Så vidt vides udkom den første kogebog på dansk i 1616. Det var en oversat bog, og først efter næsten 100 år kom den første danskproducerede kogebog. I 1703 udkom ”En Høy-Fornemme Madames Kaagebog”, et værk på mere end 600 opskrifter skrevet af en forfatter, der foretrak at være anonym. De nedskrevne opskrifter, kogebøgerne fra 1616 til 1910, et det materiale, som Else-Marie Boyhus gør levende i denne spændende og velskrevne bog om kogekunst i Danmark gennem 300 år.

Bogen starter i 1616 med det åbne ildsted og slutter ved komfuralderens afslutning i 1910 med sidste oplag af "Madam Mangors kogebog". Det giver sig selv, at det først og fremmest var i de huse, hvor man havde folk til at sørge for madlavningen, at kogebøgerne vandt indpas. Nye råvarer, krydderier og kreationer inspireret fra det store udland krævede både erfaring, viden og økonomisk overskud. Senere i perioden udgives dog også kogebøger beregnet for de mindre husholdninger, og her kan vi genkende opskrifter som sylte, finker, grønlangkål og gule ærter, retter, der også i dag spises mange steder.

Der er massevis af interessante oplysninger at hente i denne bog, som for eksempel at frisk fisk fra havene omkring Danmark stort set ikke var tilgængeligt for husholdningerne før i sidste halvdel af 1800-tallet. Før denne tid solgtes de kun saltede og/eller tørrede. Fisk er letfordærvelige, og når de først var fanget på krog, skulle de straks slagtes og behandles. Hvis opskriften lød på frisk fisk, var det i reglen ferskvandsfisk: gedde, karpe og aborre. Vi får at vide, at det var en dansker, der opfandt snurrevoddet, og først da blev det muligt at købe friske saltvandsfisk. Fanget levende kunne de opbevares i hyttefade for en tid. Sådan støder man hele tiden på oplysninger, der er med til at give en forståelse for, hvorfor og hvordan maden har udviklet sig igennem tiden.

Når vi kommer til anden halvdel af det 19. århundrede, kan man læse, at mens der blev spenderet på gæstemaden, skulle hverdagsmaden ”strækkes” med søde forretter som sødsuppe, vælling, gul sagosuppe, bollemælk. Naturligvis for at tage appetitten, så kødretten kunne strække længere. Den danske gastronom Otto Bock, som kæmpede en indædt, men forgæves kamp for at erstatte sødsuppe med grønsagssuppe, skrev i sin bog ”Nye Tider – Ny Mad" fra 1922: ”… Supper, der er Sukker i, er en uhyrlighed i gastronomisk Henseende og virker paa et Menneske med Smag som en Lirekasse på en Musikelsker!”

Bogen er rigt illustreret og letlæselig, hvilket i sig selv gør den til oplagt læsning for alle, der interesserer sig for det madkulturelle område. Og det gør den også velegnet til undervisningsbrug i flere fag end blot hjemkundskab, idet den giver mulighed for at arbejde med mange forskellige temaer. Et tema om bagning uden brug af ovn er bare et enkelt eksempel, men også madens kulturhistorie, ”fin mad” igennem århundreder og op til vor tid, kunne være et spændende emne at arbejde med praktisk såvel som teoretisk. Opskrifterne kan nemt reproduceres, idet der er angivet moderne mål og vægt.