DLF-kongres

Hvis man skal gå lidt skarpt til det, kan man måske sige, at vi dybest set ikke sådan rigtig strategisk har drøftet løn i de sidste 15-20 år, sagde formand for Overenskomstudvalget Morten Refskov, da han fremlagde forslaget om en ny lønstrategi.

Efter armlægning på kongres:
Ny lønstrategi for lærerne næste år

Danmarks Lærerforenings kongres vedtog i dag, at der skal udarbejdes en ny samlet lønstrategi for alle medlemsgrupper. Et flertal insisterede dog på, at den nye strategi skal behandles og vedtages af kongressen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Danmarks Lærerforening skal stå mere samlet med én lønstrategi. Det blev vedtaget på Lærerforeningens årlige kongres, der løber over tirsdag og onsdag i Tivoli Congress Center i København.

Forslaget kom fra foreningens hovedstyrelse og blev motiveret af formand for overenskomstudvalget Morten Refskov.

Formålet med en ny og samlet lønstrategi er ifølge hovedstyrelsen at ”styrke foreningens position i varetagelsen af medlemmernes lønmæssige interesser” og at ”skabe tydelighed om foreningens retning og gennemsigtighed for kredsene i deres arbejde med at varetage medlemmernes lønmæssige interesser lokalt”.

Eller som det lød fra Morten Refskov fra talerstolen:

”Hvis man skal gå lidt skarpt til det, kan man måske sige, at vi dybest set ikke sådan rigtig strategisk har drøftet løn i de sidste 15-20 år”.

Danmarks Lærerforenings hidtidige lønstrategi bygger på et sammensurium af tidligere kongresbeslutninger, men ikke én samlet formuleret strategi.

Hovedstyrelsens forslag gled dog ikke gnidningsfrit igennem. Niels Munkholm Rasmussen fra Odense Lærerforening havde stillet et ændringsforslag. Anstødsstenen var især ordet ”vedtage”. Af hovedstyrelsens forslag fremgik det nemlig, at hovedstyrelsen både skulle stå for at ”formulere" og "vedtage" en lønstrategi. Beslutningskompetencen skal forblive hos kongressen, mente Niels Munkholm Rasmussen.

Strandhugst

”Det med, at hovedstyrelsen begynder at gå på strandhugst i kongressens kompetencer, er ikke lige min stil”, sagde han.

Lignende pointer blev rejst af andre delegerede. Blandt andet af Lone Clemmensen fra Øhavets Lærerforening:

”Jeg synes, at magtfordelingen skal forblive, som den er nu: Det er kongressen, der vedtager vores lønstrategi, og hovedstyrelsen, der forelægger den for os”.

Ændringsforslaget medførte en kort pause i kongressen, mens hovedstyrelsen holdt møde, hvorefter hovedstyrelsesmedlemmerne mødtes i små grupper med deres respektive geografiske ”baglande”.

Niels Munkholm Rasmussens ændringsforslag endte med at blive vedtaget.

På vegne af hovedstyrelsen argumenterede Morten Refskov for, at ønsket ikke var at ændre en masse på fordelingen af beslutningskompetence mellem hovedstyrelse og kongres, men snarere at skabe klarhed over, hvor den ligger.

Formand for Gordon Ørskov Madsen udtrykte under debatten ærgrelse over, at drøftelserne havde udviklet sig til et spørgsmål om demokratiet i Danmarks Lærerforening.

”Jeg synes, det er fair nok, at vi har forskellige holdninger, indgange og perspektiver. Men vi har brug for en klarhed over, hvem der har kompetencer til hvad. Kongressen diskuterer ikke alle spørgsmål og detaljer. I så fald skulle vi holde kongres hver 14. dag. Det kan vi ikke. Kongressen skal tage sig af det overordnede, og så er hovedstyrelsen forpligtet til at følge op og udmønte de politiske beslutninger, som kongressen træffer,” sagde han.

”Jeg synes ikke, at det er fair at gøre det til et spørgsmål om, hvorvidt vi kapper båndene til demokratiet,” tilføjede han.

Resultatet blev, at ændringsforslaget blev sat til afstemning og vedtaget af et flertal i salen. Det betyder, at hovedstyrelsen vil formulere en kommende samlet lønstrategi, hvorefter det bliver de kongresdelegeredes opgave at vedtage eller afvise den.

Gordon Ørskov Madsen bad om det afsluttende ord. 

”Vi skal nok få noget godt ud af det", sagde han, ”også selvom det ikke lige var hovedstyrelsens forslag, der blev vedtaget”.