Fakta

Helt almindelig fucked up - hvordan vi forebygger misforståelser af børn, mindsker skam og øger trivslen

Forfattere: Camilla Obel og Maria Dressler

260 kroner

255 sider

Forlag:  Frydenlund

En sjælden gang får man en af de der bøger, hvor man tænker: ”Hvis nu alle mennesker havde læst denne bog, så ville verden være et meget bedre sted.” Så... Hvordan formidler jeg det? For jeg vil jo gerne have at *alle* læser denne bog.

Jeg kan for eksempel fortælle, at da jeg læste Helt almindelig fucked up, satte jeg er streg, hver gang der stod 'børn', og rettede det til 'mennesker'. For bogens pointer handler om alle de mennesker vi møder i vores liv.

Hvorfor har vi så travlt med at diagnosticere og psykologisere, når det i virkeligheden handler om, at vi skal tage hinanden alvorligt, og give os tid til at lytte, helt uden at ville fikse eller reparere? Det har været bogens udgangspunkt: Vi skal fjerne os fra at fokusere på fejlene eller det, der er galt med barnet. Vi får ikke noget godt ud af at få børn til at føle sig forkerte. Bogens budskab er at selv om vi opfører os forskelligt på ydersiden, er vi ens på indersiden. 

Børnelivet er i dag indrettet så børn bliver stressede og skamfulde. De bliver usikre på, om de er gode nok, og det viser de på mange forskellige måder. I bogen giver forfatterne – en psykolog og en lærer/terapeut - eksempler på, hvorfor og hvordan børn og unge reagerer. Tilsyneladende meget forskellige ydre udtryk, for eksempel angst, spisevanskeligheder og udadreagerende adfærd, er ofte rodfæstet i de samme tematikker. Derfor skal alle os, der kalder sig voksne, lære at se på, hvordan børn skaber mening, finder løsninger, udvikler logikker, navigerer, inviterer til forståelse og selv forsøger at finde veje, der kan gøre livet lettere og tryggere. Også selv om disse veje til tider kan se mærkelige ud for voksne. 

Forfatterne beskriver desuden, hvordan stress og skam kan få store konsekvenser for børns velbefindende, og hvordan vi risikerer at misforstå børn, når vi tager dem bogstaveligt frem for alvorligt.

Bogen er inddelt i fem dele. Den indledes med fem kapitler om børnelivets grundbetingelser. Dernæst følger fire kapitler om rammerne for børn og unges familieliv, så to kapitler om vilkår i institutions- og skoleliv. Læs i det mindste de to kapitler, kære politikere og skoleledere. 

Så følger en del med alle løsningsforslagene, som bør være obligatorisk læsning på alle professionshøjskoler, og endelig afsluttes bogen med hvordan det såkaldte tolerancevindue kan implementeres i børns liv. At arbejde med at udvide børns tolerancevinduer handler i praksis om to 'ben': det følelsesorienterede 'ben', der handler om børns følelser og perspektiv; og det stilladserende ben, som handler om at at sortere og skabe mening og overblik.

Altså, hvis alle havde lært det her fra begyndelsen, så tror jeg næsten, at vi kunne undgå at diagnosticere så mange børn og unge. Men skolerne skal have rammerne og ressourcerne. Men den rette efteruddannelse til lærerne og pædagogerne kan de om to år implementere det i praksis.

Hvis du kun skal læse en teoretisk bog i år, så læs denne. Det er en bog til alle børns vigtige voksne, hvad enten det er forældre eller lærere og pædagoger. Andre, der ønsker at forstå, hvorfor børn og unge reagerer og blive inspireret til, hvordan man kan øge børnenes trivsel, kan også læse med.

Til slut en opfordring til forlaget: Udgiv Helt almindelig fucked up som lydbog – så den får fat i alle de travle voksne, der kun har tid til at læse bøger, mens de kører bil eller løbetræner.