”Det er lige til at kaste op over. Det udtryk fik helt konkret betydning for mig”.
Tidligere lærer og PPR-konsulent i Faaborg-Midtfyn Kommune Birgit Ryberg Landtved skulle i august sidste år passe sine niecer. Men igen og igen måtte hun hun gå ud på toilettet for at kaste op. Kroppen sagde fra over for den uretfærdighed, hun følte.
I et års tid havde hun gentagne gange gået til sine overordnede for at påpege, at hun blev udsat for dårligt psykisk arbejdsmiljø fra en skoleleders side. Hun havde fortalt, at også andre medarbejdere og forældre havde oplevet uheldige episoder med skolelederen. Hun havde kontaktet sine nærmeste ledere og havde - sammen med andre medarbejdere - også været i kontakt med chef for kommunens Center for Opvækst & Læring Christian Elmelund-Præstkær.
Men i forbindelse med, at skolelederen sagde op, skrev Fyens Stiftstidende om problemer på skolen, og i artiklen udtalte Christian Elmelund-Præstkær:
”Jeg har ikke set noget i trivselsmålingerne eller APV’erne, der har fået alarmklokkerne til at bimle, og jeg har ikke tidligere modtaget klager fra medarbejdere, der har kaldt på handling”.
Beskyldningen
Den dag, hvor Birgit Ryberg Landtved gentagne gange måtte kaste op, var den dag, hvor Fyens Stiftstidende bragte artiklen.
”Jeg er chokeret, og jeg er ked af det. Jeg synes ikke, det er rimeligt”, siger Birgit Ryberg Landtved . ”Da jeg kommer til mig selv lørdag middag, tænker jeg, at det ikke kan være rigtigt. Det er uordentligt. Så jeg sætter mig ned og skriver en mail med 16 sider, hvor jeg redegør for alle de møder, jeg har holdt med ledelsen, for jeg kan ikke leve med, at han offentligt siger, at han ikke kender noget til det mareridt, jeg har været udsat for”.
I emailen, som hun sender til blandt andre alle kommunalbestyrelsesmedlemmer, chefer i forvaltningen, sine nærmeste chefer og tillidsvalgte i Danmarks Lærerforening, henvender hun sig direkte til Christian Elmelund-Præstkær.
”Jeg kommer nok aldrig til at forstå dine bevæggrunde for at lyve offentligt”, skriver hun. ”At tro på at du stiller dig frem og giver en offentlig undskyldning – er nok kun noget jeg kan drømme om”, skriver hun og understreger, at hun kunne have valgt at gå til avisen med det, men det valgte hun ikke at gøre.
Mailen førte ikke til den ønskede undskyldning. Kommunen gav på baggrund af mailen en tjenstlig advarsel til Birgit Ryberg Landtved for at overtræde grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed, og kommunen anførte i advarslen bl.a., at hun ikke kunne dokumentere sin beskyldning. Desuden fik hun en tjenstlig advarsel for brud på tavshedspligten, fordi hun i mailen havde nævnt navne på forældre, som også var bekymrede.
”Jeg havde spurgt forældrene, om jeg måtte nævne dem. De sendte også efterfølgende en sms, og DLF har også fået en samtykkeerklæring fra dem”, siger Birgit Ryberg.
Begrundelsen for den tjenstlige advarsel er, at Birgit Ryberg ved sine ytringer i mail af 28. august 2021 samlet set skønnes at have overskredet grænserne for Birgit Rybergs grundlovssikrede ytringsfrihed i forhold til arbejdsgiver. Det vurderes endvidere at Birgit Ryberg, i et vist omfang, har foretaget uberettiget videregivelse af oplysninger, som er fortrolige og dermed tavshedsbelagte.
Den tjenstlige advarsel, som den er gengivet i ombudsmandens udtalelse. Navnet indsat af redaktionen.
DLF tog Birgit Ryberg Landtveds sag til Folketingets Ombudsmand. Her lød ombudsmandens udtalelse i sidste uge, at der var tale om en meget grov beskyldning mod chefen, men at den i den konkrete situation ikke var retsstridig. Ombudsmanden vurderer, at Birgit Ryberg ikke har overtrådt sin tavshedspligt, og at hendes ”udtalelelser om C (Christian Elmelund-Præstkær, red.) ikke udgjorde en tjenesteforsømmelse”. Derfor havde Faaborg-Midtfyn Kommune efter ombudsmandens opfattelse ikke grundlag for at tildele Birgit Ryberg Landtved en advarsel.
