Det er svært at få armene ned! Sidste uges politiske aftale om en række frihedsgrader er den største ændring, der er sket i folkeskolen, siden lockout, lov 409 og 2014-reformen sendte lærerne - og folkeskolen - til tælling. Tænker man de nye muligheder sammen med samarbejdskravene i arbejdstidsaftalen A20, placerer det lærerne og fagligheden lige i centrum, fordi det udtrykkeligt er på skolerne, beslutningerne skal træffes. Så det er nu, vi skal bide os fast.

Begrundelsen siges at være corona, men timingen råber opgør med folkeskolereformen. Forleden - efter uendelige forsinkelser - kom den samlede afrapportering af reformens følgeforskning. De 57 rapporter viste, at den er dumpet med et brag. Politikerne har fejlet på alle parametre i deres bestræbelser på at detailregulere folkeskolen.

Den eneste gode beslutning var at sætte følgeforskning i gang. Det betyder, at vi i hvert fald ikke behøver at diskutere, om reformen er lykkedes.

Det har været nogle hårde år. Og nøgternt set kan der stadig ske lidt af hvert. For der er naturligvis tidsler i frihedsbuketten. De kan vise sig at komme til at fylde hele marken - eller de kan være nogle små ude i vejkanten.

Her er et bundt, som man allerede kan skimte: 1. Det hele gælder kun et år. 2. Ministeren siger, at der ikke er belæg for at mene, at de lange skoledage er et problem. 3. Virkeligheden vil stensikkert blive forskellig i de enkelte kommuner - og skoler. 4. Næste skoleår er allerede planlagt, så ændringer fra august er ikke realistiske. 5. Og som altid er der pengene: De 295 millioner til folkeskolen gør i praksis meget lidt forskel. 6. Hvem skal betale for øgede åbningstider i skolefritidsordningen?

Vi skal nok holde godt øje med udviklingen. Men først danser vi lige en lille glædesdans.