Hvorfor er det så omdiskuteret, hvad folkeskolen skal lære eleverne? Som Politiken-redaktør Bo Lidegaard har skrevet, så er folkeskolelovens formålsparagraf »det nærmeste, landet kommer på en officiel hensigtserklæring for det danske samfund« … »Og siden Grundtvig har skiftende generationer af politikere set folkeskolen som samfundets arnested og derfor også som det sted, den politiske forandringsproces må forankres«.

Hvis det er sandt, er det ikke så mærkeligt, at folkeskolen nogle gange ligner en slagmark, hvor skiftende hære tramper rundt og forsøger at vinde magten. I en serie interview i de kommende blade - og på folkeskolen.dk - vil vi forsøge at indkredse nogle af de skole- og menneskesyn, som ligger under de mange debatter. Vi stiller spørgsmålet: Ligger der en stor forandring under alle de små? Senest gik bølgerne højt i forbindelse med ændringerne i læreruddannelsen, da studerende og undervisere gik på barrikaderne for dannelsesfaget KLM, kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Tidligere har spørgsmål om nationale test og forskellige prøveformer også sat sindene i kog.

To menneskesyn tørner sammen

Med skolelovene i 1975 og 1993 blev den demokratiske dannelse af eleverne en vigtig opgave for folkeskolen. »Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati«, kom der til at stå i formålsparagraffen.

Siden har debatten bølget frem og tilbage. Blev det for meget rundkredspædagogik? Eller for lidt? Og hvad betyder det såkaldte Pisa-chok? Det er jo ikke, fordi danske elever klarer sig så dårligt i Pisa. Men for mange var det alligevel en overraskelse, at de ikke klarede sig bedre.

Globaliseringen har ført til nye debatter. Flere lærde hævder, at vi er på vej over i at uddanne små robotter til konkurrencestaten. Andre lige så lærde påstår, at det er helt naturligt at forsøge at hæve det faglige niveau - og at det ikke fører til, at eleverne og skolen mister den demokratiske dannelse.

Det oplagte svar er naturligvis: Både-og. Danmark har brug for dygtige, demokratisk sindede mennesker, der tager et politisk ansvar for samfundets udvikling og for, at vi også har noget at leve af i fremtiden.

Men hvad betyder det for skolen og dens rolle?


Store spørgsmål midt i en hektisk hverdag. Men indimellem kan det være nyttigt at stoppe op og filosofere over, hvad der ligger bag de mange små forandringer - og hvordan de påvirker hverdagen. Der er mange følelser på spil i debatten. Vi forsøger at give plads til hovedsynspunkterne. Og ikke mindst at forklare det, så også ikke-lærde kan følge med. God fornøjelse.

"En herlig kraftfuld og blød sag..."