Birgit Ryberg havde, flere måneder før hun fik advarslen, sagt sit job op blandt andet med begrundelse i det dårlige arbejdsmiljø. Da hun ikke længere er ansat i kommunen, vil ombudsmanden ikke foretage sig yderligere.
Ønsker undskyldning
Birgit Ryberg Landtved har ikke kvalme længere. Men hun kan godt mærke, at sagen berører hende dybt, når hun snakker om den. Hun vil stadig meget gerne have en undskyldning.
”De skal bare se at få skrevet til mig, at de trækker både advarslen for brud på tavshedspligt og påtalen for tjenesteforsømmelse tilbage. Og så vil jeg gerne have en helt officiel undskyldning”, siger hun.
Chef for Center for Opvækst & Læring Christian Elmelund-Præstkær siger, at kommunen vil nærlæse den lange udtalelse fra Ombudsmanden for at kunne tage ved lære af ordene.
”Så må vi se på, om vi skal ændre procedurer og justere den måde at gå til de her ting på”, siger han og understreger.
”Vi tager til efterretning, at vi har tolket rammerne for ytringsfrihed på en måde, som ombudsmanden ikke er enig i”.
Han vil ikke udtale sig i personalesager, men vil gerne forklare, hvorfor han udtalte sig til avisen, som han gjorde.
”Der tænker jeg på skolens eget personale, altså gruppen bag den fremsendte klage, nemlig skolens lærere og pædagoger. Jeg kunne ikke stå og fortælle om, at vi havde fået klager fra andre. Jeg forholdt mig kun til klagerne, der aktuelt var bragt op fra medarbejderne og omtalt i avisen”, siger han.
”Efterfølgende kan jeg godt se, at den måde jeg havde fået formuleret mig på, kunne forstås i en bredere sammenhæng. Jeg tænkte kun på den gruppe, som havde skrevet under på brevet. Ikke på, at der var andre medarbejdere, der kunne forstå sig som en del af medarbejderne”, siger han og tilføjer:
”Der havde jo været klager. Men det kunne jeg ikke sige i offentligheden den gang. Det var en personalesag”.
Han har forståelse for, at Birgit Ryberg Landtved reagerede på hans udtalelse.
”Hvis andre medarbejdere end skolens lærere og pædagoger oplevede, at jeg talte om dem, når jeg talte om medarbejdere, så kan jeg godt forstå, at de synes, det virker mærkeligt. Det kan jeg godt forstå, at man kan se som en ringeagt, og at jeg ikke tager dem seriøst. Det er virkelig uheldigt, for det var ikke intentionen med at sige det på den måde”.
Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt kommunen vil fjerne den tjenstlige advarsel, der stadig er i Birgit Ryberg Landtveds personalemappe eller komme med en officiel undskyldning.
”Jeg synes, det er vigtigt at føre personalesager dér, hvor de skal føres. Det gør, at ikke alt skal siges i medierne”, siger han.
Folkeskolen har spurgt borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, socialdemokraten Hans Stavsager, om politikerne vil gøre noget for, at Birgit Ryberg Landtved får en undskyldning.
”Det er klart, når ombudsmanden kommer med en udtalelse, så retter vi ind. Vi har et ansvar for, at hvis der opstår en lignende situation, så skal der ikke gives en advarsel”, siger han og henviser derudover til de kommunale chefer.
Selv om sagen har haft store konsekvenser for Birgit Ryberg, er hun glad for, at hun bed sig fast, og nu har fået ombudsmandens ord for, at man godt må kritisere sin ledelse, så længe, det man siger er sandt.
Birgit Ryberg Landtved har i dag sin egen praksis som psykoterapeut. Hun har ikke fortrudt, at hun sendte den mail.
”Jeg har ikke kæmpet den her sag for mig selv, jeg har kæmpet den for mine kolleger og medarbejderne på skolen. Det handler også om mine kollegers ytringsfrihed”.
