De mere end 3000 bindende mål, som lærerne har skulle rette undervisningen mod gøres nu vejledende. Dermed bliver Folkeskolen mere fri - i hvert fald ifølge partierne selv.

Men er det nu også så enkelt? Kommer ændringen fra 'bindende' til 'frivillig' til at skabe nogen reel frihed? Når jeg fx ser på målstyringens betydning for mit eget lærervirke, så bliver jeg i hvert fald meget i tvivl.

Herunder skal jeg kort opridse 3 eksempler på 'ufrivillige' målstyringsbestemte arbejdsopgaver, fra hvilke jeg sandsynligvis ikke frigøres trods Folketingspolitikernes opgør.

1) Jeg skal stadig foretage de obligatoriske Nationale Tests, som er baseret på målstyring. Min undervisning, min skole og min kommune vurderes og kontrolleres på baggrund af resultaterne af disse målstyrede tests. (I min kommune, Haderslev Kommune, har vi desuden også gjort de frivillige tests obligatoriske, så det bliver alt i alt til en hel del ufrivillig målstyret undervisning)

2) Alt min planlægning og evaluering skal dokumenteres på IT-platformen MinUddannelse, som er bygget op omkring de mere end 3000 læringsmål. I alle mine års- og elevplaner er jeg således ufrivilligt nødt til at tage udgangspunkt i læringsmål. Det obligatoriske dokumentationssystem tillader ikke andet.

3) Jeg skal fortsat deltage i Projekt Læringsledelse, som indirekte lægger sig meget tæt op af hele målstyringstankegangen. I den sammenhæng har vi, på min skole, fortsat som (ufrivillig) opgave at foretage kortlægningstests, læse og bearbejde udvalgt teori om hvordan min ‘læringsledelse’ BEDST understøtter elevernes opfyldelse af de 3000 læringsmål.  

Det er ikke et ubetydeligt signal vores Folketingspolitikere nu sender og jeg byder frigørelsen af vores folkeskoler meget, meget velkommen. Skal skolerne dog blive virkelig frie, så er det fortsat afgørende at vores kommuner og herunder ikke mindst KL tager del i frisættelsen. Ellers ender den vejledende målstyring som en ubetydelig hensigtserklæring.