Anmeldelse
The girl from the mine / Attack of the Graaws
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Eleverne på mellemtrinnet elsker at læse spændende engelske frilæsningsbøger. Det får de gode muligheder for med disse to nyudgivelser i "Portfolio"-serien. Bøgerne appellerer til aldersgruppen med deres fantasifulde blanding af tegneserie, interessant handling og dialog. Det vil nok især være drengene, der vil nyde dette specielle univers med en modig helt, der går gennem ild og vand. Jeg må nu også indrømme, at bøgerne fangede mig.
Fakta:
Titel: The girl from the mine / Attack of the Graaws
Forfatter: Merlin P. Mann, Jan Kjær
Pris: 93,75 kroner
Sider: 24 sider
Type: Hæfte
Forlag: Forlag Malling Beck
Det første bind i serien, "Attack of the Graaws", introducerer helten Toron, som er blevet fundet som spæd i bjergene omkring sin landsby. Da to fjendtlige stammer slår sig sammen for at udrydde lokalbefolkningen, må Toron på trods af landsbybeboernes skepsis træde i karakter. Det lykkes ham at redde alle på nær to ved hjælp af et magisk våben. Herefter er der ingen, der tvivler på hans loyalitet.
I næste bind i serien opsøges landsbyen af en døende pige, der er bortløben slave fra en fjerntliggende mine. Pigen ligner til forveksling Toron, derfor drager han af sted for at finde sine forsvundne forældre. Det lykkes ham ganske vist ikke, men i stedet bliver han leder af et vellykket slaveoprør.
Bøgerne er flot illustrerede med relevante gloser nederst på siden, desuden er der en engelsk-dansk alfabetisk ordliste bagerst i bogen. Jeg vil glæde mig til at læse tredje bog i serien, hvis den holder samme standard.