"Vi kan sige så meget, at både lærerne og eleverne selv oplever, at eleverne er mere fokuserede, når de kommer til undervisning. De er mere forberedte på, hvad de skal i gang med, hvad målet med undervisningen er, og hvad faget handler om".

Sådan lyder den forsigtige konklusion fra Stine Karen Nissen, lektor ved professionshøjskolen Metropol og en af kræfterne bag et forskningsprojekt om flipped classroom. Flipped classroom vender en klassiske skolegang på hovedet, så eleverne får lærerens instruktion i det nye stof på video hjemme og så træner stoffet i skolen.

I første omgang har forskerne interviewet tre lærere og deres klasser om deres oplevelser med et forløb med flipped classroom, som forskerne har sat i gang.

Næste led er en mere kvantitativ evaluering af undervisningsformen, men der ligger stadig et stort analysearbejde forude, før forskerne kan konkludere noget på det.

Ikke færre læreroplæg

En anden konklusion på den kvalitative del af forskningsprojektet er, at flipped classroom ikke altid fører til mere elevaktivitet og færre læreroplæg i undervisningen, hvilket ellers er en af de hypoteser, der ofte forbindes med den omvendte undervisningsform.

"En af lærerne bruger vendingen, at eleverne ikke nødvendigvis er mere aktive, men at de er mere kvalificeret aktive, fordi de er bedre forberedt på, hvad meningen med aktiviteten er", siger Stine Karen Nissen, hvis forskerkollegaer på projektet i denne uge fremlagde de første resultater på en konference om flipped classroom i Odense.

"Måske skal man revidere tanken om, at målet er færre læreroplæg. Det er ikke nødvendigvis skidt med læreroplæg, der opsummerer eller rammesætter undervisningen".

Videoen er et populært medie

Ifølge Stine Karen Nissen fylder videoen som medie meget i besvarelserne hos interviewpersonerne, og her er tilbagemeldingerne fra eleverne fortrinsvis positive.

"Eleverne beretter om, at de ser den i pausen, i bussen eller på vej til træning. Mediet krydser tid og rum, og det passer godt til ungdomskulturens medievaner", siger hun og tilføjer, at eleverne også har en positiv oplevelse af at kunne spole tilbage i videoerne eller se dem igen.

"Både fordi det er praktisk, men også i undervisningsdifferentierings-øjemed er der positive tilbagemeldinger".

Lærerne i projektet siger enstemmigt, at deres oplevelse er, at eleverne opfatter videoerne som et nemt, praktisk og hurtigt medie til at forberede sig til undervisningen med.

Afhængig af lektiekultur

Dog påpeger Stine Karen Nissen, at oplevelserne er afhængige af, hvilken lektiekultur, man i forvejen har haft i klasserne.

"Det er en større omvæltning for nogle end for andre, for eksempel har nogle af klasserne slet ikke været vant til at have lektier for. Der kan det være svært at få alle eleverne til at vænne sig til at se videoerne hjemme", siger hun.

Og det fører frem til en anden central pointe for lektoren: flipped classroom er ikke 'one size fits all'.

"Selvom grundtanken og den det forgående instruktionskursus er den samme, så er der stor forskel på, hvordan flipped classroomm praktiseres og didaktiseres af den enkelte lærer", siger hun.

Hvis du vil vide mere om Metropols indsats om flipped classroom kan du kontakte projektleder Thomas Dyreborg Andersen eller forskningsleder Henrik Levinsen på Institut for Skole og Læring, professionshøjskolen Metropol.