Hele 85 procent af eleverne er godt tilfredse med deres skoleliv, overordnet set. De mener dog, at det kunne blive endnu bedre, hvis de ikke sad så meget på deres flade, som de selv udtrykker det.

- Eleverne vil gerne være mere aktive og være med til at bestemme, hvad de skal lave - og hvordan. De ønsker især mere emne- og projektarbejde og flere oplevelser, siger Aase Tromborg, 39 år, der netop er blevet cand.pæd.psych. på afhandlingen 'Et godt skoleliv - en undersøgelse af store skolebørns holdninger til skolen'.

Undersøgelsen baserer sig på spørgeskemaer til 202 elever fra 9. klasse fordelt på tre skoler i Viborg Kommune. Tilsammen er skolerne repræsentative for hele landet, blandt andet hvad angår børnenes familiemæssige og boligmæssige forhold.

Undersøgelsen viser, at pigerne og drengene i vid udstrækning har sammenfaldende holdningerne til skolen. Der er dog en tendens til, at pigerne i endnu højere grad end drengene har lyst til at være aktive og involvere sig i læringen. Men det er undersøgelsens centrale pointe, at eleverne generelt har en stærk trang til medbestemmelse. De vil være med til at definere undervisningens indhold og metoder.

- De gider ikke tankpasser-pædagogikken, hvor læreren bare hælder på oppe fra tavlen.

De vil være aktive og medbestemmende - med andre ord være producenter og ikke konsumenter, understreger Aase Tromborg, der har været lærer i 11 år og nu er skolepsykolog i Viborg.

Efter hendes mening skyldes det, at børn i dag er meget mere vant til at argumentere for deres sag og selv tage beslutninger end tidligere.

- Børnene har ændrede kompetencer i dag, som klart kommer til udtryk i deres holdninger, udsagn og væremåde, påpeger hun.

Undersøgelsen bygger på et spørgeskema med 44 spørgsmål, der indkredser tre hovedområder, nemlig børnenes lyst til at have indflydelse på og ansvar for egen læring, betydningen af det sociale samspil i klassen og lærerens rolle i undervisningen.

Med fri hånd kunne eleverne desuden skrive et par sider om, at deres 'skoleliv kunne have været endnu bedre, hvis . . .'.

- De frie besvarelser viser, at børnene er imponerende bevidste om, hvilken skoleverden, de nu er i, og hvilken en verden de snart skal ud i, siger Aase Tromborg.

- Og det, de vil have ud af skolen, er noget, de forventer at få brug for senere i livet, for eksempel evnen til at kunne arbejde selvstændigt. Blandt andet derfor vil de have mere emne- og projektarbejde.

Gu' er vi ej lige

Både de elever, der synes, at de har et udmærket skoleliv, og de 15 procent, der ikke trives så godt, ønsker en faglig niveaudeling af undervisningen. At alle skulle være lige, finde de urealistisk. 'Gu' er vi ej lige,' som en dreng bramfrit udtrykker sig.

- Det er et gennemgående ønske, at lærerne bør tage hensyn til den enkelte elev, og det tyder på, at der set med børnenes øjne er et stort behov for undervisningsdifferentiering, vurderer Aase Tromborg.

Eleverne understreger desuden, at en grundlæggende forudsætning for en frugtbar læring er, at der er en god stemning i klassen.

- Det betyder meget for børnene, at de kommer glade hjem fra skole. Det er vigtigt for dem, at de er trygge og føler sig accepterede af både de jævnaldrende og lærerne. Ellers kan de ikke lære noget, siger de, fortæller Aase Tromborg.

De 15 procent af børnene, der ikke oplever, at de har et godt skoleliv, føler sig ensomme i skolen.

En lærer lytter

- Disse 15 procent udgør en gruppe af risikobørn, som vi må yde en ekstra indsats over for. Deres problemer er tilsyneladende ofte sammenfaldende - hjemligt, fagligt og socialt.

Undersøgelsen viser endvidere, at børnene har en ganske klar definition af, hvad en god lærer er: Det er en, der lytter til eleverne og er opmærksom på deres behov. En sådan lærer respekterer børnene.

