Debat
Sæt filosofi på skoleskemaet
Årets mange sager om magtmisbrug og krænkelser er et tydeligt signal om, at vi mangler moralsk dannelse i Danmark. Derfor må vi sætte filosofien på skoleskemaet og give folk redskaberne til at tænke moralsk, skriver filosof Finn Janning i dette debatindlæg
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er oplagt at gøre status, når et år ender, og et andet begynder. Det kan blandt andet ske ved at anvende den tyske filosof Immanuel Kants tre fundamentale spørgsmål, som han selv stillede i Kritik af den rene fornuft: Hvad kan jeg vide? Hvad bør jeg gøre? Hvad kan jeg håbe på?
Jeg kan vide, at Danmark mangler moralsk dannelse. Udover pandemien har det været et år præget af magtmisbrug, diskrimination og seksuelle krænkelser.
Og hvad bør vi som samfund gøre ved det? Jeg mener, at vi må vaccinere mod den moralske fordærvelse ved at sætte filosofi på skoleskemaet.
På samme måde, som sundhedsvæsenets mangeårige nedskæringer nu sætter hospitalerne under pres, er det moralske fordærv et resultat af et uddannelsessystem, der har fokuseret mere på at producere fremtidige lønarbejdere end gode og retfærdige borgere.
De mange eksempler på magtmisbrug og lovbrud er så talrige, at de ikke kan reduceres til enkelte syge menneskers adfærd, men snarere bør ses som resultatet af, at det danske uddannelsessystem har fejlet.
Her kommer filosofien ind. Den amerikanske filosof Martha Nussbaum har i sine værker påpeget, at filosofien i det antikke Grækenland og Rom blev betragtet som et hjælpemiddel i kampen mod livets problematikker, der altid befinder sig i grænselandet mellem, hvad der er passende og upassende.
Eksempelvis kan filosofien anvendes, når de studerende skal forholde sig til, hvorvidt det er passende at snyde til eksamen, lyve for venner, adlyde undervisere eller smugkigge på kærestens telefon. Sokrates ville tale om retfærdighed. Kant ville sige, at det var vores pligt ikke at lyve. Flere andre filosoffer ville påpege, at det nogle gange kan være mere retfærdigt og nyttigt at lyve. Levinas ville påpege, at det at smugkigge på kærestens telefon er et eksempel på kontrol, hvorved vi reducerer den andens frihed.
Pointen er, at filosofien ikke fortæller, hvad den enkelte partout skal tænke, men hvordan vedkommende kan tænke. For som Hannah Arendt påpegede, er ondskab et resultat af et fravær af tænkning.
Jeg håber derfor på – for nu at svare på Kants tredje spørgsmål – at filosofi kommer på skoleskemaet. Den kan ikke forhindre en ny pandemi, men måske kan den forhindre flere sager om magtmisbrug og #MeToo.
