Næsten 4000 har prøvet kandidattesten 

Folkeskole og uddannelse fyldte ikke meget på valgets første dag. Da Helle Thorning-Schmidt i går udskrev valg faldt der bare en enkelt bemærkning om skolen:

"Vores børn har en bedre folkeskole med flere timer i dansk og matematik", sagde hun. Lærerformand Anders Bondo Christensen deler ikke statslederens opfattelse af skolen.

"I torsdags var jeg til medlemsmøde i Kalundborg - hvor der sad 60 - 70 medlemmer. De fortalte ikke om en bedre folkeskole. De fortalte om en skole, hvor det ikke var muligt at levere den undervisning, som de havde ambitioner om at levere til eleverne. De fortalte om en kommune, der slet ikke leverede det antal lærertimer, der skulle til, for at eleverne kunne få en god undervisning.", fortæller han og uddyber:

"Vi oplever, at de ord, statsministeren siger, bliver sagt igen og igen. Og der ingen, der forholder sig til virkeligheden".

Derfor har han inviteret statsministeren på skolebesøg - senest i forbindelse med nytårstalen - uden invitationen er blevet modtaget.

Kongressen i brev til Thorning: Lad os arbejde sammen

Til gengæld har Bondo noteret sig, at ministeren har været på andre skolebesøg med et begejstret program og flagende børn. "Hun skulle i stedet møde nogle lærere, som beskriver, hvilken dagligdag de har - hvor de gør alt, hvad de kan, for at eleverne får god undervisning. Det er også derfor, at mange elever er tilfredse med skolen - men lærerne kan altså fortælle en helt anden historie end Statsministerens", siger Anders Bondo Christensen.

Folkeskolens kandidatprøve: Hvilken kandidat er du enig med?

Håber politikerne tager ansvar

Han oplever en ubalance: Der er flere opgaver end resurser, og det går ud over kvaliteten i undervisningen og spænder ben for en vellykket inklusion.

"Jeg håber, at den her valgkamp også kommer til at handle om, at de politikere, der har vedtaget en række regler og fortæller om, hvor fantastisk deres lovgivning er, også vil tage ansvar for, at skolerne kan lykkes med den opgave, de har givet dem", siger han.

Bliver nødt til at præfabrikere

En af folkeskolereformens mantraer har været, at eleverne skal have en ny og anderledes skoledag. Men det er svært at honorere i den nye virkelighed, fortæller Anders Bondo:

"Det, der i virkeligheden sker, er, at man i større og større omfang bliver nødt til at bruge præfabrikerede undervisningsforløb og gennemføre dem. Det giver ikke en spændende og anderledes undervisning, det giver en langt mere traditionel undervisning. For det at lave anderledes og spændende undervisning kræver, at lærerne har mulighed for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen", siger lærerformanden og peger på, at det også bliver problematisk at styre efter den enkelte elevs læring, som det er intentionen med reformen.

"Når en lærer har fire timer til at forberede 29 - 30 lektioner, så udfordrer man ikke den enkelte elev, så planlægger man standardundervisning til de mange lektioner og gennemfører den". Han mener, at der er brug for en snak om, hvorfor vi i Danmark holder skole.

Vigtigt at konfrontere politikerne

Med reformen kommer et fokus på resultatmål og progression i elevernes resultater i de nationale test i læsning og regning. Og det er ikke Bondos kop the.

"Er det den skole, vi vil have? Eller er det en skole, der udfordrer eleverne og gør dem til selvstændigt tænkende unge mennesker, hvor begrebet dannelse stadig har en betydning. Hvor det er fællesskabet, der er mindst ligeså vigtigt som individet. Hele den grundlæggende diskussion af, hvorfor holder vi skole? Det kunne jeg godt tænke mig at få ind i en valgkamp", siger Bondo, der siden gymnasiet har brugt at tage på valgmøder under en valgkamp.

"Det er vigtigt, at man konfronterer de politikere, der nu skal vælges til Folketinget, så de kan forstå, at hvis vi vil have en folkeskole og den dygtigste generation nogensinde, så bliver man også nødt til at investere i den folkeskole i et nyt Folketing".