Da revselsesretten blev ophævet i skolen i 1966, var der mange kritiske røster, der forudsagde, at det ville lede til slendrian og mangel på disciplin. Lignende argumenter kan man høre, hvis nogen foreslår at droppe karakterer, test og prøver i folkeskolen: Eleverne vil ikke tage undervisningen alvorligt. Men en række studier peger på, at feedback - mundtlig eller skriftlig - kan have overordentlig stor effekt på elevers motivation, trivsel og faglige niveau.

Tørre tæsk som svar på elevernes opførsel eller faglige mangler er nok lige så gammel som skolen. Karakterer kom derimod først til i den danske skole i 1788 i form af de fem niveauer fra dumpekarakteren 0 til udmærkelsen Laudabilis præ ceteris. Siden har der været ti forskellige variationer af karakterskalaer i form af enten bogstaver fra slet til UG eller tal fra 0 til 13 og i dag fra -3 til 12 - måske snart med en udvidelse til 12+.

Feedback fra stimuli til mirakelkur

De første definitioner af feedback i 1970'erne handlede om i behavioristisk stil at give eleverne de rette stimuli for at få den ønskede respons. Men i løbet af 1980'erne og 90'erne opstår flere forskellige definitioner af feedback, hvor både lærer og elev er aktive og med forståelse for betydningen af de sociale og kulturelle forhold omkring mødet. Det er en løbende diskussion, hvorvidt der først er tale om feedback, når eleven har benyttet sig af informationen, eller om det er nok, at eleven kan benytte sig af informationerne. Man kan også definere feedback som enten fra læreren eller også fra kammeraterne.

Der opstår en skelnen mellem summativ feedback, som forklarer, hvad der er godt og skidt, og formativ feedback, som viser vejen fremad. Under formativ feedback skelner man desuden mellem direktiv feedback og faciliterende feedback. Den direkte feedback er lærerstyret og oftest også lærerinitieret og giver direkte anvisninger på, hvad eleven bør gøre. Den faciliterende feedback er en samtale mellem ligemænd, hvor eleven coaches hen imod at finde sin egen vej frem.

At feedback foregår som en dialog mellem lærer og elev - og ikke bare er lærerens monolog - fremmer det, man kalder »elevens selvregulerende læring«. Der er bred enighed om, at dette er en positiv konsekvens af god feedback, altså at eleven selv er i stand til fremover at arbejde videre og udvikle sig. Feedbacken skal være tilpasset den enkelte elev og tage udgangspunkt i elevens perspektiver og derved anspore til en indre dialog hos eleven.

Omkring årtusindskiftet og de følgende ti år kom en række store studier, som pegede på et enormt potentiale ved feedback. Den newzealandske uddannelsesforsker John Hattie tildeler feedback en effektstørrelse på 0,73, hvilket gør det til en af de mest læringsfremmende faktorer i skolen, og Poul Black og Dylan William, begge professor emeritus, rapporterer i 1998 om en fremgang på 0,7, hvilket ifølge den danske forsker Bent Sortkær fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse svarer til, at danske elever, hvis de fik virkelig god feedback, ville flytte sig fra Pisa-gennemsnittet til at ligge i toptre.

Men samme studier peger på, at feedback også kan have negative konsekvenser. For de elever, der ligger nederst i for eksempel naturfag i Pisa, ser det ud til, at jo mere feedback de får, jo dårligere går det. Ligeledes ser det ud til, at feedback i form af ros, som er afkoblet fra den enkelte opgave, kan have negativ effekt, og at feedback i størst grad virker på opgave-, proces- og selvreguleringsområder og i mindre grad på det personlige. Et dansk studie af ph.d. og dr.pæd. Mads Hermansen peger dog på, at feedback kan have en positiv effekt på skoleindstilling og selvopfattelse.

Der er også forsket - om end mindre - i, hvordan eleverne opfatter feedback, og her er der både køns- og klassemæssige forskelle.

