Sidste år bankede emnet kreativitet for alvor på for Lene Tanggaard. Hver gang hun åbnede en avis, var der artikler om den kreative klasse og om, hvor vigtigt det var, at vi danskere, dette lille eksklusive og forholdsvis veluddannede folkefærd, også forstod at markere os som kreative. For Lene Tanggaard rejste det store fokus på emnet en lang række spørgsmål. Blandt andet:

»Måske er vi ikke så gode til det der med kreativitet, som vi tror? Og hvad er kreativitet i det hele taget. Det spørgsmål ville jeg gerne rejse i det offentlige rum. Og jeg ville gerne være en del af den igangværende og den følgende samtale«.

Som psykolog har Lene Tanggaard siden 2000 gennemført omfattende forskning i læring. Hun har talt med så vidt forskellige faggrupper som elektroteknikere, psykologer og ingeniører. Mange af dem sagde noget om kreativitet, og mange af dem talte også om, hvordan de oplevede, at de lærte at være kreative.

»Ingeniørerne talte også rigtig meget om, hvornår man holder op med at være kreativ. Det var de bange for. Det her med at gro fast i en rutine, holde op med at se de nye ting. Blive sovset ind i en hverdag«, smiler Lene Tanggaard, der på baggrund af disse tidligere studier og på baggrund af sin egen og andres nyere forskning udviklede ideen til bogen »Kreativitet skal læres!« At få ideen til sådan en bog og efterfølgende få den udgivet kan også ses som et eksempel på, at hun også selv var - og er - et kreativt menneske. En af de definitioner, som hun selv har sat på evnen, er nemlig følgende: Nyhed + værdi = kreativitet.

»Forleden sagde min institutleder, at han syntes, jeg var kreativ. Det blev jeg lidt overrasket over, men jeg får nok mange ideer, og jeg er ret god til at omsætte de ideer og få andre til at gå med på dem. Få andre til at synes, at det er vigtigt og interessant. Jeg kan få værdien ud af nyheden«.

Med udgangspunkt i spørgsmål som: Hvad er læring? Hvordan hænger læringen sammen med kreativiteten? Og hvordan fører kreativitet til innovation? satte hun sig ned og skrev. I første omgang under arbejdstitlen: »Kreativitet kan læres!«

»Med den titel er feltet bevaret åbent. Det signalerer, at nogle kan lære det, og nogle kan ikke lære det. Men for at lege lidt med læserens nysgerrighed så ændrede jeg titlens kan til skal. Denne nye titel »Kreativitet skal læres!« fortæller, at for at blive kreativ skal man lære det! Den fortæller også, at det ikke kun er forbeholdt den kreative klasse at være kreativ. Det er heller ikke noget, man fødes med. Hvis man er sammen med andre mennesker, der er kreative, hvis man oplever deres måde at sætte spørgsmålstegn ved de etablerede sandheder på, og hvis man lader sig smitte af deres evne til at tænke anderledes, så er kreativitet noget, man kan lære. Men det kommer ikke dumpende ned fra himlen som guddommelig inspiration«.

En af forudsætningerne for at være eller blive kreativ er, at man er fagligt godt klædt på. At man ved noget om det felt, som man gerne vil gøre noget ved. Som et eksempel nævner Lene Tanggaard koncertpianisten, der øver sig dag ud og dag ind - op og ned ad klaviaturet:

»Det gør hun for at komme op i det dér felt, hvor hun kan udvikle en ny genre. Det samme gælder en boldkunstner som Anja Andersen. Hendes viden og kunnen er tillært gennem rigtig mange timer i provinshallernes store mørke.Gennem grundig oplæring og masser af erfaring og viden. Det er 90 procent af kreativiteten!« siger Lene Tanggaard og fortsætter:

»Det kræver tid til fordybelse. Det er ret centralt. Det er der flere pædagogiske forskere, der gør opmærksom på. Vi skal passe på, at vi ikke svigter børnene ved hele tiden at fortælle dem, at de skal skifte emne, at de skal videre fra det ene til det andet. Nogle gange skal vi lære at lade dem fordybe sig. For det er dér, muligheden for kreativitet opstår«.

Tid og grundighed er nogle af forudsætningerne for kreativitet. En anden forudsætning er, at man har en god lærer ved sin side.

»Kreativitetsfremmende undervisning er en kunstart«, konstaterer Lene Tanggaard, og med et træk på skuldrene tilføjer hun, at nogle selvfølgelig vil være rigtig gode til at undervise, så kreativiteten blomstrer. Andre vil aldrig lykkes med at skabe et sådant undervisningsklima.

Blandt andet forudsætter den kreative undervisning, at klasselokalet skal være et rum, hvor der også er plads til at begå fejl.

»Skøre ideer skal have lov til at blive ­pustet lidt op. Modsat skal læreren for­søge at dæmpe de negative reaktioner, som der tit er over for folk, der er kreative. For den kreative kan virke bizar. Hvad er nu det for noget? Der skal man som lærer være dygtig til at skabe et undervisningsklima, hvor det er muligt at være skør og vild og kreativ«.

