"Nylige evalueringer af implementeringen af folkeskolereformen viser, at når det gælder undervisningsdifferentiering og klasserumsledelse, er der ikke sket nogen udvikling de seneste år. Hvilket er bekymrende, da det især er disse elementer som kan skabe virkningsfuld undervisning - især for elever med ressourcesvag baggrund", står der i beretningen fra formandsskabet for Rådet for Børns Læring, som bliver offentliggjort i dag i forbindelse med en konference om læringsulighed i København.

Mange lærere svarer, at de har deltaget i kompetenceforløb, men danske lærere bruger mindre tid på kompetenceudvikling og på at overvære undervisning på andre skoler end det er tilfældet i de fleste andre OECD-lande. Det får formandskabet til at konkludere:

"Der er derfor et uforløst potentiale for mulig læring, når det gælder danske læreres videndeling og samarbejde på tværs".

Efteruddannelse kræver engagement, tid og ledelse 

Formandskabet anbefaler, at KL og regeringen i forbindelse med økonomiforhandlingerne 2018 foretager en midtvejsstatus af den milliard kroner som i forbindelse med folkeskolereformen blev sat af til kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere frem til 2020.

Og den anbefaling støtter DLF fuldt ud.

"Det er rigtig fornuftigt", siger formand for Undervisningsudvalget i DLF Bjørn Hansen, som også er medlem af Rådet for Børns Læring. "Det flyder meget. De tilbagemeldinger vi får fra kredsene er, at det er meget forskelligt, hvordan kommunerne bruger de midler. Hovedsigtet var, at alle lærere i 2020 skulle have undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Man kan godt tvivle på, om målet kan nås".

Styrkelse af lærerprofessionen

Formandskabet anbefaler også, at DLF, KL, Undervisningsministeriet og professionshøjskolerne i fællesskab sætter fokus udvikling af "nationale billeder på god undervisning".

"Herunder skal der være fokus på et fælles sprog og fælles modeller for udviklingen af lærernes kompetenceudvikling og fokus på kvalificerede samtaler på de enkelte skoler om lærernes behov for kompetenceudvikling. Der er især brug for mere systematisk viden om undervisningsdifferentiering i praksis", står der i beretningen.

Også det synes DLF er en god ide, lyder det fra Bjørn Hansen.

National skolelederuddannelse

En af formandsskabets anbefalinger er også, at man styrker skoleledernes kompetencer og varetagelse af pædagogiske ledelsesopgaver. Vurderingen er, at det vil give gode fordele at etablere en national lederuddannelse.

En sådan uddannelse er Skolelederforeningen i gang med at designe i samarbejde med KL og Undervisningsministeriet kunne formand for skolelederne Claus Hjortdal i januar fortælle til folkeskolen.dk.

Ny, praksisrettet uddannelse til skolelederne på vej 

"Det synes vi er en udmærket idé. Det handler selvfølgelig om at få en mere ensartet skoleledelse rundt omkring. Det er også svært at skaffe skoleledere - det her kunne være et tiltag til at få skaffet kvalificerede skoleledere på alle skoler", siger Bjørn Hansen.

Skærpet social fordeling af resurser til skoler

Formandsskabets sidste anbefaling for at styrke læringsmiljøerne på skolerne lyder, at kommunerne i højere grad end det er tilfældet i dag skal sætte flere penge af til udsatte skoler.

"Der hvor udfordringerne er størst skal der sættes ind med de dygtigste lærere og ledere. Samtidig skal disse skoler have adgang til de nødvendige specialkompetencer", står der i rapporten. Formandsskabet anbefaler, at kommunerne skærper den sociale fordeling af resurser til skolerne, så skoler med størst andel af resursesvage elever får størst mulig støtte i forhold til at håndtere deres udfordringer fagligt og socialt".

Bjørn Hansen fortæller, at det er noget, som parterne har snakket om i rådet.

"Hvis man kan gøre det på den rigtige måde, så er det fint - for vi ser nogle skoler, som ikke kan give det tilbud til eleverne, der er behov for. Men det kommer meget an på, hvordan man konkret går ind og vurderer, hvilke børn, der har særlige behov", siger han.