Fra tid til anden hævdes at sunde fødevarer er dyrere end usunde og dermed at det er dyrt at være sund. I nogen sammenhæng kan dette virke rigtigt, idet man kan få en burger eller hapsdog for 20 kroner, mens en salat eller sund sandwich ofte ryger op i 30-40 kroners klassen. Når det kommer til råvarer, er det en realitet at fisk ofte er dyrere end fede kødudskæringer og at magert kød er dyrere end fedt kød. På den anden side er grove grøntsager som gulerødder og kål billigere pr. kilo end de mindre kostfiberrige grøntsager som agurk og salat er. På et teoretisk plan er det således korrekt at mange sunde fødevarer er dyrere end deres mere usunde alternativer, hvis man forudsætter, at der skal købes lige meget af begge dele.  

Island som eksempel

Jeg har netop været på Island til den 10. nordiske ernæringskonference, hvor et par oplæg handlede om pris og mad. På Island har man jo desværre haft mulighed for at betragte landet som et laboratorium og se på, hvad der sker med fødevarevalget, når der kommer massiv recession. Under den islandske finanskrise steg arbejdsløsheden massivt, fødevarepriserne steg, leveomkostninger i det hele taget steg samtidig med at lønningerne ikke steg. Alt i alt fik folk mindre penge at købe mad for. Idet man havde målinger før og efter krisen satte ind kunne man se, hvordan fødevarevalget udvikledes efter 2008. De personer, som udtrykte at de synes det var svært at få det hele til at hænge sammen økonomisk, spiste markant dårligere end dem, som ikke synes krisen havde påvirket deres fødevarevalg væsentligt. De islandske forskere fandt at indtaget af frugt, grønt, fisk og groft brød var lavere i gruppen, der havde det økonomisk svært end i gruppen, der synes de godt kunne få pengene til at strække til. Men samtidig spiste den økonomisk trængte gruppe mere slik og drak mere sodavand end den anden gruppe. Så undersøgelsen viste, at fødevarevalget, når pengene er knappe, blev dårligere - dels på grund af fravalg af sunde fødevarer, men også dels på grund af samtidig valg af usunde fødevarer. 

Pris og valg

Et svensk oplæg handlede om fødevarepriser og fødevarevalg i Sverige. Her konkluderede oplægsholderen, Petra Rydén, at det var dyrere at leve sundt, når man så på hvad der valgtes. Petra Rydén havde overordnet set på hvilke barrierer og facilitatorer der er for sundt kostvalg og analyseret flere forskellige studier for at belyse dette. I studierne som analyserede pris, så Rydén på blandt andet kosten blandt børn på 4, 8 og 11 år. Alle de spiste fødevarer kobledes til fødevarepriser hentet fra Sveriges Statistiske Centralbureau. Når Rydén derefter opdelte kosten i sund og usund kost og beregnede, hvor meget maden kostede i forhold til børnenes energiindtag, kunne hun konkludere at den sunde kost var dyrere. Dette skyldtes at den sunde kost var mindre energitæt og derfor skulle der mere mad til at få samme energiindhold i kosten. Samtidig var den sunde kost mere varieret. Prisforskellen mellem sund og usund kost skyldtes desuden at blandt andet fisk var dyrere end mindre sunde fødevarer og at for eksempel nøglehulsmærket ost var dyrere end mere fed ost.

