Bitte små fjerfnug svæver stille rundt i luften og blander sig med den syrnede lugt, der allerede har bredt sig i lokalet. Det ser ud, som om fjerene ikke ved, hvor de skal lande. »Ej, jeg har jo fået et fjer i næsen«, udbryder en af de 12-årige. Han står og hænger ind over bordet, mens han basker med armene foran ansigtet. De fine fjer tilhører en høne, der for få minutter siden har ladet livet og nu bliver sprættet op.

6. klasse fra Brattingsborgskolen i Klejtrup, Viborg Kommune, er taget på MADlejr på Helnæs på Vestfyn, og i dag skal de lære, hvor lørdagsoverlårene fra Fakta-køledisken kommer fra. Trine Heilmann Hansen er madfaglig underviser på lejrskolen, også kaldet MADguide, og det er hende, der fører kniven.

På lejrskolen er målet, at eleverne får gode madoplevelser, som giver dem lyst til at gå i køkkenet, og en følelse af, at de godt kan lave mad, når de først har svunget forklædet om livet. Elevernes maddannelse handler om, at de skal blive klogere på, hvad de putter i munden, og hvor maden kommer fra.

Derfor bliver de også undervist i grundsmagning, som går ud på at smage, hvornår noget er sødt, surt, bittert, umami eller salt, for at kunne sætte andre ord på end »det kan jeg godt lide« eller »det kan jeg ikke lide«, når de bliver præsenteret for nye retter. Det sanselige aspekt har en central rolle, og det kommer også til udtryk, ved at eleverne skal bruge hele tre kvarter på at spise et æble og beskrive dets smag, tekstur, duft, lyd og udseende.

Sanserne skal i brug

Den hovedløse høne har dryppet små blodperler på sin vej hen til køkkenbordet, og lige midt i døråbningen har hønen smidt en grøn, knytnævestor hønselort. Eleverne rynker på næsen og krøller brynene sammen. »Den har nok skidt, fordi den var bange for at dø«, siger en af drengene, og overraskende nok giver MADguiden ham ret, for når høns bliver bange, tømmer de tarmene for at kunne løbe hurtigere.

Birthe Engberg Laursen er 6.-klassens madkundskabs- og klasselærer, og hun er begejstret for MADlejren. Hun oplever, at hendes elever lærer meget om mad og måltidskultur, og at de får mod på både at smage og lave mad.

»På MADlejr får eleverne mulighed for at se, røre og lugte maden, og de synes, at det er sjovt. I går skulle de filetere fisk. Alle gjorde det, og alle smagte - det er ret fantastisk. Når de bliver udfordret og selv står med fingrene i det og på den måde har indflydelse på det færdige produkt, får de lyst til at smage maden«, siger Birthe Engberg Laursen.

Naturen er en vigtig ingrediens

MADlejren er placeret på den fynske halvø Helnæs, og rammerne er den tidligere Helnæs Højskole, trelænget og hvidkalket, som sidste år blev gennemrenoveret og indrettet som lejrskole. Haven har bålplads og urteplanter, som begge bruges i madlavningen om sommeren.

Nærområdet er fyldt med natur. På nabomarken stritter stubbe op under et ganske tyndt lag sne, og som taget ud af en Morten Korch-film lister fire rådyr over marken. For første gang i februar har solen gennemslagskraft nok til at kaste skygger og D-vitamin fra sig, og det er slet ikke en dårlig dag at befinde sig på Helnæs.

Beliggenheden er ikke tilfældig, for sammenspillet med naturen er en vigtig del af lejrskolen. Der har været en naturvejleder på besøg, som har guidet en tur til stranden, og for at lære børnene om råvarers jord til bord-vej har de været ude at se køer blive malket med malkerobotter på en gård i nærheden. Ifølge børnene gav en af køerne 13,1 liter mælk ved en enkelt malkning.

I pausen er der, i ægte lejrskolestil, bare arme, gadedrengeløb og hvem er kærester med hvem-råb på gårdspladsen. I dagligstuen er der saftevandsforsyninger, og her brager »6 liter« ud af højtaleren, mens hynder, puder og børn i strømpesokker bliver kastet rundt mellem hinanden fra sofa til sofa. Det er alle mod alle, og børnene er enige om, at TopGunns popnummer er yndlingspudekampssangen.

