Respekten, prestigen og autoriteten i lærergerningen er fordums tid. Menneskerne, der er med til at forme vore efterkommere - mine og dine børn - behandles uværdigt. Nogle forældre skælder ud, elever bander og er ikke lydhøre. Kommunen strammer det økonomiske greb, staten kontrollerer og tæller timer.

Da jeg kom til Danmark for 18 år siden, mødte jeg lærerne ærbødigt: Jeg rejste mig for mine lærere, lavede mine lektier og gav sågar min klasselærer (Gitte Loftager) gaver. Ikke noget overdådigt, men det jeg kunne formå som 9-10-årig.. Det var sådan jeg havde lært, at en autoritet skulle behandles: Med respekt og anerkendelse.

Men det holdt hurtigt op. Jeg blev ydmyget af mine klassekammerater. De fortalte mig, at man var sej, hvis man var kæk, ulydig og ikke lavede lektier. Mine forældre havde tydeligvis lært mig andet. Når børn i dag møder uforberedt til timerne, kaster med ting efter lærerne, råber og svarer lærerne igen, hvem har så ansvaret? Forældrene har et ansvar omkring børnenes disciplin og respekt i skolen.

Indsatsområder

1. Lærerne bør udvise eleverne tillid, viden og dialog. Vær i klassen før timen går i gang og vis dem, at du er lederen.
2. Eleverne bør være velforberedte, udvise respekt og disciplin.
3. Forældrene bør indgå i dialog med lærerne.
4. Skolelederen bør sørge for et godt og roligt arbejdsmiljø, forventningsafstemning og udbyde kurser til lærerne (videreuddannelse).
5. Kommunen skal søge om fritagelse fra Folkeskolereformen og udvise lærerne respekt og tillid til, at de selv kan tælle deres timer til undervisning, forberedelse mm. Folkeskolereformen har medført flere undervisningstimer, lange skoledage og nedsat forberedelsestid.

Folkeskolen kommer på prøve, når samfundet kræver: Undervisning, opdragelse, oplevelse og resultater. Kontrolapparatet måler kvantitet og glemmer kvaliteten i undervisningen for både underviseren og den underviste.

Stop timertælleriet! Lad lærerne være lærere.