I dette debatoplæg, der er skrevet af tidligere folkeskolelærer og seminarielektor Sten Sjørslev, gives en grundig indføring i nogle af de mest centrale problemstillinger og fortolkninger af begreberne omkring niveau- og holddeling i folkeskolen. Bogen tager afsæt i problematikken omkring, hvorvidt eleverne i folkeskolen skal deles eller ej, hvilke argumenter der gives for og imod, og hvordan den politiske og forskningsmæssige argumentation har vist sig i de senere år.

Selvom bogen fokuserer meget ensidigt på elementet omkring niveaudeling - og man derfor indimellem savner en forbindelse til andre dele af livet i og omkring folkeskolen - er den et grundigt og nuanceret bidrag til kvalificering af debatten om delt eller udelt skole.

Den historiske dimension står tydeligt fremhævet i bogen, hvilket viser sig som forklaringer og fortolkninger af enhedsskolens udvikling gennem tiden. Det særligt interessante i denne forbindelse er beskrivelsen af den politiske debat - herunder tilknyttede misforståelser og forskelligartede forforståelser - som den især viste sig med folkeskoleloven fra 1993. Var tilføjelsen i folkeskoleloven vedrørende "muligheden for holddeling" et tilbageskridt til den delte skole, eller var det en fremgang, i og med at deling blev en mulighed funderet i pædagogiske begrundelser? Som Sjørslev fremhæver, afhænger svaret især af den politiske ideologi, der ligger bag argumentationen - hvilket igen får betydning for, hvornår man kan opfatte folkeskolen som en enhedsskole, som en folkets skole.

Sjørslev bevæger sig bogen igennem på flere niveauer, der på forskellig vis kan kvalificere debatten. Eksempelvis inddrager han ikke kun aspekter af formel karakter såsom lovgivning og politisk argumentation, men benytter også forskning og undersøgelser, der søger at beskrive, hvordan praksis rent faktisk ser ud. Således er det tankevækkende, at en politisk og ideologisk debat om holddeling ikke har fået stor betydning for praksis, blandt andet fordi mange omstændigheder gør det svært at holddele - i hvert fald på tværs af klasser. Netop Sjørslevs fremhævelse af aspekter som disse, hans grundige indsamling af empiri og undersøgelserne af forskningen på området gør bogen anvendelig, når man ønsker at bevæge sig ind i det komplekse felt omkring enhedsskolen. 

Bogen er særlig anvendelig i det politiske og forskningsmæssige felt omkring skoleudvikling, herunder også for studerende og undervisere ved læreruddannelsen. Samtidig bidrager den til kvalificering af den debat, der også i dag præger folkeskolen, nemlig især diskussionen om forskelligheder, differentiering og ikke mindst forestillingen om de mange potentialer, der er forbundet med oprettelsen af eliteklasser.