Politikerne har en vision om øget faglighed, flere timer og mere inklusion, som de kalder Den sammenhængende skoledag. Den skal give de yngste elever en skoledag fra 8 til 14 og samtidig inkludere flere.

Lyder det bekendt?

Det er en skole, der er ved at blive rørt sammen i Odense, men ja, det ligner på mange måder de tanker, som undervisningsminister Christine Antorini har med regeringens udspil til skolereformen.

Netop derfor er det også på landsplan interessant at følge, hvad der sker i Odense.

Pengene til forandringerne skal findes i øget inklusion og i lærernes arbejdstidsaftale, som forhandles i øjeblikket. Når det hele er indfaset, skal kommunen ende med at bruge færre penge på driften af skolerne - på trods af mere tid til eleverne.

Så der er altså tale om at spare nogle penge.

Det kan man sådan set ikke bebrejde kommunen. Problemet opstår, når det hele bliver pakket ind som en gave til forældrene (læs: vælgerne), hvor indholdet - trylleryllerylle - er en bedre skole for færre penge.

»There's no such thing as a free lunch«, siger man i USA.

Det gælder også på Fyn.

Allerede nu kan man se, at pakken indeholder problemer.

Klimaet mellem kommunen og lærerne er anspændt. Det var i Odense, at rådmanden meldte ud, at man skulle »fyre sig til det bedste hold«. Det giver ikke en grobund for begejstring.

Odense vil spare 26 millioner kroner om året på længere skoledag

At skaffe penge via arbejdstidsaftalen betyder, at lærerne får skruet endnu mere op for deres undervisningstid, som i Odense i forvejen er høj. Det presser de lærere, som skal gennemføre den nye skole.

Samtidig er der meget kort tid til at gennemføre en helt ny struktur på alle skolerne. Den nye skoleform skal starte efter sommerferien.

Inde i bladet siger formanden for Skolelederforeningen da også forsigtigt, at der er en »risiko for, at det bliver en forhastet planlægning«.

Odense Lærerforening har ikke fået ret meget at vide: »Det eneste, de har besluttet, er en længere sammenhængende skoledag, og at det skal gøres for færre penge«, siger formanden.

I kommunen forklarer skolechefen, at skolerne skam selv skal vurdere, hvilket samspil af undervisning og pædagogiske aktiviteter der giver bedst mening. Det vil kommunen ikke blande sig i »af respekt for de medarbejdere, som skal stå med det«.

Det lyder godt. Men reelt er der tale om abeflytning, hvor ansvaret for, at dagligdagen hænger sammen, bliver sendt helt ud i skolen, hvor det sætter sig på skuldrene af den enkelte lærer, pædagog og skoleleder i stedet for hos politikere og forvaltning.

Skal der skæres, så lad os i det mindste få ærlige politikere, som tør melde ud, at det er det, der er tale om!