På 10 år er der sket en fordobling i antallet af 15-24-årige kvinder, der scorer lavt på mentalt helbred. I hvert fald hvis man kigger på rapporten ”Den Nationale Sundhedsprofil”, som udgives af Sundhedsstyrelsen. For mændenes vedkommende står det bedre til med mentalt helbred, men næsten 3 gange så mange har i 2021 en lav score på den mentale helbredsskala sammenlignet med 2010. Det går alarmerende galt med unges mistrivsel!

Og når vi kigger på den nye børne- og ungdomsstrategi, som børne- og ungdomsudvalget lægger op til at vedtage, har vi rosende ord til overs for hele strategien, men på et punkt er vi bekymrede. Der er i strategien mest fokus på trivsel ”af den gamle skole”. Hvor mange mobbes? Hvor højt er fraværet? Det er vigtige og velkendte faktorer.

Men hvad med stress, angst, depression, selvskade, selvmedicinering, søvn, spiseforstyrrelser, dårligt selvværd - og forbrug af alkohol/hash som følge af mistrivsel? Det er faktorer, der præger alt for mange børn og unge i 2022.

Vi oplever samtidig en tendens som nyvalgte i politik til, at mental trivsel tænkes som et element, som andre fora og forvaltninger end lige præcis skolen må tage sig af. Men det er nu engang skolen, der har tættest kontakt med børnene i dagligdagen. Det er skolen, der som den første instans kan reagere på mistrivsel og på den måde opspore og forebygge, at børn og unge udvikler psykiske lidelser.

Skolen har travlt med mange politisk vedtagne nye opgaver. Og derfor må man også spørge – og det er en principiel børne- og ungdomspolitisk værdikamp –, om vi fremover måske kan tillade os at sige, at der skal mere fokus på den mentale trivsel frem for idéen om, at eleverne hele tiden skal præstere bedre og bedre på faglige kundskaber? Det københavnske karakter-gennemsnit ligger allerede højt. Selvfølgelig skal vi have dé elever, der er i fare for ikke at få 02 i dansk og matematik i afgangsprøven med, kan man nu indvende.

Men rigtig mange af de elever, der figurerer i skolevægrings-statistikkerne og kommer fagligt bagud, befinder sig jo netop i en situation, hvor deres mentale trivsel halter helt gevaldigt. Udvikler man stress eller angst, så har man stor risiko for at halte bagefter i skolen.

For os er der simpelthen et alarmerende behov for, at vi nu sætter den mentale mistrivsel højere på dagsorden, og at vi i højere grad understøtter skolen som en afgørende arena for forebyggelse, tidlig indsats og opsporing. Det kan vi gøre på flere måder.

For det første bør vi hvert år gentage Børnesunhedsprofilen, som første gang blev udført i Københavns Kommune i 2021. Hvis vi gentager den hvert år, kan vi løbende følge med i dé førnævnte og vigtige faktorer (eksempelvis stress, angst og depression).

For det andet kan vi styrke PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning) på skolens ressourcecentre, ligesom vi kan styrke sundhedsplejen. PPR-indsatsen er virkelig presset, og det betyder, at nogle lærere møder en lukket dør, når de er bekymrede for en elev. Det er ikke i orden. Vi skal kunne handle hurtigt, når et barn mistrives eller helt stopper med at komme i skole. Tidligere kom sundhedsplejen i København i øvrigt ud til klasserne på hvert klassetrin, og der var flere timer til åben-dør-formatet, hvor eleverne kunne komme til skolesundhedsplejen. Skolesundhedsplejen kan både i klasserne spotte de elever, der mistrives, ofte på kort tid, og eleverne er trygge ved skolesundhedsplejen. I tæt samspil med PPR kan skolesundhedsplejen lave samtaleforløb, der rykker for børnene.

For det tredje kan vi give flere unge forebyggende coping-redskaber (værktøjer til at håndtere svære følelser). Det kan vi i København gøre gennem Åben Skole-formatet, hvor der er forskellige kurser, som giver lærerne kan melde klasserne til. Det kunne eksempelvis være kurser i forskningsbaserede tilgange som mindfulness, positiv psykologi og deslige. Omkring 75 % af danskerne oplever, at den psykiske sygdom, de har (eksempelvis angst eller depression) er debuteret inden de bliver 24 år (ifølge Dansk Patienter og en undersøgelse fra Vidensråd for Forebyggelse). Der ligger et enormt stort og forebyggende potentiale i, at vi har givet de unge redskaber til at håndtere problemerne, før de overhovedet for alvor opstår. Evnen til at håndtere de indvortes problemer er jo også dannelse, kundskab og evner, der gør børn og unge parate til livet!

For det fjerde bør vi styrke dé tilbud, som skolesundhedsplejen og PPR-temaet kan henvise til, hvis de skønner, at der er behov. Cool Kids og Chilled er gode tilbud, der hjælper børn og unge med at håndtere angst, men der er generelt problemer med, at ventelisterne er for lange flere steder og adgangen stadig er for svær. Vi bør kigge på flere tilbud, der hjælper børn og unge forebyggende. ”Mind my Mind” er også et eksempel på et forskningsbaseret program, der understøtter mental trivsel.

Og ja, vi ved, at skolen har mange opgaver allerede i dag. Derfor er vi også pinligt bevidste om, at ressourcerne og friheden til skolen skal følge med, når vi siger, at skolen i højere grad skal være arena for kampen mod mistrivsel. Det betyder ikke, at lærerne skal lave diagnoser og behandle i klassen. Naturligvis ikke. Men lærerne og Åben Skole-fagkurserne kan fungere som forebyggende og værdisættende instanser. Dernæst kan PPR, sundhedsplejen og videre behandlingsforløb – som understøtter og aflaster lærerne - skabe den forebyggelse, som gør inklusionen af sårbare elever mere håndtérbar i skolen.

Det vigtigste er, at vi tager den mentale sundhedskrise mere alvorligt. Det er tvingende nødvendigt og magtpåliggende for os alle.