For år tilbage var LEGO-koncernen ved at gå nedenom. Alt for mange produkter, der ikke gav noget afkast. En alt for bred produktrække, som spredte virksomhedens kræfter og fokus. En situation, der var uholdbar, og som til sidst var ved at tvinge virksomheden i knæ.

LEGO valgte at fokusere på det de er absolut bedst til – at fokusere på kernen, den oprindelige og holdbare idé. Klodser. Genialt og enkelt. Og resultatet kender vi alle. I dag er LEGO igen en bæredygtig virksomhed med god økonomi.

Og hvad vælger folketingets flertal så at gøre, når vi med bekymring konstaterer, at vi sakker bagud i forhold til globaliseringens konkurrenceparametre og – vel også med rette – konstaterer, at for mange forlader folkeskolen uden at have de basale faglige færdigheder på plads? Der indføres en folkeskolereform uden at have finansieringen på plads, uden at bygge på anerkendt forskning og uden at holde fast i kernen af folkeskolens enorme samfundsmæssige succes. Flere timer, ”mere tid sammen med børnene”, sjovt og spændende – og finansiering findes i den tid, der skulle bruges til at sikre kvaliteten i undervisningen. Den tid ingen rigtig har øje for, medmindre du selv er lærer, skoleleder eller skolechef. Den tid hvor lærerne – sammen med andre faggrupper, forældre og foreninger – har mulighed for at udvikle og tilpasse undervisningen, så formålsparagraffer, sociale og faglige mål, den enkelte og klassen som helhed alt sammen går op i en højere enhed.

Der er positive træk i den nye folkeskolereform. Det mest positive må være den politiske vilje til at holde fast i at gå fra ”hvad skal eleverne lave” til ”hvad skal eleverne lære”, så udgangspunktet i endnu højere grad altid er elevernes læring. Heri er også en væsentlig forudsætning for et endnu mere målrettet arbejde med at bryde den negative sociale arv. Det gør det bare dobbelt tragisk, at finansieringen ikke er på plads, idet fokus – vel nærmest naturgivent – flyttes til arbejdsmiljømæssig overlevelse for lærerne i stedet for kvalificering af ovennævnte element i den nye reform.

Som med den gamle LEGO-koncern bliver kræfterne spredt ud og tyndslidt inden vi overhovedet er i gang. Værst er, at resultatet af finansieringen bag folkeskolereformen og en række nye udefinerbare tiltag, medfører en reducering af kvalitetstiden, det høje faglige- og sociale niveau, udviklingen og nyskabelsen. Alt dette bliver presset ud af dagligdagen på skolerne. Det er jo uforståeligt, når der samtidig stilles ambitiøse mål op for, hvor meget bedre folkeskolen skal være. Kræfterne og resurserne burde fokuseres på det der er kernen i folkeskolen – den demokratiske dannelse og den høje kvalitet i undervisningen. Kvalitet frem for kvantitet. De flere timer vil kræve flere lærerkræfter, såfremt folkets skole skal have en reel chance for at lykkes. Og den finansiering er der ikke.

Allerede nu er det tydeligt, at privatskolerne har kronede dage. Flere og flere forældre søger derhen, da alt for mange oplever folkeskolegrundlagets kerne er under pres.

Havde LEGO skulle indføre en ny folkeskolereform, havde det været med udgangspunkt i det, vi ved virker med udgangspunkt i kernen i folkeskolen. Deri er der et løft for alle, og deri vil der igen kunne skabes opbakning blandt både befolkning og lærere.

Der er valgkamp. Det er vi alle klar over, og jeg er nok ikke den eneste, der bliver en smule træt i ansigtet af at høre, om hvem der vinder ”flest stramninger på asylområdet”-konkurrencen. Tal dog ind i hjertet af det bedste billede af folkets skole. Tal om den demokratiske dannelse og om den gode undervisning, som gør skolegangen for alle børn god. Tal ikke uden om, drop de semi-religiøse hurraord og lad være med at komme med halvhjertede forsøg om et ”serviceeftersyn” af inklusionen. Tag de helt reelle krisetegn og problemer i folkeskolen alvorligt og udvis reel vilje til at handle på det. Folkeskolen var i mange år ikke et yndlingssted for politiske og ideologiske slagsmål, men det er den altså nu. Jeg er overbevist om, at både forældre, lærere, pædagoger og skoleledere, har hundrede gange mere respekt for politikere, der tør se virkeligheden i øjnene og vil tilrette og ændre på de dele af folkeskolereformen, der ikke hænger sammen, ikke har forskningsmæssigt belæg, ikke er ordentligt finansieret og ikke giver en bedre folkeskole.