Danske elever er de bedste i Europa, når det kommer til viden om demokrati, men når det kommer til deres forventninger til eget fremtidige politiske engagement, ligger de helt i bund.

Sådan lød resultatet af tredje udgave af den internationale undersøgelse ICCS, der udkom i november.

På Store Merløse Skole i Holbæk Kommune oplever de foreløbig ingen udfordringer med at få eleverne engageret.

Skolen har netop gennemført elevrådsvalg, og i lighed med sidste år stillede mere end 60 procent af skolens elever sig til rådighed for nærdemokratiet.

Derfor er der også stor spænding i skolens gymnastiksal, da spændingen udløses til den årlige valgfest.

Klasse for klasse udråbes vinderne af valget, mens de afgående repræsentanter får overrakt et diplom som tak for indsatsen af skoleleder Pia Engel Pedersen. Og en opfordring til endelig at stille op igen.

Med så mange kandidater til de få pladser i elevrådet, er der i sagens natur mange, der oplever skuffelsen af ikke at blive valgt.

Det hjælper dog på humøret, at de nyvalgtes første officielle opgave i embedet er at dele flødeboller ud. Og så har et elevudvalg valgt et par sange, der skal danses til.

Derefter bevæger eleverne sig ud for at pille deres valgplakater ned. Og så er der ellers sat punktum for to ugers valgkamp, og et nyt elevråd kan tage hul på arbejdet.

Skolelederen er primus motor

Pia Engel Pedersen har været skoleleder i 12 år og har været primus motor i arbejdet med elevrådet.

"Man skal brænde for det. Og man skal tro på, det giver værdi både ind i undervisningen og i skolens dannelsesopgave. Jeg vil vove at påstå, at der ikke er så mange, der har erfaring med, hvor stor værdi det faktisk kan give", siger hun.

"Og hvis ikke vores elever som minimum går ud og stemmer til valg i fremtiden, ja, så ved jeg simpelthen ikke, hvad der skal til".

Skolelederen anser desuden elevrådet som et redskab for hende som skoleleder til at følge med i, hvad der rører sig på skolen.

"Jeg kan ikke nå rundt i alle klasser, men gennem elevrådet kan jeg følge med i, hvad der sker", siger hun.

For at holde engagementet til ilden for de mange, der ikke opnår valg til elevrådet, har skolen oprettet en række udvalg, de kan melde sig til.

Blandet andet et kunstudvalg, der har til opgave at finde lokale kunstnere, der kunne tænke sig at udstille deres værker på skolens gange.

"Vi har ikke råd til at købe dem. Og kunstnerne har fundet ud af, at man faktisk godt kan hænge sine ting op her, uden de bliver ødelagt", siger Pia Engel Pedersen.

Store Merløse Skole har elever fra 1. til 6. klasse. Frikvartererne foregår ofte med leg på tværs af klasserne, og der er meget få konflikter, fortæller skolelederen.

"Jeg er ikke i tvivl om, at elevrådet er medvirkende til, at de er så dannede og gode til at tage sig af hinanden. De føler, det er dem, der laver skolen. Vi andre går bare på arbejde", griner hun og tilføjer:

"Vores mantra er, at vi som personale hver dag går på arbejde og gør os umage for at lave god skole - og hvis elever eller forældre ikke er tilfredse, må de hjælpe os".

Undgår pseudodrøftelser

Ud over de jævnlige møder på Store Merløse Skole er der fire gange om året fællesmøder med elevrådet på skolens anden afdeling i Ugerløse.

På fællesmøderne er elevrådene på de to skoler blevet enige om at fokusere på at reducere brugen af hårdt sprog.

Inden elevrådsmøderne mødes personalegruppen og clearer de ting, der skal tages stilling til i elevrådet.

"Det er en rutine, vi har brugt mange år på at opbygge, og som sikrer, at der ikke er tale om pseudodrøftelser i elevrådet. At de ikke bliver stillet over for et valg, der reelt ikke eksisterer. Eller at vi sætter punkter på dagsordenen, der reelt ikke er til diskussion. Blinkende lysstofrør skal bare skiftes. Det er der ingen grund til at holde møde om", siger Pia Engel Pedersen.

