Debat
Danske Skoleelever og Unicef Danmark har tre klare opfordringer til landets skoler, når det gælder prioriteringen af elevrådsarbejdet.
Foto: Danske Skoleelever og Unicef Danmark
Debat: Det danske elevdemokrati lider under, at voksne ikke tager det seriøst nok
Årets elevrådsvalg er skudt i gang i denne uge, men der er stor forskel på kvaliteten af elevrådsarbejdet rundt omkring. Derfor bør skoleledere, lærere og pædagoger gøre en helhjertet indsats for at inddrage eleverne mere, mener formanden for Danske Skoleelever og den nationale chef i Unicef Danmark.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
I denne uge vil der i
mange af landets klasselokaler blive valgt nye medlemmer til skolens elevråd,
når den årligt tilbagevendende Valguge skyder årets elevrådsvalg i gang.
Elevdemokrati og elevråd
er en stolt dansk tradition, der har eksisteret herhjemme i mere end 100 år.
Men i de senere år har vi set en tydelig og bekymrende tendens. Nemlig at
danske skoleelever oplever faldende indflydelse på deres skolegang, og at de
ikke bliver taget med på råd, når der tages beslutninger på deres skoler.
En ny undersøgelse
fortaget af Kantar for Unicef Danmark og Institut For Menneskerettigheder
viser, at andelen af elever i 6.-10. klasse, der oplever, at de voksne på
skolen lytter til elevrådet, er faldende fra 42 procent i 2021 til 34 procent i
2023.
Faktisk er andelen af elever i 6.-10. klasse, der oplever at de voksne
aldrig lytter, når der skal træffes beslutninger, der vedrører børn og unge i
skolen, steget fra syv procent i 2021 til 12 procent i 2023. Tilsvarende er andelen, der har
svaret, at de altid oplever at blive lyttet til i skolen, faldet fra 25
procent i 2019 til 16 procent i 2023.
Tilfældige lærere får ansvaret for elevrådet
Danske Skoleelever
oplever, at mange elever ikke er bevidste om deres rettigheder, og at
prioriteringen af elevrådsarbejdet er meget varieret ude på landets skoler. På
nogle skoler lægger skoleledere og kontaktlærere meget energi i
elevrådsarbejdet, og det betyder, at elevrådet faktisk får en afgørende stemme i
store beslutninger på skolen. Omvendt er der desværre
også eksempler med lærere, der udelukkende får ansvaret for elevrådet, fordi de
har ekstra timer, når skoleåret planlægges.
I et land, hvor vi værner
om demokratiet og øver demokratiske dannelse gennem blandt andet elevrådets
funktion på landets grundskoler, er det en helt forkert udvikling, som vi skal
have vendt med det samme. Men det kræver handling, og den handling skal først og
fremmest ske på alle landets skoler.
Tre klare opfordringer
For det første opfordrer vi til, at alle skolelederne på landets grundskoler
lever op til deres pligt, og hjælper et elevråd i gang på de skoler, der ikke
allerede har et. Det bør prioriteres at give elevrådsarbejdet den rette støtte.
For det andet opfordrer
vi til, at skolernes voksne søger inspiration og hjælp, hvis de er i tvivl om,
hvordan de skal gribe elevrådsarbejdet og arbejdet med børns rettigheder an. Danske Skoleelever har udviklet materiale, der gør det nemt og
inspirerende at arbejde med elevdemokrati og afholde elevrådsvalg. Og Unicef Danmark har siden 2013 arbejdet med konceptet 'rettighedsskoler', hvor der bliver
arbejdet systematisk med børns rettigheder og skoleudvikling – bl.a. retten til
inddragelse og medbestemmelse.
For det tredje opfordrer
vi skoleledere, lærere og pædagoger til at lytte med respekt til eleverne og
tage deres oplevelser og synspunkter alvorligt. Når kun 34 procent af eleverne
oplever, at de voksne på skolen lytter til elevrådet på skolen, så ville man
godt kunne forstå, hvis nogle elever mister troen på elevdemokratiet.
Så kære skoler,
skoleledere, lærere og pædagoger landet over: Vi ønsker jer en rigtig god
Valguge og håber, at I vil gøre en helhjertet indsats for at inddrage elevernes
oplevelser og synspunkter i beslutningsprocesser og vise, at elevinddragelse
både er ønskeligt og nødvendigt for et velfungerende skoledemokrati.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 4-600 ord til debat@folkeskolen.dk.