Den amerikanske sociolog og ph.d. Annette Lareau beskriver i 2011, hvordan forældres feedback i arbejderklassefamilier overvejende er direktiv, mens børnene i middelklassefamilierne i højere grad bliver taget med på råd og coachet frem. Samme år beskriver Jessica Calarco, ligeledes amerikansk sociolog og ph.d., hvordan børn fra arbejderklassen venter på, at læreren skal hjælpe dem, mens middelklassens børn selv opsøger den hjælp, de har brug for fra læreren. Herhjemme har professor i socialvidenskab Hanne Warming Nielsen fra Roskilde Universitet beskrevet, hvordan middelklassens børn svømmer som fisk i vandet i både børnestyrede og voksenstyrede aktiviteter, mens arbejderklassens børn har det som at svømme modstrøms i de voksenstyrede aktiviteter.

Feedback som erstatning for karakterer

De senere år har der været en del diskussion i forskerkredse om konsekvenserne af karakterer og et stigende antal test og prøver. Ikke mindst fordi antallet af unge med stress, depression, angst og skolevægring har været stærkt stigende. Ph.d. Louise Klinge fra Københavns Universitet har på det kraftigste anbefalet, at man helt dropper karakterer og samler folkeskole og ungdomsuddannelser til en 12-årig skole, der bliver afsluttet med en udtalelse. Samtidig taler hun for en kraftig styrkelse af relationsarbejdet mellem lærer og elever og en opløsning af klasser og fag hen imod en mere projektstyret og interessebåret undervisning.

Danmark er på ingen måde alene om at have fokus på test og karakterer, og de fleste lande kører med lignende tal- eller bogstavbaserede karakterskalaer. Væsentligt anderledes var i mange år Sverige, hvor man kun havde fire karakterer på skalaen og uddelte få af dem. Men for ti år siden blev der indført karakterer i den svenske skole helt ned til 1. klasse. Den svenske uddannelsesforsker Alli Klapp konkluderede efterfølgende i 2011, at karaktererne havde en negativ indvirkning på elevernes læring. Kun de højest præsterende elever bliver positivt påvirket af at få karakterer, mens resten enten er upåvirkede eller klarer sig dårligere, efter at de begyndte at få karakterer.

Growth eller fixed mindset

Feedback er også i løbet af de seneste år blevet associeret med de amerikanske begreber growth (udviklende, redaktionen) mindset og fixed (fastlåst, redaktionen) mindset, fordi måden at give feedback på ser ud til at have betydning for, hvor stor effekt feedbacken har. Begreberne stammer fra den amerikanske psykolog Carol Dweck, der placerer menneskers verdenssyn på et kontinuum mellem growth mindset, hvor man tror på, at man kan udvikle sig, opleve udfordringer og fejl som noget, man kan lære af, og blive inspireret af andres succes, til et fixed mindset, hvor man tror, at evner er medfødte, man skjuler fejl og manglende viden, prøver at undgå fejl og udfordring og bliver demotiveret af andres succes.

Carol Dweck ser ikke sit arbejde som et alternativ til karakterer, men taler for, at jo mere man kan skubbe elever over mod et growth mindset, jo bedre karakterer kan de opnå.

Hendes arbejde bliver brugt i en række forsøg med at erstatte karakterer med feedback i Danmark. For eksempel har Odder Gymnasium i nogle år kørt forsøg med at give formativ feedback på alle afleveringer i stedet for karakterer. Eleverne får dog fortsat års- og afgangskarakterer. Forsøget viste, at hvis feedbacken var mangelfuld, ville eleverne hellere have karakterer, men hvis feedbacken var god, blev eleverne mere motiverede, bedre til at samarbejde, og frafald i klassen forsvandt.

Et lignende forsøg på Strandvejsskolen i København har også vist gode resultater. Det har fået børne- og ungeborgmesteren i København til at samle flertal for at skære ned på brugen af karakterer i udskolingen. Og i Aarhus har børne- og ungerådet besluttet at lade fem skoler køre forsøg de næste to år med karakterfri udskoling, hvor eleverne kun får to karakterer om året i 8. og 9. klasse.