- Eleverne efterlyser utvetydigt et mere personligt forhold til lærerne. De vil opfattes som mennesker med forskellige behov, snarere end som en grå masse af elever, og de vil have klare tilbagemeldinger på deres personlige udvikling. De vil gerne vide, om de er gode nok. Lærerne skal være synlige, understreger Aase Tromborg.

Undersøgelsen viser, at flere af eleverne opfatter deres lærere som trætte, og de ønsker sig derfor nye lærere. Det behøver dog ikke at være yngre kræfter.

- Børnene skelner ikke mellem unge og ældre lærere, men mellem lærere, der kan lytte, og lærere, der ikke kan, siger Aase Tromborg.

- Børnene skelner heller ikke mellem lærernes faglige og menneskelige kvaliteter, men opfatter under ét en dygtig lærer som én, der giver dem lov til at få medbestemmelse og medindflydelse. Men læreren skal dog have ansvaret til sidst, som en pige udtrykker det.

Foruroligende fortrøstningsfulde

Det er et bemærkelsesværdigt paradoks ved besvarelserne, at børnene på den ene side efterlyser ansvar og medbestemmelse og på den anden side er næsten foruroligende fortrøstningsfulde med hensyn til deres fremtidige liv.

- Børnene mener i al for høj grad, at problemerne løser sig af sig selv. Der kommer nok en og hjælper dem med at søge informationer og så videre. Og de skal nok engang automatisk blive selvstændige, tror de. De er næsten for tillidsfulde, siger Aase Tromborg.

- Men et modtræk mod uselvstændighedsgørelse er netop den projektorienterede undervisning, som eleverne selv efterlyser noget mere af. Her får de mulighed for at fordybe sig, og de lærer at foretage valg.

Det er et opmuntrende perspektiv ved undersøgelsen, finder Aase Tromborg, at eleverne selv i så høj grad ved, hvad der skal til for at klare sig i det moderne mediesamfund - tro på egne muligheder, ansvarsfølelse og kritisk sans.

- Elevene vil selv, og lærerne skal derfor lære at turde give ansvar fra sig. Samtidig er vi, lærerne og psykologerne, nødt til at tage det alvorligt, når børnene siger, at de har behov for et mere personligt forhold til deres lærere, understreger hun.

- Man kan sige, at lærerne skal se samfundet, som det ser ud i dag, i øjnene og omprioritere deres investeringer. Børnene får ikke den samme støtte i familien som før, og her må lærerne så gå ind og supplere.

- Omvendt er børnene i dag meget mere vant til selv at tage beslutninger og meget mere indstillet på selv at gøre erfaringer, så læreren skal mere være igangsætter og tovholder i læreprocessen end en, der kører det hele og hele tiden er på, tilføjer hun.

- Aase Tromborgs undersøgelsen bekræfter det, vi har set i andre undersøgelser, siger professor Per Schultz Jørgensen fra Danmarks Lærerhøjskole.

- Der er efterhånden flere undersøgelser, der viser, at mange elever er trætte af en ensformig undervisning, hvor læreren taler hele tiden. Børnene er åbne over for gruppearbejde og selvstændige projekter. De kan lide at samtale og diskutere, siger Per Schultz Jørgensen.

Han ser den bemærkelsesværdige parathed blandt danske skolebørn til at tage et ansvar som en mægtig samfundsmæssig mulighed, 'hvis vi bare giver dem plads og lov.'

Per Schultz Jørgensen peger på, at når en så relativ stor andel som 15 procent af eleverne mistrives, så skyldes det netop, at de henvises til en inaktiv rolle i pædagogisk forstand. Så laver de oprør og bliver et forstyrrende element i undervisningen.

- Børn i dag vil selv. De er ikke bare føjelige, men kan tværtimod sige til og fra. De vil tænke med. De tror på livet og sig selv. Det er en kæmpechance for skolen, der kan gøres til et sted for en social dannelsesproces i stedet for blot et sted for indlæring i traditionel forstand, siger Per Schultz Jørgensen.

Eleverne vil selv, og lærerne skal derfor lære at turde give ansvar fra sig