Birthe Engberg Laursen fortæller, at selvom det aktivitetsfyldte program på lejren er »hårdt«, og eleverne er trætte om aftenen, har de det sjovt og har også tid til at være sammen med hinanden. Dog havde nogle af dem måske regnet med, at turen ville minde lidt mere om en tidligere lejrskoletur til Bornholm, hvor der ikke var helt så meget undervisning på programmet.

Mad uden opskrifter er sjovest

Tilbage i køkkenet bliver lunger, hjerte, kråse og andre genkendelige dele skåret ud af hønen og sendt rundt mellem eleverne, som trykker og klemmer på organerne. Det er »ad«, synes nogle af eleverne, og da kniven rammer gumpen, begynder de at lave pruttelyde. MADguiden Trine Hansen klipper hønens fødepose op, og en halvvarm blanding af korn og gårsdagens spinatrester vælter ud. Eleverne kan godt kende spinaten, for hønen er blevet fodret med grøntsagsrester fra køkkenet.

Til frokost har eleverne lavet hele tre forskellige slags lasagner af rester fra mandagens kødboller, for når man er på MADlejr, er det ikke nok at høre om resurseforbrug og vigtigheden af at bruge rester - der skal også bruges rester.

Lasagnerne er lavet uden opskrifter, for når eleverne er i køkkenet, skal der være plads til at eksperimentere. Ida Bjerregaard Pedersen, 12 år, synes, at det har været sjovt at bruge tid i køkkenet på MADlejr.

»Det er det sjoveste at lave mad uden opskrifter, for så kan man bruge sin fantasi. Og hvis der er noget, man ikke kan lide, kan man bare bytte det ud med noget andet. Der var også nogle grøntsager, jeg ikke kan lide, men sammen med lasagnen var det okay. Jeg synes, MADlejr er noget, alle klasser skal prøve«, siger hun.

At eleverne er glade for en mere praktisk og undersøgende tilgang til madlavning, er Birthe Engberg Laursen ikke i tvivl om. Derfor vil hun også fremover give eleverne mulighed for at eksperimentere mere i skolekøkkenet, for »det handler om at give dem gode madoplevelser«.

Før og efter MADlejren

Birthe Engberg Laursen valgte at melde eleverne til lejren, fordi hun tidligere havde oplevet, at klassen var meget engageret i madlavning. Timemæssigt kunne klassen spare op til lejrskoleugen ved kun at bruge tre af de fire madkundskabstimer, der var sat på skemaet i år.

Som en del af forløbet er eleverne blevet undervist i mad- og måltidsråd i madkundskabstimerne op til lejrskoleugen. Klassen har i grupper udvalgt de vigtigste råd om mad til at være: drik vand, spis fuldkorn, og spis grøntsager, mens de vigtigste råd om måltider blandt andet er: spis sammen med andre, spis efter årstider og højtider, og sørg for, at der snakkes og er en god stemning ved bordet.

Efter MADlejren får klassen en udfordring med hjem; de skal invitere gæster på skolen, og ved hjælp af film, sketch eller lignende skal de fortælle om deres oplevelser på MADlejren for på den måde at få evalueret turen.

»Wow, jeg står med et lillebitte æg i hånden«

De fleste indvolde er nu pillet ud af hønen, og nu er det kommet til æggenes tur. Nogle er bittesmå, andre har næsten skal på, og eleverne læner sig længere og længere ind over bordet, mens MADguiden viser, hvordan æggene sidder fast på en lang streng, og forklarer, at de er i forskellige udviklingsstadier. »Trine, jeg vidste ikke, at vi også havde natur/teknik på MADlejr«, afbryder en dreng med et grin.

Æggene er helt gule og gummiagtige at røre ved, og da de bliver sendt rundt, bliver mobilerne hurtigt hevet op af lommerne. »Wow, jeg står med et lillebitte æg i hånden. Det er lidt ligesom en hoppebold«, siger en af pigerne og triller ægget mellem hænderne.

Ida Bjerregaard Pedersen kommer fra landet og har otte høns derhjemme, men hun havde ikke tænkt over, at der lå æg inde i hønen. Det er mærkeligt, men sjovt at se, synes hun.

På turen hjem til Brattingsborgskolen skal eleverne have hønsesalat med i madpakken. Resten af hønen koges der suppe på, så der er hønsefond til den næste klasse, der skal på MADlejr og øve sig i at blive glade for at lave og spise mad.