Liberal Alliance i angreb på folkeskolereformens vidensgrundlag

»Denne folkeskolereform er en katastrofe, der venter på at indtræffe«.

Citat Merete Riisager, Liberal Alliance, i debatten under førstebehandlingen af den nye folkeskolereform i sidste uge. Partiet er sammen med Enhedslisten det eneste parti, som ikke bakker op omkring reformen.

Hun gør opmærksom på, at hverken befolkningen, lærerne eller forskerne har krævet en reform - alligevel gennemføres den.

Også det andet oppositionsparti, Enhedslisten, fremhævede det paradoksale i processen:

»Undervisningsudvalget tog til Canada, og der så man en vellykket reform, og man fik det gode råd, at man skulle gøre det i samarbejde med lærerne. Så tog man hjem, og så indledte man en krig med lærerne«, sagde Lars Dohn.

For alle, som hørte Antorini begejstret tale om Ny Nordisk Skole - og hvordan den skulle gro op fra det lokale engagement og nogle få overordnede mål - var det helt ubegribeligt, at 
folkeskolereformen pludselig materialiserede sig ud af det blå.

Politikerne har sikkert i bedste mening ønsket at løse nogle problemer. Beregningerne kunne se sådan ud:

Problem: Der er for mange, som forlader folkeskolen uden at kunne læse godt nok. Løsning: Flere timer.

Problem: Emil keder sig og holder op med at læse: Løsning: Flere timer.

Problem: Skolen udfordrer ikke de fagligt dygtigste elever. Løsning: Flere timer.

Problem: Vi har ikke råd til flere timer. Løsning: Den skal lærerne klare.

Flere timer er nok den løsning, flest vælgere kan forstå. Men flere ikke-gode-nok-timer har ingen effekt. Det har forskerne råbt rigtig højt om undervejs. Gad vide, hvorfor ingen lytter - i hvert fald til forskere?

Antorini var selv inde på, da hun lancerede Ny Nordisk Skole, at skoleudvikling er en kompliceret proces med rigtig mange aktører. Måske viste det sig at tage for lang tid?

Ingen i offentligheden kender svaret, for de præfabrikerede spin-formuleringer, som bliver gentaget til hudløshed, og som man ikke kan diskutere, lukker ned for en eventuel debat. Antorini sagde for eksempel under debatten: »Vi bruger den bedst tilgængelige viden, der er på området«.

Såh?

Og Troels Ravn: »Jeg er helt tryg ved den dokumentation, den forskning, der ligger til grund for vores skolereform«. Jamen, jeg er ligeglad med, om han føler sig tryg.

Jeg vil bare gerne vide, hvad han bygger på.

Hvor er det ærgerligt, at en så omfattende reform af vor alle sammens folkeskole ikke hviler på en bred demokratisk debat af problemer og mulige løsninger. Det ville give den legitimitet og den opbakning, som er nødvendig, hvis den skal leve i praksis