Forligspartier tager positivt imod regeringens forslag om en juniormesterlære-ordning
Partier i folkeskoleforliget er med på juniormesterlære i folkeskolen. Men det må ikke lukke døre, mener Radikale.
Regeringens forslag om en juniormesterlære til skoletrætte elever får i folkeskoleforligskredsen en positiv modtagelse.
Men det skal laves på en måde, hvor der ikke lukkes døre, mener De Radikale.
"Det skal være på en måde, hvor eleverne ikke bliver sorteret, og hvor man ikke skal træffe sit valg allerede i 7. klasse", siger undervisningsordfører Lotte Rod (R).
Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen, kalder det at "indføre realskolen ad bagvejen".
"Men når det er sagt, så giver det god mening at have et alternativ til de elever, der er skoletrætte i 8.- og 9. klasse. Det har de ikke i dag", siger han.
Regeringen foreslår konkret, at elever i 8.- og 9. klasse kan deltage i juniormesterlære, så de én til to dage i ugen kan være i et praktisk forløb i en virksomhed.
De elever vil så få en særskilt afgangsprøve, der giver adgang til erhvervsuddannelser, men ikke de gymnasiale uddannelser.
Det ser De Konservative og Liberal Alliance ikke som et problem, hvis eleverne får den rette vejledning af forældre og skolen.
Undervisningsordfører Lise Bertelsen (K) køber ikke præmissen om, at eleverne allerede i slutningen af 7. klasse bliver stillet over for et valg om at fravælge gymnasium.
"For man kan altid vælge om. Så jeg synes ikke, vi skal gøre det til et fuldstændigt enten eller, men nærmere en mulighed for at kunne vælge noget andet end den gymnasiale vej", siger Lise Bertelsen, der kalder juniormesterlæren for "rigtig positiv".
Liberal Alliances undervisningsordfører, Helena Artmann Andresen, mener, at juniormesterlære er en måde at "samle de elever op", der ellers tabes i 8.- og 9. klasse og "lander i potentialegruppen".
"Men det kræver, at de unge får noget god vejledning til det. For det er et stort valg at træffe i 7. klasse", siger hun.
Potentialegruppen dækker over cirka 43.000 unge mellem 15 og 24 år, der hverken er i job eller under uddannelse.
Både Dansk Folkeparti og De Konservative har hæftet sig ved, at regeringen vil afskaffe minimumstimetallet i historie.
"Det er vigtigt i vores tid, at vi satser på historie, for det er det, der blandt andet binder os sammen", siger Alex Ahrendtsen.
Lise Bertelsen kalder historie- og kristendomsundervisningen for "nogle af kerneværdierne i vores folkeskole".
Folkeskoleforligskredsen består ud over regeringen af De Konservative, Liberal Alliance, De Radikale og Dansk Folkeparti.
Partierne er her særligt relevante, da de har en vetoret over for ændringer på folkeskoleområdet, og regeringen kan dermed ikke bare bruge sit flertal.
