"Menneskets ernæring". Det er store ord, og bogen lever op til sin titel. Bogens styrke er, at den er tværfaglig med kulturelle, historiske og politiske vinkler på menneskets ernæring. Dertil kommer de obligatoriske afsnit om de fysiologiske og biologiske processer, der er nødvendige for at opretholde livet.

Bogen er uundværlig, hvis man som jeg skal opdatere sine spidskompetencer. Jeg valgte kapitlet om smagens fysiologi og blev klogere: "Der er ikke specifikke områder på tungen, hvor kun en type basissmag kan opleves, i modsætning til tidligere opfattelser". Et tjek i en udgave af grundbogen på min sosu-skole viser, at her er oplysningerne om smagssansen forældede og faktuelt forkerte.

Nyskabelsen i bogen er de nye kapitler i denne tredje udgave. Min favorit er afsnittet om, hvordan fødevareproduktion påvirker miljøet, og hvordan det måles. Hvis man ønsker at bidrage til et bedre miljø, er det langt mere effektivt at vælge en sund kost, eventuelt vegetarisk, end at spare ti procent på benzin, el og varme. Resultatet er målt på miljøindikatorerne: arealforbrug, human toksicitet, økotoksicitet, fotokemisk ozon, eutrofiering, forsuring, ozonlagsnedbrydning og drivhuseffekt. Og alle otte indikatorer peger i samme retning.

Bogen er velskrevet med enkelte gode illustrationer undervejs og egner sig til målgruppen, der angives at være videregående uddannelser. Jeg tilføjer, at bogen med fordel kan stå på hylden blandt dem, der arbejder på uddannelser, hvor menneskets ernæring bredt set er på dagsordenen.