for Det Radikale Venstre og var i 1990'erne økonomiminister. Læreruddannet fra Hellerup Seminarium og cand.pæd. i dansk. Folkeskolelærer i Jyderup og København i 22 år. Skriver i øjeblikket på en bog om demokrati.

»Det, der har været helt særegent og vigtigt for folkeskolen, er netop, at den har en værdi i sig selv. Og når det er vigtigt, så er det, fordi den er for alle børn. Det handler om at give hvert barn muligheder for at udvikle sine potentialer« Marianne Jelved»Den retning, som folkeskoleloven og folkeskolen har taget, gør, at man får et meget mere snævert succeskriterium. Formålet bliver for snævert for en skole, som skal have med børn at gøre i den alder, hvor de udvikler sig så markant, og hvor der bliver sat spor for resten af deres liv. Både de boglige og ikke-boglige sider skal vægtes i skolen efter min mening« Marianne Jelved