”Det er ikke for at skabe forløb, der skal give det endegyldige svar på, hvordan man underviser i folkedrab. Der vil blive produceret nye materialer, men også inspiration til at bruge det, der allerede eksisterer”, siger Peter Yding Brunbach.
Projekt til seks millioner skal udvikle historielæreres Holocaust-undervisning
Undervisere i både folkeskolen og gymnasiet skal klædes bedre på til at undervise i jødeforfølgelserne under Anden Verdenskrig. Det skal et treårigt projekt til seks millioner kroner sørge for.
DE DELTAGER I PROJEKTET
Deltagerne i projektet er:
- Syddansk Universitet
- Aarhus Universitet
- Københavns Universitet
- Københavns Professionshøjskole
- Professionshøjskole Absalon
- UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskolen
- Professionshøjskole UC Syd
- VIA University College
- Professionshøjskolen UCN
Projektdeltagerne medfinansierer projektet med 1,5 millionerkroner, mens de resterende 4,5 millioner kroner er afsat af Børne-og Undervisningsministeriet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Som led i en handleplan mod antisemitisme ønsker regeringen at gøre Holocaust til et obligatorisk punkt på folkeskolens historiekanon.
Og for at klæde lærerne både i grundskolen og gymnasiet bedre på til at undervise i Holocaust og andre folkedrab har ministeriet søsat et projekt under ledelse af professionshøjskolen UCL.
I det skal i alt ni uddannelsesinstitutioner frem mod 2024 med seks millioner kroner i ryggen afholde kurser og seminarer for folkeskole- og gymnasielærere i historie og udvikle nye undervisningsmaterialer til både på mellemtrin og udskolingen.
Regeringen vil sætte Holocaust på historiekanonen for at bekæmpe antisemitisme
"Vi skal dels lave konkrete aktiviteter som kurser og udarbejdelse af undervisningsmaterialer, men i lige så høj grad indsamle viden og skabe netværk, der kan etablere Holocaust og andre folkedrab som et felt, man arbejder med i et udviklingsperspektiv i hele uddannelsessystemet", siger faglig leder på projektet og leder af Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Peter Yding Brunbech.
Et ømtåleligt emne
Peter Yding Brunbech påpeger, at der siden årtusindskiftet har været fokus på at udbrede undervisning i folkedrab i International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA), der har repræsentanter fra 31 medlemslande - heriblandt Danmark.
En ekspertgruppe under IHRA har konkluderet, at undervisere i historie tillægger emnet stor betydning, men kan være usikre på, hvordan den skal gribes an på grund af dets voldsomme karakter.
"Det er et emne, hvor der både er konspirationsteorier, voldsomme billeder og hvor man i visse situationer kan møde modstand i klasselokalet. Så det kan være et ømtåleligt emne, som kræver ekstra planlægning", siger Peter Yding Brunbech.
Blog: Vi behøver ikke blive pålagt undervisning i Holocaust. Vi praktiserer det allerede
Han understreger, at der ligger mange kvalificerede anbefalinger fra IHRA og andre internationale aktører, men at de naturligvis er lavet med et overordnet europæisk fokus og dermed dækker lande, som har vidt forskellige uddannelsestraditioner og forhold til emnet.
En del af formålet med det netop søsatte danske projekt er derfor også at indsamle internationale anbefalinger for at vurdere deres brugbarhed i en dansk kontekst.
"Der er ingen tvivl om, at der bliver undervist i det. Så projektet går ikke nødvendigvis ud på at opfinde den dybe tallerken, men i lige så høj grad om at styrke sammenhængen mellem, hvordan man arbejder med emnet på universiteterne, professionshøjskolerne og i grundskolen", siger Peter Yding Brunbech.
900 historielærere på kursus
Det er planen, at der skal udbydes ni gratis heldagskurser for grundskolelærer i historie efteråret 2023 til efteråret 2024. Hensigten er at nå 900 deltagere.
For gymnasielærere vil der blive afholdt tre seminarer. Her er målet at nå op på 500 deltagere. Derudover bliver forløbene fulgt op af nationale webinarer om undervisning i Holocaust og folkedrab.
Krigen i Eksjugoslavien fortsætter i historieundervisningen
Endelig skal der altså udvikles undervisningsmateriale til mellemtrin, udskoling og gymnasiet.
Peter Yding Brunbech understreger, at projektet i lige så høj grad vil kigge på, hvordan man kan udvikle undervisningspraksis med de materialer, der i forvejen eksisterer om emnet.
"Det er ikke for at skabe forløb, der skal give det endegyldige svar på, hvordan man underviser i folkedrab. Der vil blive produceret nye materialer, men også inspiration til at bruge det, der allerede eksisterer", siger han.
