Kun en fjerdedel kommer til mundtlig prøve
Kun en fjerdedel af skolerne har benyttet sig af den mulighed, som kom i 11. time - i slutningen af januar - for at gennemføre mundtlig afgangsprøve i de humanistiske fag, som indgår i det nye lodtrækningssystem.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Meldingen fra de faglige lærerforeninger var da også, at det var for sent at sadle om i forhold til dette års prøver, da Danmarks Lærereforening i januar kunne meddele, at det endelig var lykkedes at få en aftale på plads med KL, der gjorde det muligt at gennemføre mundtlige lodtrækningsprøver inden for lærernes arbejdstidsaftale.
Der er store forskelle fra kommune til kommune på, hvor mange skoler, der gennemfører de mundtlige prøver. I den lille Samsø Kommune har alle fire skoler valgt at benytte sig af muligheden for at gennemføre prøverne i tysk/fransk, kristendom, historie og samfundsfag mundtligt, mens det i Esbjerg kun er tre ud af 32 skoler, der holder mundtlige afgangsprøver.
Se fordelingen via linket til højre.