Pris per energienhed

En undersøgelse fra USA publiceret i maj 2012 havde mere systematisk gennemgået tre forskellige måder, at måle prisen på en henholdsvis sund og usund kost. Forskerne bag undersøgelsen beregnede prisen per  energienhed ($/kalorie), prisen per spiselig vægt ($/100 gram spiselig fødevare) samt prisen af en gennemsnitlig anbefalet portion ($/gennemsnits portion). Undersøgelsen definerer sunde fødevarer som fødevarer der indeholder mindst en af de amerikanske  hovedfødevaregrupper (grøntsager, frugt, kornprodukter, mejeriprodukter eller proteinholdige fødevarer) i en mængde svarende til minimum ½ portion af den anbefalede mængde i de amerikanske kostråd. Desuden defineres fødevarer som kun indeholder moderate mængder af mættet fedt, tilsat sukker og natrium (salt) også som sunde. Undersøgelsen baseredes på tre store datasæt (den nationale kostundersøgelse (NHANES) for at estimere hvad der spises og hvor meget, den nationale database for fødevarepriser (CNPP) samt databasen over fødevarers klassificering i forhold til indhold af mættet fedt, tilsat sukker og natrium. Forskerne beregnede prisen for 4439 fødevarer. Undersøgelsen fandt, at det er afgørende, hvordan man måler prisen af fødevarer, for om sunde eller usunde fødevarer er dyrest. Fødevarer som ikke indeholder så meget energi per vægtenhed vil fremstå som havende en høj pris når prisen regnes per kalorie (for eksempel vil valg af frugt og grøntsager som jo generelt ikke indeholder mange kalorier være en relativ dyr måde at købe fødevareenergi på). Samtidig vil mindre sunde fødevarer, specielt dem som indeholder meget mættet fedt og tilsat sukker, ofte være energirige og dermed have en lav pris per energienhed. Undersøgelsen fandt desuden, at når der regnedes per spiselig vægt eller per gennemsnits anbefalet portion, så ville kornprodukter, grøntsager, frugt og mejeriprodukter være billigere end både de fleste proteinholdige fødevarer og fødevarer rige på mættet fedt, tilsat sukker og/eller natrium (salt). Forskerne påpegede, at mange undersøgelser i de senere år primært har benyttet pris per energienhed som basis for at sammenligne prisen af sund og usund kost. Og ofte vil resultatet af denne beregningsmåde være, at sund kost er dyrere end usund. Så undersøgelsen har nuanceret udsagnet om, at sund kost er dyr og resultaterne kan hjælpe til at litteratur om mad og pris læses mere kritisk.    

Prisen kan være en mulig barriere i forhold til et sundere liv

Man kan diskutere, hvilken metode der er mest korrekt at måle fødevareudgifter på, men under alle omstændigheder er det vigtigt også at tænke på pris som en mulig barriere for det sundere valg. Og den amerikanske undersøgelse viser, at det er vigtigt at diskutere, hvilken måde man skal beregne udgiften til sund og usund mad på. Desværre er forskerne klar over, at prisberegningerne de har anvendt ikke er letforståelige for forbrugerne i købsøjeblikket. Ofte viser detailhandlen fødevarepriser per vægtenhed, så forbrugerne kan sammenligne priser på tværs af forskellige størrelser. Men denne måde at vise prisen på, tager ikke højde for svind og dermed spiselig vægt, hvilket er en vigtig detalje, når forbrugerne skal vurdere, hvad de får for pengene. En anden ting er, hvordan forbrugerne får det ernæringsmæssige aspekt ind i sine prissammenligninger - hvor får man mest af det ernæringsmæssigt nyttige for pengene? Alt i alt så skal der et mere helhedsorienteret syn til på begrebet pris, når vi snakker sund og usund kost og den amerikanske undersøgelse er et godt sted at starte.

Så for at vende tilbage til min kommentars titel om det er dyrt at spise sundt, vil jeg ligesom de amerikanske forskere svare: Det kommer an på hvordan man beregner prisen.

Sisse Fagt er seniorrådgiver, DTU Fødevarerinstitut

Referencer:

Carlson A, Frazao E (2012). Are healthy foods really more expensive? It depends on how you measure the price

Petra Jonsson Rydén (2011). Toward an understanding of the barriers to and facilitators of dietary change. Umeå Universitet

Steingrímsdottir L (2012). Financial difficulties compromise healthy eating. 10th Nordic Nutrition Conference, Reykjavik, Iceland