De seneste to år har eleverne i Esbjerg Kommune tit haft to lærere i undervisningen. For som en del af frihedsforsøget har mange skoler nemlig forkortet skoledagen og i stedet haft flere tolærer-timer.

Men det kan være ved at ændre sig. For i den første halvdel af skoleåret har skolerne brugt for mange penge, så skolerne i alt står med samlet underskud på omkring 23 millioner kroner.

Det har fået nogle skoler til at droppe at genbesætte stillinger, hvis en lærer skal på pension, eller et vikariat udløber.

Mangler tocifret millionbeløb: Frihedskommune skal spare

Den løsning er man ikke glade for i Esbjerg Lærerforening, som frygter, at de korte skoledage kan ende som en besparelse, advarer kredsformand Maja Gundermann Østergaard.

”Det betyder, at vi har klasser, der har fået skoledagen forkortet, men som ikke har fået flere tolærer-timer af den grund”, siger hun.

I resten af landet kan skolerne også forkorte skoledagen, men her skal de frigivne resurser forblive i skolen.

Men fordi skolerne i Esbjerg Kommune er en del af frihedsforsøget, gælder dén regel ikke.

”Vi har ikke den samme stopklods, og det kan jeg godt været bekymret for. I værste tilfælde kan det starte en spiral, hvor man finder pædagogiske grunde til at forkorte skoledagen, men samtidig også sparer penge, når økonomien er presset”.

"Energien er suget ud af frihedsforsøget"

Esbjerg Lærerforening har inden for den seneste måned både sendt et åbent brev og en resolution til kommunalbestyrelsen i forsøget på at råbe politikerne op om, at økonomien er presset, og at det bliver svært at fortsætte med frihedsforsøget i den nuværende situation.

”Jeg har mødt lærere, der er ret opgivende. Når man har brugt to år på at udvikle nye måder at undervise og fordele arbejdsopgaverne på, er det meget demotiverende, at økonomien dræber initiativerne".

"Det føles som om, at energien er suget ud af frihedsforsøget”, siger Maja Gundermann Østergaard.

Skolechef i Esbjerg Morten Mærsk Schmidt er ikke enig i, at den nuværende økonomiske situation gør det svært at fortsætte frihedsforsøget

”Skolerne har på grund af et øget udgiftspres haft et merforbrug. Det er uholdbart i længden, og derfor arbejdes der naturligvis på at få udgifter og indtægter til at passe bedre sammen fremadrettet”, siger han.

Skolechef: Stadig flere voksne om undervisningen end før forsøget

Frihedskommuner til ministeren: Der er ingen grund til at vente på os

Morten Mærsk Schmidt fortæller, at merforbruget kommer til at betyde færre tovoksen-timer på skolerne i Esbjerg.

"Men der vil stadig være en bedre bemanding i klasserne end før frihedsforsøget", understreger han.

Morten Mærsk Schmidt mener ikke, at der er nogen sammenhæng mellem skolernes økonomi og frihedsforsøget.

"Frihedsforsøget handler netop ikke om penge, men om, hvad der kan ske, når flere beslutninger med et oprigtigt ønske om integrerende processer flytter ud tættere på skolerne”, siger han.

Lærerformand: Der har manglet en styring med økonomien

I brevene til kommunalbestyrelsen har Esbjerg Lærerforening italesat, at byrådspolitikerne stadig har et ansvar for skolernes økonomi, selvom den i højere grad bliver styret ude på skolerne under frihedsforsøget.

”Når vi ser på folkeskolernes økonomi, så kunne man få den mistanke, at vores lokale politikere glemmer deres økonomiske ansvar. I Esbjerg Lærerforening opfordrer vi til, at politikerne i Esbjerg Kommune også økonomisk investerer i og understøtter de flotte og ambitiøse visioner for Esbjergs skolevæsen”, skriver lærerkredsen i det åbne brev.

Overfor Folkeskolen uddyber Maja Gundermann Østergaard, hvorfor hun mener, at der er behov for at råbe politikerne op.

”Det kan være paradoksalt at bede om mere styring fra kommunen midt i et frihedsforsøg. Men jeg kunne godt forestille mig, at man centralt i kommunen hjalp skolerne med at tænke langsigtet, blandt andet i forhold til medarbejdere".

"Mit indtryk er, at nogle skoler har fået lov til at køre derudad uden nogen overordnet økonomisk tænkning”, siger Maja Gundermann Østergaard.

Skolechef: Problemerne havde også været der uden frihedsforsøget

Det afviser Morten Mærsk Schmidt. Han påpeger, at forvaltningen har haft et tæt samarbejde med skolerne omkring økonomien, og at den pressede økonomi skyldes samme udfordringer, som der ses andre steder i landet.

”Ligesom mange andre steder i landet har vi oplevet større udgifter, særligt på det specialiserede område. Derudover er priserne, som alle ved, jo generelt steget på grund af inflationen ”, siger han.

”Det er forhold, der ville betyde noget for skolerne, uagtet om vi havde et frihedsforsøg eller ej. Jeg mener også, at vi havde været nødt til at justere økonomien på samme måde uden frihedsforsøget”.