En tidligere skoleleder på en midtsjællandsk skole blev i byretten i januar 2024 dømt for blufærdighedskrænkelser begået mod en af skolens lærere. 

Krænkelserne fandt sted første dag, efter landets genåbning efter coronanedlukningen i april 2021. Ifølge dommen kyssede skolelederen læreren mod hendes vilje, befamlede hendes bryst, pressede hende op mod væggen og skubbede hende ind i et sløjdlokale. 

Han har hele tiden nægtet sig skyldig og ankede dommen til landsretten, hvor den blev behandlet fredag i sidste uge. Skolelederens forsvarer ønskede en frifindelse med begrundelsen, at selv om skolelederen havde opført sig højst upassende, er der ikke bevis for at han har overtrådt nogen love. 

”Der er et stort rum for at være et ubehageligt menneske indenfor lovens grænser”, formulerede skolelederens forsvarer det.

Ikke stolt af sin opførsel

Skolelederen og læreren er nogenlunde enige om forløbet på dagen op til krænkelsen. De to fejrede sammen med nogle kolleger genåbningen ved at drikke lidt alkohol på skolen og senere på aftenen rykkede fejringen til en nærliggende bar. 

Aftenen igennem blev skolelederen stadig mere beruset, højrøstet og upassende, hvilket han selv erkendte i retten.

”Det er ikke en aften, jeg er stolt af”, som han sagde.

Der er dog afgørende punkter, som læreren og skolelederen husker forskelligt. Hun fortæller blandt andet, at han fysisk stillede sig mellem hende og udgangen, da hun ønskede at gå hjem. 

Hun fortæller også, at hun følte sig presset af skolelederen til at give ham flere kindkys, og at han tilbød at fyre den lærer, der var med på baren, "så der ikke var nogen vidner", men det genkender skolelederen ikke.

Divergerende forklaringer

Det er det, som skete efter besøget på baren, som er genstand for den største uenighed. 

Skolelederen mener, at han bevægede sig til fods tilbage til skolen for at hente sine ting, og mens han var på skolen, dukkede læreren op. De to interagerede ikke så meget, fordi hun hele tiden talte i telefon, fortalte han. Pludselig dukkede den kollega, der havde været med på baren op sammen med to venner uden tilknytning skolen. Skolelederen ved ikke, hvorfor de kom eller hvad de ville, fortalte han i retten.

Læreren og hendes kollega fortalte derimod, at skolelederen satte sig uinviteret ind i hendes bil og nægtede at forlade den. Hun bad derfor en kollega om at køre med, så hun ikke skulle være alene med skolelederen. Hendes tanke var at sætte skolelederen af ved skolen og derefter køre kollegaen hjem og så hjem til sig selv. 

Imidlertid ville skolelederen ikke stå ud af hendes bil på skolen, så de kørte sammen hen og satte kollegaen af og så tilbage til skolen, fortalte læreren. Da skolelederen stadig ikke ville forlade bilen, stod læreren ud og forsøgte at gelejde lederen ind på skolen, så hun selv kunne komme hjem. Der følte hun sig presset til at gå med ind på skolen, hvor lederen blev stadig mere nærgående. Hun søgte ud på toilettet, hvor hun ringede til kollegaen, hun netop havde sat af for at bede ham komme til skolen omgående. 

Da hun forlod toilettet, ventede skolelederen på hende, befamlede hende, pressede hende op mod væggen, kyssede hende på munden og skubbede hende derefter ind i et sløjdlokale, hvor hun kan se, at han begyndte at knappe sin skjorte op. 

Imidlertid ankommer kollegaen og to venner samtidig til skolen. De åbnede døren til sløjdlokalet, hvilket fik lederen til at stoppe.

Hvad der skete derefter, er der også uenighed om. Kollegaen og hans to bekendte fortæller, at skolelederen tilbød dem penge og/eller vikaransættelser for "ikke at tale om det her". 

Et vidne i landsretten husker det som om, at skolelederen først nævnte beløbet 15.000 kroner, og så hævede han det til 20.000.

Læs om da sagen var i byretten

”Så jeg tænkte, at han godt vidste, at han havde gjort noget galt her”, sagde den unge mand, som ikke havde nogen tilknytning til skolen, udover at han var en bekendt af kollegaen.

Skolelederen selv nægter at have tilbudt penge, men mener at det bestemt er muligt, at han i fuldskab kan have tilbudt en af de to venner af kollegaen et vikarjob tidligere på aftenen, da de sad på baren sammen. 