Som et eksempel på en kreativ tilgang til et fag som matematik nævner hun et amerikansk forsøg. En flok unge lærere havde gennem tre uger lavet klasseværelset om til et arbejdende matematikværksted. Hér løste de rigtige problemer, og de løsninger, som kom ud af det, blev hængt op på væggen.

»De stod og arbejdede sammen, og der kom et produkt ud af det. Det er noget af det, vi ved er kreativitetsfremmende. At koble produkt og proces. Produktet skal være synligt, og man skal hele tiden også give rum til at reflektere over dette produkt. Og over processen: Var det en god proces?«

Som et eksempel på læringsprocesser, der rummer både tid og en kombination af praksis og refleksion, og som hele tiden har produktet for øje, nævner Lene Tanggaard mesterlæren.

»Når den fungerer, så er den et af de bedste steder at lære. Gennem mesteren får den lærende også et godt forbillede. En, som viser hende vejen ind i et ukendt område, ind i den der fremmedhed. Derfor skal skolen etablere gode forudsætninger for, at børn kan lære af en kompetent voksen«.

At den slags læring kræver dialog og gensidighed, er indlysende. Den kræver også, at læreren er i stand til at analysere, hvad eleverne har med sig, og hvad eleverne tænder på. Det kan for eksempel være forskelligt fra piger til drenge:

»Den kreativitetsfremmende undervisning bør møde drengene dér, hvor de er. Knægtene med alle de vilde idéer. Og man skal prøve at organisere undervisningen omkring det. Det kan være, at drengene skal lære at læse ved at bruge en computer eller ved at stå på hovedet. Jeg siger ikke, at det hele skal blive til fri leg. Men jeg tror, at man i langt højere grad kan arbejde på at bygge undervisningen op på at møde eleven dér, hvor han er«.

At blive mødt dér, hvor man er, og som den, man er, er med til at gøre det nemmere for børnene at koble sig identitetsmæssigt til skolens aktiviteter. Den slags fremmer læringen, fortæller Lene Tanggaard.

»Selv treårige børn kan lære meget komplekse ting, astronomi, fysik, matematik, hvis det ellers bliver formidlet til dem på en måde, der kobler sig op på deres livsverden. Det kræver, at en lærer har tygget sit stof så godt, at hun kan formidle dette stof både så enkelt og så fint, at børnene kan koble sig op på emnet«.

For Lene Tanggaard er kreativiteten processen før den i samfundet så eftertragtede innovation. Kreativitet handler om at kunne gøre sine ideer socialt gyldige. Derfra er det næste skridt at sætte disse socialt accepterede ideer i omløb. Få noget omsætning ud af dem. Så uden kreativitet ingen innovation. Og uden kreativitet ingen udvikling. Men selvom kreativiteten er eftertragtet, kan man hverken styre sig selv eller gruppen direkte hen imod den.

»Måske skal man snarere tale om rammesætning. Der skal være de rette betingelser til stede for, at man kan være kreativ. Hvis man betragter de kreative arbejdspladser, så er de typisk organiseret omkring det, som hedder praksis­fællesskaber. En mand eller kvinde ovre i afdeling U har en god idé, så organiserer man noget omkring den gode idé. I stedet for at tro at man kan presse det kreative ned ovenfra. Så kreative organisationer er gode til at organisere sig omkring den gode idé«, siger Lene Tanggaard, der heller ikke er vildt begejstret for de standardiseringspraksisser, som i disse år strømmer ind over vores uddannelsessystem.

»Man skal passe på med standarder. De passer kun på dem i midten. De meget kreative ligger aldrig i midten«.

At der skal satses massivt på folkeskolen for at styrke den kreativitetsfremmende læring, der er forudsætningen for at møde det omgivende samfunds store krav om innovationer, er hun ikke i tvivl om.

»Vi skal gennemføre mere forskning«, fastslår Lene Tanggaard, der også mener, at lærerne i langt højere grad skal forsøge at udvikle de muligheder for praksisfælles­skaber, som teamundervisningen giver. Gerne i dialog med forskere.

»Når eleven bliver undervist af flere lærere sammen, vil der naturligt opstå situationer, hvor den ene lærer siger det ene, og den anden siger noget andet. Det kan faktisk være et ret godt læringsrum at opleve, at voksne gør noget forskelligt. Og at de siger noget forskelligt. Den tvivl og den undren tror jeg faktisk er noget af det væsentligste ved læring«, siger Lene Tanggaard, før hun slutter med at konstatere:

»Men hvis folkeskolens lærere skal have mulighed for at udvikle deres undervisningspraksis, kræver det, at vi satser på folkeskolen. At der bliver tilført mange flere resurser!« |

Professor i kreativ læring

Lene Tanggaard er cand.psych., ph.d. og professor i pædagogisk psykologi ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, samt coleder af Center for kvalitativ metodeudvikling. Hun har blandt andet udgivet bøgerne »Læring og identitet« og senest »Kreativitet skal læres!« Begge Aalborg Universitetsforlag.

»Kreativitetsfremmende undervisning er en kunstart« Professor Lene Tanggaard». hvis folkeskolens lærere skal have mulighed for at udvikle deres undervisningspraksis, kræver det, at vi satser på folkeskolen. At der bliver tilført mange flere resurser« Professor Lene Tanggaard