Jeg vil anbefale dette materiale til diskussion i fagteamene. John Hattie har haft enorm betydning. I dette vejledningshæfte prøver forfatteren at omsætte hans og andre teoretikeres tanker til klasseværelsesniveau. Lærere og elever skal lære at formulere mål. Der skal gives feedback og opstilles niveaudelte succeskriterier, og læremidlet kan være et godt diskussionsgrundlag. Er det sådan, vi i vores team vil formulere mål?

For mit eget vedkommende ville jeg aldrig hænge plakaterne op i klasseværelset, og jeg mener, at de nævnte teoretikere bruges på en problematisk måde. Men et gennemarbejdet konkret udspil er det, og fagteamene må så selv beslutte, om det er sådan, de vil arbejde.

Glade og friske farver er der på de fire plakater, som er en central del af dette materiale. De er et forsøg på at overføre Hatties teorier til praksis i klasserummet. En orange plakat med overskriften ”God feedbackkultur” slår fast, at fejl er velkomne. De inviterer os til at tænke, og feedback hjælper os videre. De tre øvrige knytter an til nogle af hovedspørgsmålene i Hatties teorier i let omskrevet form: ”Hvad er dit mål?” "Hvor er du nu i forhold til målet?” ”Hvad er næste skridt for at nå målet?” Alle plakater har en stribe af uddybende spørgsmål.

I vejledningshæftet til plakaterne er der en guide til, hvordan man kan arbejde med målformulering ud fra Fælles Måls kompetencemål og læringsmål, og denne ramme danner udgangspunkt for konkrete læringsmål. Endelig er der forslag til succeskriterier for eleverne på tre niveauer. Udarbejdelsen af disse succeskriterier er inspireret af Blooms taksonomi og anvendes i varieret form inden for dansk, matematik (solo-taksonomien) og inden for praktiske/musiske fag (psykomotorisk taksonomi). Og Hatties ånd hviler over det hele.

Ud fra mit lærings- og menneske- og fagsyn er denne måde at formulere mål og at give feedback på en misforståelse. Som underviser på Danmarks Lærerhøjskole og pædagogisk konsulent ved Fyns Amts har jeg i 25 år kæmpet med lærerne for at få dem til at formulere mål og opbygge og skabe en evalueringskultur, men redskaberne i dette hæfte ville jeg ikke kunne bruge til sådanne udviklingsprojekter.

I en fremragende bog om implementering af Hatties teorier i danskfaget, ”Feedback i dansk”, anmeldt af undertegnede, peger bogens forfattere på, at Hattie ikke har forholdt sig til fag og til indhold. Der peges på flere andre svagheder i hans forskning, eksempelvis at de undersøgelser, han bygger sine metarefleksioner på, ligger for manges vedkommende langt tilbage i tid – nogle helt tilbage til 1960'erne. De omfatter hovedsagelig empiriske resultater fra ungdomsuddannelser og universitetsniveau og i mindre omfang resultater fra grundskoleniveau.

Hattie anbefaler meget konkrete, målbare mål og opererer ikke med de områder i undervisningen, som ikke kan måles med empirisk testning. Derved bliver store dele af kvaliteterne i danskfaget ikke tilgodeset. Hans analyser er generelle, almene modeller, som ikke kan bruges som en brugsanvisning på, hvordan man går frem i undervisningen. Han beskæftiger sig ikke med et handleperspektiv.

Den bastante brug af Blooms taksonomi og lignende Bloominspirerede modeller er katastrofal. Det anbefales, at man opstiller succeskriterier for de mål, der skal nås, på tre niveauer. Nogle elever - de dårligste - skal først og fremmest koncentrere sig om opgaver på de laveste kognitive niveauer, middelgruppen kan i højere grad bevæge sig op til niveauer med overskriften analysere, vurdere og skabe. Og endelig kan de dygtigste hurtigt koncentrere sig om de øverste, kreative niveauer.

Jeg må tage afstand fra en sådan elevdifferentiering. Jeg har erfaring for, at nogle af de elever, der har svært ved at agere på Blooms laveste taksonomiske niveauer, udmærket kan være kreative, analysere, vurdere og skabe. Det er deres chance for at få succes. Hæftet er udtryk for et læringssyn ensidigt præget af kognitions- og adfærdspsykologi, som kan være ødelæggende for danskfaget, sprogfag og praktiske/musiske fag.

Det er da også afslørende, at fagenes formål helt er droppet i materialet. Det er i formålet til dansk, der står noget om etiske, æstetiske og historiske dimensioner, som er kernepunkter i faget. Dannelse, etiske spørgsmål og omsorg for elevernes alsidige, personlige udvikling er droppet i dette materiale.

Det vil også ligge snublende nært ud fra den beskrevne niveaudeling at lave holddeling og desuden at belønne lærere og skoleledere med resultatløn, når eleverne scorer højt i tilhørende test.

Læs hæftet. Skrot plakaterne, hvis sprog ikke er børnevenligt. Vær kritisk, og tag selv stilling, inden skolerne får pålagt dette og lignende systemer top-down.