Birgit Landtved Ryberg har modtaget ytringsfrihedsprisen Den georgbruunske pris.

Stor ytringsfrihedspris til fynsk PPR-konsulent

Skolekonsulent Birgit Ryberg Landtved beskyldte en chef for at lyve og fik en tjenstlig advarsel. Først efter at Folketingets Ombudsmand var gået ind i sagen og kaldte advarslen uberettiget, trak Faaborg-Midtfyns Kommune advarslen tilbage.

Publiceret Senest opdateret

Den Georgbruunske Fond belønner "sympatiske kværulanter" med Den georgbruunske pris på 100.000 kr. Og den ære er netop tilfaldet tidligere lærer og PPR-konsulent Birgit Ryberg Landtved. Hun fortalte havde i en mail beskyldt sin chef for at lyve om, hvorvidt medarbejdere havde klaget over dårlige arbejdsforhold på en skole i en artikel i den lokale avis. I mailen nævnte hun også kritik af skolen fra et forældrepar, og det medførte, at hun fik en tjenstlig advarsel for at bryde sin tavshedspligt. Imidlertid havde forældrene givet samtykke, og 26 lærere havde klaget over arbejdsmiljøet, så Ombudsmanden gik i sagen og kaldte advarslen uberettiget. Først derefter trak Faaborg-Midtfyns Kommune den tjenstlige advarsel tilbage.  

En undskyldning har hun ikke fået, men forleden var hun og hendes mand inviteret til frokost på restaurant Nimb i Tivoli, hvor hun modtog ytringsfrihedprisen på 100.000 kr. 

Birgit Ryberg Landtved har tidligere fortalt om hele sagen til Folkeskolen.

I et års tid havde hun fortalt til sine overordnede om en bestemt skoleleder, der forvoldte problemer forhende, for lærere og for forældre på en bestemt skole. Blandt andet havde hun og andre været i kontakt med kommunens chef på området. Men i Fyens Stiftstidende udtalte den pågældende chef:

”Jeg har ikke set noget i trivselsmålingerne eller APV’erne, der har fået alarmklokkerne til at bimle, og jeg har ikke tidligere modtaget klager fra medarbejdere, der har kaldt på handling”.

”Jeg er chokeret, og jeg er ked af det. Jeg synes ikke, det er rimeligt”, fortalte Birgit Ryberg Landtved om sin reaktion på artiklen. ”Da jeg kommer til mig selv lørdag middag, tænker jeg, at det ikke kan være rigtigt. Det er uordentligt. Så jeg sætter mig ned og skriver en mail med 16 sider, hvor jeg redegør for alle de møder, jeg har holdt med ledelsen, for jeg kan ikke leve med, at han offentligt siger, at han ikke kender noget til det mareridt, jeg har været udsat for”.