Han fortæller desuden, at han ikke har nogen ide om, hvorfor kollegaen med to venner pludselig dukkede på skolen.

Læreren tog efterfølgende med sin kollega hjem og sammen ringede de til skolens arbejdsmiljørepræsentant, som anbefalede læreren at sygemelde sig dagen efter. Det gør læreren. Den følgende tid er hun helt eller delvist sygemeldt af flere omgange på grund af stress. 

Skolelederen blev afskediget kort efter episoden og arbejder i dag ikke længere i skoleverdenen.

Lærer: Svært at komme videre, mens sagen har kørt

Læreren arbejder fortsat på samme skole, men sagde at det har været "fire svære år", og at det har været en stor belastning for hende, at sagen har trukket ud. 

Hun har været helt eller delvist sygemeldt i en lang periode. Hun var også tydeligt påvirket af endnu engang at skulle genkalde sig hændelserne for at kunne afgive forklaring i landsretten og havde ikke lyst til at formulere de vulgariteter, hendes skoleleder sagde aftenen igennem.

”Jeg har gået til psykolog for at glemme det her”, som hun sagde i vidneskranken.

Netop den store belastning, læreren har gennemlevet, var i landsretten basis for et krav fra hendes bistandsadvokat om erstatning. Sagen er anmeldt som en arbejdsskade, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har vurderet, at hun har fem procents varigt mén efter episoden, men hun skal igennem endnu en vurdering senere på året.

Lærerens bistandsadvokat gav i landsretten udtryk for, at læreren burde have modtage et samlet beløb på 115.000 kroner for tort, svie og smerte.

"Det skulle være rart at komme på arbejde på mandag"

Både anklager, forsvarer og en af dommerne i landsretten spurgte ind til, om læreren havde fået sagt klart fra over sin skoleleders tilnærmelser på baren. Det mente både hun og flere vidner. 

Imidlertid understregede læreren, at hun følte, at situationen var særligt svær, netop fordi han var hendes leder og fordi "det også skulle være behageligt at komme på arbejde i på mandag", som hun sagde.

”Hvis det havde været en hvilken som helst anden mand, ville jeg have bedt ham om at skride”, fortalte hun. 

”Men han var min leder, og selvom jeg følte, at vi havde en god relation indtil den aften, vidste jeg også, at han ikke var en mand, der var bange for at fyre folk. Jeg var simpelthen også bange for at miste mit job", sagde hun og fortalte, at siden skolelederen var tiltrådt jobbet 14 måneder tidligere, havde 17 af hendes kollegaer enten sagt op eller var blevet fyret.

Strafnedsættelse, men højere tortgodtgørelse

Sagen var blevet anket af den tiltalte, som gik efter en frifindelse. Det fik han ikke, men straffen blev nedsat fra 40 til 20 dages betinget fængsel, fordi landsretten imodsætning til byretten, ikke fandt det bevist at skolelederen havde opfyldt betingelserne i straffelovens bestemmelse om blufærdighedskrænkelse i alle tiltaleforholdene. 

Til gengæld blev tort-godtgørelsen forhøjet fra 10.000 til 15.000 kroner. Spørgsmålet om erstatning for svie og smerte bliver først afgjort på et senere tidspunkt.

Advokat og juridisk chef i Danmarks Lærerforening Camilla Bengtson fortæller til Folkeskolen, at hun er overrasket over, at dommerne ikke lagde mere vægt på det ulige magtforhold mellem læreren og lederen i deres bedømmelse.

”Jeg synes, det havde været rimeligt at tage med i bedømmelsen, at det er en chef og en medarbejder, som interagerer. Det gør dette alt andet lige noget sværere for medarbejderen bare at gå fra en situation, hun finder ubehagelig”, siger advokaten efter dommen.

Til gengæld er hun meget tilfreds med, at skolelederen er blevet kendt skyldig i blufærdighedskrænkelse. Det var nemlig svært overhovedet at få rejst sagen, fortæller hun.

”I første omgang lagde politiet sagen ned og mente ikke, der kunne rejses tiltale”, fortæller Camilla Bengtson, der var med skolelæreren på politistationen og anmelde sagen. 

”Så klagede jeg til statsadvokaten, som pålagde politiet at undersøge sagen nærmere, men de lage den ned igen. Så klager jeg igen til statsadvokaten, som så vælger at rejse tiltale. Hvis vi ikke havde gjort det, var sagen aldrig kommet for retten, og dommen viser jo, at det skulle den”.