Det vigtigste nye er, at folkeskolens nye nationale færdighedstest er gået over til lineære test af områder, som formentlig ret nemt kan måles: læsning og regnefærdigheder.

Det er færdigheder, som de fleste lærere tester i forvejen. Så selv om der nu kommer flere test i det nye evaluerings- og testsystem, indskrænkes de til at måle få og præcise områder.

Men, men. Lur mig, om ikke opfattelsen af disse test alligevel vil ændre sig. Der er kæmpestor forskel for den enkelte lærer på, om hun selv gennemfører en test og uddrager de resultater, hun skal bruge, eller om testen foregår for åbent tæppe med kommunen og ministeriet til at se resultatet og tænke tanker, hvis eleverne ikke præsterer som ventet.

Samfundet har en legitim interesse i, at eleverne lærer at læse og regne. Derfor er det også helt okay at kigge læreren over skulderen og tjekke, at det sker.

Men hvis kontrollen skal opfattes positivt af læreren, er det helt afgørende, hvad der tilbydes af hjælp, når det viser sig, at der i mange klasser sidder elever, som af forskellige grunde hænger i bremsen. Det lovede Det Konservative Folkeparti da også ved præsentationen af aftalen: "At binde test sammen med indsatser kommer til at gøre en stor forskel", lød ordene.

Ingen tvivl om, at der er gode hensigter. Men alt koster jo som bekendt. Djævlen leder forgæves i teksten efter, om der er midler til hjælp til dem, som testene viser har problemer.

Håbet kan være, at Danmarks Lærerforening, KL og skolelederne skal være med til at implementere aftalen. De er så tæt på skolen, at de godt er klar over, at aftalen intet er værd uden opfølgning.

Men hvordan det kommer til at ske, er et af de mange spørgsmål, som Folkeskolen kommer til at stille i den kommende tid.