Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs behov og evner. Vi er alle sammen forskellige individer og har brug for forskellig inspiration, undervisnings, skub og hjælp. Der er næppe mange, der vil underkende dette princip, når det gælder børnene i den danske folkeskole - »one size fits all« duer ikke i dag.

Men hvordan ser det så ud, når det er lærerne, der skal lære nyt?

Undervisere har spurgt udbyderne af efteruddannelse. De fortæller om stor nedgang i individuelle kurser og faglige forløb. Til gengæld er der massiv efterspørgsel efter fælleskurser for hele lærerværelset i nye pædagogiske modeller for eksempel PALS og LP og i inklusion.

Der kan være god mening i at uddanne alle lærere i en ny model. Det kan give samhørighed, et fælles sprog og en forståelse for kollegers og ledelsens handlingsmønstre og bevæggrunde. Og behovet for at styrke lærerkorpset i forhold til for eksempel inklusion er afgjort reelt.

Men hvordan går det med den faglige efteruddannelse? Allerede på læreruddannelsen diskuteres det, om det faglige niveau er højt nok. Og hvordan ser det så ud, hvis man som lærer Charlotte Mandrup ikke har været på efteruddannelse i sit fag billedkunst i 15 år? Eller hvis man skal til at undervise i et fag, man ikke har som linjefag? Kan man bruge LP-modellen til at lære børnene det nye komma eller at designe i sløjdfaget?

Og hvordan er det med motivationen? Når man tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov, er det jo også, fordi man på den måde kan flyve på motivationen. Er lærerne så meget anderledes? Vi har spurgt et lærerkorps på Herfølge Skole, og selv om der hos mange er opbakning til deres fælles LP-kursus, så er det tydeligt, at det er fagene, hjertet virkelig banker for.

»Vi brænder ud, hvis vi ikke får ny benzin på vores gamle motorer, og vi mangler individuel efteruddannelse. Det handler jo om den øgede faglighed, som alle råber på«, siger Charlotte Mandrup, som arbejder på skolen.

Hun vil ligesom de fleste af hendes kolleger gerne høre om LP-modellen, men ikke hvis det er på bekostning af hendes individuelle efteruddannelse. Selvfølgelig har lærerne ligesom alle andre et eget ansvar for at holde sig opdateret inden for deres fag. Men de har også behov for at udvikle sig, lære nyt og blive inspireret. Det er nu engang lettere, hvis man selv har indflydelse på, hvad man skal bruge tid og energi på.

Forskerne rynker brynene, når de hører om tab af indflydelse og mindre individuel og faglig efteruddannelse. Efteruddannelsen bliver mere fragmenteret, når den styres af, hvilke problemer kommuner og skoler har lige nu, og i det lange løb risikerer man, at lærerne mister motivationen og forlader jobbet, mener leder af Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet Martin Bayer.

Fælles og individuel efteruddannelse har hver sine styrker. Men det skal ikke være enten-eller, og læreren må ikke miste interesse for og indflydelse på sin egen udvikling. I sidste ende er det jo et spørgsmål om, hvilken type lærer vi ønsker skal undervise børnene. Kan man uddanne kreative skræddere, hvis man selv er tvunget til at gå i one size? |

»Selvfølgelig har lærerne ligesom alle andre et eget ansvar for at holde sig opdateret inden for deres fag. Men de har også behov for at udvikle sig, lære nyt og blive inspireret. Det er nu engang lettere, hvis man selv har indflydelse på, hvad man skal bruge tid og energi på«