Elevrådet har blandt andet været med til at beslutte, at der til en fastelavsfest ikke skulle slås katten af tønden af hensyn til lydsensitive elever.

Da der senest var penge at bruge på legetøj til skolegården, besluttede elevrådet, at behovet var størst for flere mooncars.

Og en af de ting, elevrådet har meget stor indflydelse på, er skolens valgfag. Fire gange i løbet af skoleåret kan eleverne vælge sig ind på valgfag, der løber over 10 uger.

"Eleverne kommer med en masse ideer - nogle gange omkring 70 - og så finder lærerne ud af, hvilke der faktisk kan realiseres. Så ryger de tilbage i elevrådet, og så får de faktisk lov til at vende tommelen op eller ned", siger Pia Engel Pedersen.

Og så spiller elevrådet en vigtig rolle, når skoleåret skal evalueres og et nyt planlægges. Det er også grunden til, at elevrådsvalget ligger i januar.

"Hvis man vælger nyt elevråd i starten af skoleåret, er det først klar til at arbejde i oktober og har måske ikke noget forhold til det planlagte skoleår", fortæller skolelederen.

Kun tre har opnået genvalg

Kun tre repræsentanter i det forrige elevråd har opnået genvalg. En af dem er Sophia fra 3.m. Og det er faktisk anden gang hun lavet det kunststykke. Dermed har hun repræsenteret sin klasse både i 1., 2. og 3. klasse.

2.m's repræsentant Filippa fik ikke nok stemmer til at komme ind igen, men er nu klassens suppleant.

Hvor mange stemmer der adskilte de opstillede fra klassen, får de dog ikke at vide, men mindre de selv spørger skolelederen om det.

"Man må komme til mig, hvis man gerne vil vide det. Det er simpelthen for at undgå, at det bliver en dårlig oplevelse, hvis man nu kun får sin egen stemme", siger Pia Engel Pedersen.

Efter sidste års valg var hun faktisk en smule bekymret. Her stillede 68 procent af eleverne op, og der var flere, der græd over ikke at blive valgt.

"Men flere af dem stillede op igen i år, og nogle af dem blev også valgt ind. Det er jeg virkelig glad for", siger hun.

Bandefri skole

I kælderen under skolen har elevrådet sit eget lokale med skriggule vægge. At elevrådet har et fast tilholdssted, og ikke er nødt til at "låne" de voksnes lokaler for at holde møde, er med til at signalere, at det bliver prioriteret, påpeger skolelederen.

Sophia og Filippa viser vej ned ad trappen til elevrådskælderen. Hvis man er medlem, må man også bruge den i frikvartererne, fortæller de.

De har begge været glade for at sidde i elevrådet det forgangne år. Og selv om skuffelsen lige nu er svær at ryste af sig, afviser Filippa bestemt ikke at stille op igen i fremtiden.

Særligt fælleselevrådsmøderne i Ugerløse har været et hit. Arbejdet med at bekæmpe det hårde sprog har i dén grad givet genlyd.

På flere af valgplakaterne til det netop overståede valg går sloganet 'bandefri skole' igen. Og det er vel at mærke ikke fordi, skolen har problemer med bander. Det er bandeordene, der skal gøres noget ved.

"Det er vigtigt, at folk taler pænt til hinanden, så der ikke er nogen, der bliver kede af det", understreger Sophia.

Når hun møder ind til første elevrådsmøde i den nye valgperiode, er det med et nyt ansigt omkring bordet.

Til sommer går Pia Engel Pedersen på efterløn, og lærer Sara Tousgaard har meldt sig til at bære elevrådsfaklen videre.

"Det er en vigtig del af dannelsen, at der er et elevråd, hvor eleverne oplever reelt at få noget medindflydelse. Det bliver en stor opgave at løfte efter Pia, men også en meget vigtig en", siger hun.

Om arbejdet i elevrådet gør en forskel for elevernes samfundsengagement, når de forlader skolen, må tiden vise, påpeger læreren:

"Men det gør uden tvivl en kæmpe forskel, mens de er her. Og de lærer i hvert fald hvad en dagsorden og et referat er, samt hvad det vil sige at være repræsentant for nogen. At stille sig op foran elevrådet og fortælle, hvad deres klassekammerater synes, og så gå tilbage og fremlægge, hvad vi er nået frem til hernede".