Anmeldelse

Matematikkens sprog er ikke så ligetil

Læremidler, der faciliterer et stykke sammenhængende arbejde med den matematikfaglige læsning i indskolingen, bør være efterspurgte. Dette materiale rummer mange muligheder - desværre også for at gå skævt af hensigten med de sjove historier.

Offentliggjort

Fakta:

Faglig læsning - Lær matematikkens sprog

Forfattere: Helle Hillebrandt og Trine Trentemøller

Lærervejledning: 1500 kroner, 104 sider

Elevbøger (sælges samlet):  1.998,75 kroner

Forlag: Alinea

På den skole, hvor jeg har tilbragt størstedelen af mit arbejdsliv, har det i mange år været praksis at afvikle et såkaldt læsebånd over 5-6 uger. I lige så mange år har jeg insisteret på, at de berørte lektioner i andre fag end netop dansk ikke skulle være 'frilæsningens forlængede arm': Har vi fysik, læser vi fysikrelevante tekster, i musiktimerne står den på måske på musikhistorie(r) og så fremdeles.

En udgivelse som denne bog vil for en matematiklærer i samme situation være velkommen i det omfang den viser sig at rumme let tilgængeligt materiale til at holde poderne meningsfuldt beskæftiget  gennem et længere forløb med netop den matematikfaglige læsning.

Lærervejledningen er kompetent udformet og kort, men vigtig. Ikke mindst afsnittet ”Fra det konkrete til det abstrakte” bør vises opmærksomhed, før man ender i praksis-mode og får styr på, at materialets elevdel væsentligst udgøres af sættet på i alt femogtyve små hæfter – fem fagområder, der hver behandles i fem hverdagstemaer. Her bliver man i øvrigt også hjulpet godt i gang af en eksemplarisk side-til-side vejledning.

Historierne er ganske fantasifulde, fint fulgt til dørs af illustrationerne. Sjove, en anelse konstruerede, ind imellem syrede og over en bred kam nok ikke så realistiske, som vejledningens ”hverdagssituationer” ellers skaber en forventning om. Kan en plante for eksempel vokse 20 cm på et døgn? Ville man i praksis samle delene til en skammel kun med lim? Hvilke bøger måler 30 cm i bredden? Angiver madopskrifter milliliter som måleenhed? Går børn med armbåndsur?

Hertil kommer en mangel på stringens. Den er tydeligst på hvert hæftes sidste side, der henvendt til forældrene foreslår, hvad der kan arbejdes videre med. Ujævnheden i sprog såvel som i praktisk og matematikfagligt indhold får denne del til at virke alibiagtig. Desuden er det svært at se, hvordan hvert hæftes indhold skulle kunne give anledning til endda ”mange gode samtaler”. Her er materialets styrke til gengæld mængden af historier, som læreren gennem en eller anden form for rotation kan præsentere sin klasse for. Men skal udkommet være optimalt, går dén nok heller ikke uden fuld opmærksomhed på de faldgruber, der kunne modarbejde forfatternes gode intentioner.