I går måtte formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen nøjes med at tage plads på tilskuerpladserne, da Danmarks Statistik havde inviteret til debat om flugten fra folkeskolen på Folkemødet på Bornholm. 

Forældre vælger friskoler ud fra ry - og folkeskoler ud fra afstand

I dag havde foreningen, der repræsenterer forældrene i landets skolebestyrelser, så inviteret til sin egen debat om samme emne - og så var formanden naturligvis repræsenteret ved debatbordet. 

Ved sin side havde hun blandt andet kommunalpolitiker Rasmus Brandstrup Larsen (V) fra Holbæk Kommune, der sidder i kommunens økonomiudvalg og skoleudvalg. Han var klar med et bud på, hvorfor flere og flere forældre vælger en fri- eller privatskole. 

"Vi har kastet rigtigt mange initiativer ud over skolerne, fordi vi lige har tænkt, at de ser sindsygt spændende ud, og fordi vi kan få Mærskpenge til det. Og så har vi bare sagt 'nu skal I lave det her'", lød det fra Holbæk-politikeren. 

Forsker: Kommunerne er blevet mere aktive

"Initiativerne er gode i sig selv, men hvis vi bare smider bunker ud til skolerne, så bliver det svært at drive en folkeskole med fokus på kerneopgaven", fortsatte han. 

I Holbæk er 20 skoler blevet til 4

Ifølge Rasmus Brandstrup Larsen har kommunerne også alt for længe diskuteret skolesammenlægninger. Og så nævnte han, at folkeskolereform og nye arbejdstidsregler heller ikke har gjort det lettere for folkeskolerne.

"Det er sindssygt vigtigt, at politkerne holder fingrene fra skoleområdet. Det skaber utryghed for de ansatte og i særdeleshed for forældrene, hvis man valgperiode efter valgperiode snakker strukturændringer", sagde han. 

Greve vil have færre projekter: Så mange har Greve-lærerne nu

Kommunalpolitikeren havde ellers selv tidligere i debatten fortalt, at Holbæk Kommune siden sidste kommunalvalg har reduceret antallet af folkeskoler fra 20 til 4. Kommunen manglede samlet set 84 millioner, og de 21 millioner kroner kunne ifølge kommunen findes på skoleområdet.

"Men det giver så den store udfordring, at der jo kun må være én skolebestyrelse per skole. Så det ender med, at bestyrelserne ikke laver andet end at administrere økonomi", lød det fra Rasmus Brandstrup Larsen.

Skolebestyrelser diskuterer sparekataloger på 150 sider

"Jamen, for dælen Rasmus", brød Mette With Hagensen ind. "Hvorfor gør du det så, når du kan se, at det er så svært for os? I Esbjerg Kommune reducerede man antallet af skoler fra 27 til 7 skoler. Med alle de sammenlægning skal vi nogen steder kigge på budgetter på op mod 40 millioner kroner", fulgte hun op og fortsatte.

"Det skal vi uden økonomisk bistand eller en kommunal direktør ved vores side. Det fjerner fuldstændig fokus fra, hvad der foregår ude i skolen".

Formanden for Skole og Forældre fortalte også, at hun har siddet i skolebestyrelsen på sine børns skole siden 2006. Her har kommunens politikere ifølge Mette With Hagensen tre gange forsøgt at fjerne skolens overbygning. 

Skolebestyrelser: Forvaltningens projekter fjerner fokus fra skolernes principper

"Så siger de, 'vi synes ikke, at der skal være en overbygning hos jer'. Så får vi et sparekatalog på 800 sider, hvor de 150 handler om skolen, som vi skal tage stilling til. Det brugte vi så et år på at diskutere. Til sidst fik vi lov til at beholde overbygningen. Det blev vi meget glade for", sagde hun.

"Men så kommer de så igen to år efter og siger igen, at de synes, at vi bør droppe overbygningen. Så begynder samme diskussion igen. Det suger al energien fra vores vigtige arbejde for at skabe gode principper for vores skoler". 

Kommunalpolitiker: Det hele handler om økonomi

Kommunalpolitikeren var klar med et svar.

"Jeg kan se, hvad det er, du siger. Men hvad er alternativet? Alternativet er, at vi bliver nødt til at lukke skolerne. Vi gør det, fordi det handler om økonomi. Vi sidder jo og diskuterer økonomi hele tiden". 

"Jeg kan godt se, at der er nogle udfordringer i det. Men jeg tror også, når man begynder at arbejde mere med det, så kan man på sigt få gavn af det", lød det fra Rasmus Brandstrup Larsen.

Ifølge en undersøgelse fra Fagbladet Folkeskolen har stort set alle kommuner har lagt projekter, som alle deres folkeskoler skal være en del af. I hver trejde kommune har kommunen pålagt skolerne tre eller flere projekter.

Skolerne drukner i projekter