Anmeldelse

Klimakogebogen

Klimakogebogen

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Spar på kødet, på strømmen og på de importerede fødevarer, men spar også lidt på bekymringerne og lev livet". Med "Klimakogebogen" ved hånden kan man kokkerere på en klimavenlig måde uden alt for store ofringer eller radikale ændringer.

I "Klimakogebogen" er der opskrifter med kød - bare ikke oksekød og ikke i så store mængder. Der er forskellige klimavenlige temaer i bogen, der omhandler energiforbrug, transport, ernæring, lokale råvarer, årstiderne og minimering af spild. Til hvert tema udtaler en ekspert sig og giver gode råd.

Bogen indeholder menuplaner for syv uger. Hver uge har sit eget tema, for eksempel energiforbrug, og hver uge indeholder opskrifter, der er tilpasset en bestemt sæson. Der er retter til alle ugens syv dage og en enkelt sød dessert. Der er lavet indkøbslister til hver uge, og så er der flotte billeder af alle retterne. Det er altså rimeligt nemt at forsøge sig i det klimavenlige køkken.

Man bliver ikke super klog på klima og fødevarernes CO2-belastning ud fra de syv sider, der er brugt på de klimavenlige temaer. Men man bliver inspireret af de flotte billeder og gode opskrifter. Det hele er tænkt igennem for en, man behøver bare at følge opskrifterne.