Debat

Ontario: frem eller tilbage i PISA? (dokumentation 1)

Jeg har lavet en kvartet af dokumentationsmaterialer, som jeg lægger op på Folkeskolen.dk ét for ét, således at enhver kan se, hvad jeg bygger min kritik af en lille håndfuld danske uddannelsesforskeres akademiske arbejde på. Dokumentationsmaterialet har den funktion, at enhver interesseret læser og medborger kan kontrollere, om jeg gengiver kilderne korrekt, og om der er dokumentation for de ting, jeg skriver i mine to nye bøger. Dokumentation har vi brug for, hvis vi skal kvalificere kritik og den offentlige debat om folkeskolen.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dette eksempel er en enkelt side fra Folkeskolen – efter læringsmålstyringen?, som understøttes og suppleres af to sider fra I bund og grund – reformer uden fundament? Fundamentet er mine fund, som består af en række korte tekstuddrag, der vedlægges som dokumentation. Kildefortegnelse er anført nedenfor.

Pointen er i dette tilfælde, at Ontario naturligvis ikke kan gå frem og tilbage i PISA på samme tid, og at forfatteren til de to artikler derfor modsiger sig selv. Det ene sted udtaler han sig imod bedre vidende. De nærliggende spørgsmål er naturligvis: Mener forfatteren, at Ontario er gået frem eller tilbage i PISA, og mener han, at det skyldes en succesfuld skolereform?

Det helt grundlæggende spørgsmål er, hvorfor forfatteren ikke tidligere har forholdt sig til kritikken af, at han laver en faktuelt forkert fremstilling af Ontarios PISA-resultater i en forskningsartikel fra 2015. Kritikken blev rejst i min bog fra 2016 og kan ikke have forbigået forfatterens opmærksomhed. Der har været god tid og rig lejlighed til enten at afvise kritikken eller dementere egne udsagn. Forfatteren er, så vidt jeg er orienteret, blevet konfronteret med det røde uddrag i bilagene nedenfor af Markus Bernsen fra Weekendavisen, men ønsker fortsat ikke at forholde sig til kritik i offentligheden.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Ud over de to uddrag fra mine bøger består dokumentationsmaterialet af:

Forskningsartikel: S. 14 i Rasmussen, Jens: ”Folkeskolereform 2014”, s. 9-44 i Jens Rasmussen, Claus Holm & Andreas Rasch-Christensen (red.): Folkeskolen – efter reformen. København: Hans Reitzels Forlag.

Formidlingsartikel: S. 8 i Rasmussen, Jens 2015: ”Hvorfor Ontario?”, s. 6-13 i Liv i skolen, 17(3).

Ontarios PISA-resultater: Bilag 16 til I bund og grund – reformer uden fundament?